• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Bestyrelsesudflugter i ministeriet og pressens søgelys

Bestyrelsen fra AAB i Odder har siden 1981 hvert år taget på en udflugt med ægtefæller på lejernes regning

Af Regnar M. Nielsen

Hvert andet år har der været tale om en endagstur og hvert andet år om en tur med overnatning. Prisen har ligget i størrelsesordenen 20.000 til 40.000 kroner. Det skriver Horsens Folkeblad. Men nu er det ifølge avisen ved at være slut, for efter at et af bestyrelsens tidligere medlemmer har protesteret mod denne tradition, har Socialministeriet interveneret denne praksis. Ministeriets kontorchef, Mikael Lynnerup Kristensen, er i artiklen blandt andet citeret for, at der i vejledningen til drift af almene boliger står, at hvis der er andre deltagere end bestyrelsen og administrationen i et arrangement, skal de selv betale. Og der er ingen bagatelgrænse. Uddrag fra Socialministeriets vejledning om drift af almene boliger: »Et område, der med mellemrum har givet anledning til problemer er bestyrelsesmedlemmers deltagelse i studierejser, udenlandske kongresser eller boligkonferencer o.lign. Som omtalt har bestyrelsen ansvaret for at sikre en forsvarlig drift af boligorganisationen og afdelingerne. Hvis boligorganisationens bestyrelser afholder udgifter til ovennævnte aktiviteter, som efter boligorganisationens forhold ikke er formålstjenlige eller fagligt relevante, kan bestyrelsesmedlemmerne pådrage sig et erstatningsansvar. Bestyrelsen bør navnlig være opmærksom på følgende forhold i forbindelse med studierejser, udenlandske kongresser eller boligkonferencer o.lign: - Aktiviteten skal falde inden for boligorganisationens formål og naturlige virksomhedsområde. - Udgifterne må - da de er en del af forvaltningsudgifterne - holdes på det lavest mulige niveau. - Hvis der deltager personer, som ikke er bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i boligorganisationen, skal disse selv afholde deres andel af udgifterne efter en dokumenteret opgørelse.«

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2007
Senest opdateret: august 2010