30 måneders gang på stedet

Af Jørn Nyvang

30 måneders venten for fem århusianske boligorganisationer nærmede sig deres afslutning tirsdag 24. april. Da blev det besluttet, om de må oprette et fælles register over beboere, der har chikaneret og truet naboer eller efterladt ubetalte regninger ved deres fraflytning. Et såkaldt bølleregister. Men hvad afgørelsen blev, kan ansøgerne blive nødt til at vente på i op til en måned. Det lyder sendrægtigt, men er i virkeligheden lynhurtigt i forhold til, hvad ansøgerne indtil nu har været udsat for. 21. oktober 2004 søgte udlejningsorganisationen aarhusbolig om at oprette »et register, hvori personer med ubetalt forfalden gæld til én af andelshaverne i aarhusbolig samt uefterrettelige lejere opnoteres «. Aarhusbolig omfatter Boligselskabet Præstehaven, Brabrand Boligforening, Boligforeningen Ringgården, Arbejdernes Andelsboligforening og AL2bolig (som oprindelig bestod af Aabyhøj Andelsboligforening og Boligforeningen Solgården). Folk, der havde gjort sig uønskede hos én af de fem boligorganisationer, skulle være det hos dem alle. Ansøgerne henviste til, at udlejningsbekendtgørelsen både fastsætter regler for en boligorganisations afvisning af boligsøgende og giver mulighed for at have fælles ventelister. Ergo måtte udelukkelsen gælde hele ventelistesamarbejdet. Og tiden gik Der gik et helt år, før Datatilsynet gjorde noget som helst. Inden da havde det fået en rykker og to gange ventet at svare inden for to måneder. Da der var gået 13 måneder, spurgte Datatilsynet, hvad Socialministeriet mente. Først efter yderligere otte måneder lå der en melding fra ministeriet. Det fastslog, at en afvisning kun gælder inden for den enkelte boligorganisation. Lektor og ekspert i almene boliger Hans Henrik Edlund, Handelshøjskolen, nåede frem til den modsatte opfattelse i et notat, som aarhusbolig sendte til Datatilsynet. Han fandt, at ministeriets tolkning ville medføre, at et ventelistesamarbejde ville blive uinteressant for de fleste. Denne melding sendte Datatilsynet også til prøvning i ministeriet, som ikke skiftede mening. Men hvad mente Datatilsynet selv? Aarhusboligs advokat, Henrik Steen Jensen, insisterede i februar i år på at få en afgørelse. En sådan kunne Datatilsynet ikke selv træffe. Den satte sit politiske organ, Datarådet, på sagen. Og her var den på dagsordenen 24. april. Herefter kan der gå op til en måned, før afgørelsen er nedskrevet, godkendt og offentliggjort. Imens venter blandt andet forretningsfører Anders Rønnebro, Arbejdernes Andelsboligforening, på resultatet. - Det skriger til himlen, hvis aarhusbolig ikke må oprette det register, siger han. Vi har i forvejen informationen. Spørgsmålet er kun, om vi må bruge den.