Ældre boliger fortjener bedre fremtid

Af Poul Høegh Østergaard

Nye glaserede tegltag på parcelhusene, fede samtalekøkkener i ejerlejlighederne og high-speed bredbåndsnet til andelsboligerne. De svulmende friværdier har fået pengene til at sidde løst på det private boligmarked, hvor ejerne i disse år investerer milliarder i boligforbedringer og moderniseringer. Kontrasten til de ældre almene boliger er åbenbar. Flere hundrede tusinde af slagsen trænger stærkt til at blive bragt op på dagens standard. Ikke nødvendigvis med induktionskomfur og fibernet, men gerne med tidssvarende køkkener og baderum, forbedringer af udemiljøet, bedre tilgængelighed for ældre - og eventuelt lejlighedssammenlægninger i overensstemmelse med dagens standard for boligstørrelser. De ældre almene boliger har været stedbarn, både i forhold til byfornyelsen og i forhold til den hidtidige renoveringsindsats i den almene boligsektor, som især har været rettet mod at udbedre byggeskader i 60'ernes og 70'ernes montagebyggerier. Det er i vid udstrækning sunde og gode byggerier, som blot trænger voldsomt til modernisering. Og det kan ikke gå for stærkt. - Hvis vi ikke nu kommer i gang med at renovere og fremtidssikre disse bebyggelser, vil vi på sigt opleve, at de forslummer. I forvejen har de akkumuleret et betydeligt efterslæb i forhold til det private boligmarked. Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi vil forhindre, at forskellen mellem ejerboliger og almene lejerboliger bliver endnu mere markant, siger Lejerbos direktør, Palle Adamsen.

Små og utidssvarende boliger
I Århus kan hans kollega, forretningsfører Palle Jørgensen i Boligforeningen Ringgården, give syn for sagn. Med 3.500 boliger i 40 forskellige afdelinger er boligforeningen en af Århus' største boligudbydere. Den overvejende del af Ringgårdens boliger er opført før 1960 og hører således til den ældste del af det almene byggeri. - Det er boliger, som er fuldstændig utidssvarende i forhold til de krav, som danskerne stiller til deres bolig i dag. De er alt for små, rummene er små, køkkenerne er små og gammeldags, og mange af dem er uden bad. Men husene er fra dengang, man byggede godt og solidt. Mange har også en attraktiv beliggenhed. De kan sagtens sættes i stand og ombygges, så boligerne igen bliver attraktive. Det kræver blot, at vi ofrer de ressourcer, der skal til, siger Palle Jørgensen, som anslår, at langt over halvdelen af Ringgårdens boliger har brug for en gennemgribende genopretning.

Nødt til at være ambitiøse
Hvordan det kunne gøres, har Ringgården anskueliggjort i et omfattende projekt for renovering af en af boligforeningens ældste afdelinger ved Vestre Ringgade og Viborgvej. Gennem sammenlægning af lejligheder, tilbygninger via en ny facade på gårdsiden samt nye spændende fællesrum og taghaver vil boligforeningen bryde det nuværende store beboergennemtræk og gøre afdelingen attraktiv for en bred vifte af de århusianske boligsøgende. - Det er et ambitiøst projekt, men vi er også nødt til at være ambitiøse, hvis vi vil have en levedygtig bebyggelse med en varieret beboersammensætning. Hvis vi nøjes med mindre, vil vi ikke løse det grundlæggende problem, og bebyggelsen vil forblive en gennemgangslejr for dem, der har ressourcer til at komme videre, siger Palle Jørgensen. Beboerne har stemt ja til projektet - den halve sejr, for renoveringen vil uvægerligt medføre huslejestigninger og nedlæggelse af lejemål. Et forhold, som ofte gør det vanskeligt at opnå den nødvendige opbakning blandt beboerne, der i de færreste tilfælde har overskud til at prioritere det lange sigt.

Projekt Fremtidssikring
Nu venter det næste seje træk: At tilvejebringe den nødvendige finansiering, herunder lånegaranti og ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden. Det sidste skulle der trods alt være gode muligheder for. Renoveringsstøtte-ordningen fra 2003 giver netop mulighed for at støtte mere gennemgribende renoveringsprojekter, som sigter på at »fremtidssikre « de almene bebyggelser. Via ordningen kan Landsbyggefonden garantere for byggelån og yde støtte til ydelserne. Rammen for denne ydelsesstøtte er netop blevet sat op, så der i de kommende år kommer markant flere penge til den type renoveringer. Desuden er projektet på Vestre Ringgade ét blandt en snes demonstrationsprojekter i udviklingsnetværket AlmenNet, hvor almene boligfolk - med støtte af Realdania og Landsbyggefonden - samarbejder om at finde fælles værktøjer og løsninger på de udfordringer, der knytter sig til at fremtidssikre de ældre almene boliger. Lejerbos Palle Adamsen og Ringgårdens Palle Jørgensen er begge med i projektets styregruppe. Det samme er sekretariatschef Birger R. Kristensen, Landsbyggefonden, der ser AlmenNet-initiativet som en chance for at kickstarte fremtidssikringen - og samtidig geare den almene boligsektor til at håndtere de udfordringer, den stiller. - De ældre almene boligafdelinger står ofte med en stor gruppe beboere, som ikke selv ser noget perspektiv i større forandringer. De skal samtidig tænke frem i tiden og lave en helhedsplanlægning, som forholder sig til alle relevante aspekter. Det er komplekse problemstillinger, som er nye for mange almene boligafdelinger, og som også kræver nye værktøjer og metoder. Det kræver faktisk en helt ny udviklingskultur, som AlmenNet forhåbentlig kan være med til at skubbe i gang, siger Palle Adamsen.