• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Antenneforeninger i oprør mod TV2-sport

Anført af almene boligorganisationer i blandt andet Aalborg, Århus, Kolding, Horsens og Sønderborg har favoritgruppen Telia Stofa kollektivt boykottet den nye TV2-sport, som TV2 udsender i samarbejde med Viasat.

Af Regnar M. Nielsen

Baggrunden er, at Telia Stofa uden nogen form for aftale med modtagerne har pillet den tidligere sportskanal Viasat 1 ud og i stedet sat TV2-sport ind i pakken. - For det første kan vi ikke lide, at der uden vores viden bliver ændret i den pakke, vi har aftalt og betaler for. For det andet er der også et økonomisk problem i det her. TV2-Sport koster 25 kroner pr. husstand om måneden. For vores boligforenings vedkommende (Boligforeningen af 1942 i Sønderborg red.) vil det blive over tre millioner kroner om året. Det er penge, vi skal opkræve fra lejerne. Og vi vil i den procedure ikke være TV2 og Viasats gidsler, fordi de i et eller andet omfang har vænnet en del af seerne til at se en kanal, de slet ikke har bedt om, siger Tage Skott, der udover at være forretningsfører i Boligselskabet af 1942 også er formand for DORA, der er den sønderjyske antenneforening under favoritgruppen. Ifølge Tage Skott repræsenterer favoritgruppen 300.000 husstande, der altså foreløbig har trukket stikket ud for TV2-Sport.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: maj 2007
Senest opdateret: august 2010