• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

60 år

Direktør Gunnar Grangaard, Boligselskabet Viborg, fyldte søndag 28. oktober 60 år.

Gunnar Grangaard har været først forretningsfører og siden direktør for boligselskabet i knap 22 år. I næsten alle årene har han ved siden af sit daglige virke engageret sig boligpolitisk. Gunnar Grangaard har siden 1991 været medlem af repræsentantskabet i Boligselskabernes Landsforenings kreds 6, hvor han i 2004 blev næstformand. Dermed blev han automatisk medlem af BL's hovedbestyrelse. Han repræsenterer BL i Landsbyggefondens bestyrelse, hvor han siden 2006 har været næstformand. Mange beboere vil huske Gunnar Grangaard som en særdeles kompetent underviser på BL's kurser for nyvalgte beboerdemokrater, hvor hans store indsigt og lune har fået det tørre stof til at glide lettere ned. Gunnar Grangaard er oprindeligt uddannet ingeniør med speciale i brobygning, og han arbejdede fra 1975-82 med armering af de mange motorvejsbroer, der blev støbt op gennem Jylland. Ja helt til Nordnorge bragte hans ekspertise inden for brobygning ham, indtil han i 1982 blev ansat som driftsleder i AAB i Kolding. I 1986 blev stillingen i Viborg ledig, og familien søgte hjem til slægtens rødder som forretningsfører i Boligselskabet Viborg. I hans tid hos boligselskabet er det vokset fra 1.800 til 3.000 lejligheder plus Boligselskaberne Karup og Kølvrå samt Merkur Kollegiet, som der er indgået administrationsaftaler med.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: november 2007
Senest opdateret: august 2010