Bispehaven er blevet attraktiv

Af Sanne Hansen

- Kan betonbyggeri se venligt ud?

Ja, siger beboerne i bebyggelsen Bispehaven i det vestlige Århus, og de har noget at have svaret i! Tidligere fremstod de mange blokke i området grå og afskallede. Omgivelserne var nedslidte, og mange af de ellers lyse og rummelige lejligheder havde fugtproblemer og trækgener. Men så bevilligede Landsbyggefonden 380 millioner til en renovering, og området fik en grundig ansigtsløftning. I dag - godt fire år efter startskuddet for renoveringen - er det svært at kende Bispehaven. Lyse skærmtegl dækker nu indgangspartierne afbrudt af glaspartier med kig ind til trappeopgange og liv i husene. På bagsiden af byggeriet er de mange altaner blevet lukket med glas, og efterlader et ensartet og harmonisk udtryk.

Væk fra det negative fokus
- Da de begyndte at snakke om renovering, var jeg med på den med det samme. Det så gråt ud og var tiltrængt. Nu har vi fået nye omgivelser - det betyder meget, siger Majbrit Christensen. Hun har boet i Bispehaven siden 1973 og skal med egne ord »bæres ud«. I dag drikker hun morgenkaffe og spiser nybagte boller sammen med andre beboere i Bispehavens Åbne Værksteder. Her kan interesserede komme og bruge symaskiner og træværksted for et symbolsk beløb, men fredag morgen er der morgenhygge, og én af de faste deltagere er Børge Jarland, der har været formand for afdelingsbestyrelsen i Bispehaven i 30 år. Ligesom de andre ved morgenbordet er han glad for facaderenoveringer og ændringer inde i lejlighederne, hvor isoleringen er blevet forbedret, og altanerne er blevet til udestuer. Men derudover fryder han sig gevaldigt over, at Bispehavens renommé langsomt ændrer sig. - Vi har ikke nær samme grad af »unøjagtigheder« som tidligere. Der var ikke en uge, hvor vi ikke var i avisen for et eller andet, der var sket heroppe. Det er vi ikke mere, siger Børge Jarland med et tilfreds smil. Med »unøjagtigheder « hentyder han ikke til fejl i varmeregninger eller buskøreplaner, men derimod til den hærværk og kriminalitet i området, som medierne gang på gang har fokuseret på. - Ja, der sker et eller andet i folks hoveder, når stemningen bliver anderledes. Man kan mærke det, når man går ude. Der er ikke de der børn, der løber rundt og ødelægger alting som tidligere, supplerer Pia Jarland, der i øvrigt er Børge Jarlands datter.

Mindre hærværk
Og det er ikke kun i beboernes hoveder, at de mildere vinde kan mærkes. I Præstehavens Boligselskab sidder en glad Allan Søstrøm. Han er forretningsfører og kan berette om renoveringens effekt på en mere målbar skala. - Efter at vi er blevet færdige med den fysiske del af bygningerne, begynder fraflytningen stille og roligt at falde. Tidligere havde vi omkring 30 fraflytninger om måneden. Det sidste halve år er det faldet til det halve, og vi får mange positive tilbagemeldinger på, hvor flot her er blevet. Jeg synes virkelig, vi har ramt rigtigt med kvarterløftsdelen - og har løftet området ud af den grå beton, siger han med begejstring i stemmen. En anden meget mærkbar forandring i Bispehaven er et voldsomt fald i udgifterne til reparationer efter hærværk. I 2003 lød beløbet på 400.000. I 2006 var det tilsvarende tal 100.000. Allan Søstrøm understreger, at den fysiske renovering har været kombineret med flere sociale tiltag, der i høj grad har været med til at vende udviklingen. Han peger især på projektet Outsider2insider, hvor unge indvandrerdrenge, der har reddet sig fri af begyndende kriminalitet, har haft succes med at forhindre andre unge i at komme ud på et skråplan. - Den arbejdsindsats, de drenge har ydet, har været med til at stoppe kriminaliteten - eller i hvert fald sætte den voldsomt ned. Men tingene hænger sammen. Man kan ikke skille det ad og sige, at lige netop dén ting alene har bevirket noget bestemt, siger Allan Søstrøm.

Værd at vente på
Samtidig tiltrækker Bispehavens lejligheder nu også flere danske familier - og er i det hele taget blevet et mere eftertragtet sted at bo, hvis man skal tro ventelisterne. For fem år siden var 75 % af lejlighederne beboet af familier med anden etnisk baggrund end dansk. I dag er tallet faldet til 52 %, og ventetiden til en lejlighed er gennemsnitlig fem år. - At få en lejlighed i Bispehaven er ikke længere et spørgsmål om at gå ind i boligmarkedets Netto med en tanke om, »at nu tager jeg lige en lejlighed derude, indtil jeg får noget andet«. De tider er ovre, konstaterer Allan Søstrøm og mener, at ventelisterne og den ændrede beboersammensætning primært skyldes det overophedede boligmarked, hvor huspriserne får mange flere børnefamilier til at forblive lejere længere tid, end det ville være tilfældet med lavere huspriser. - Men renoveringen spiller sikkert også ind. Det er en kombination, konstaterer han.

Larm med mening
Fra Pia Jarlands lukkede altan på femte sal i Bispehaven er der en storslået udsigt over det vestlige Århus. Altanen er hyggeligt indrettet med sisaltæppe, der dækker betongulvet, lyse møbler og helt nye gardiner i lange, smalle baner på skinner, så Pia Jarland har mulighed for at skærme af for solen lige nøjagtig i det område, hvor den generer - men bevare det store lysindfald fra resten af glaspartiet. - Jeg bruger altanen meget, meget mere nu. Jeg har haft gæster herude et utal af gange, smiler hun og kigger ud over området. - Og så er det spændende at følge dag for dag, hvad der sker udenfor. Hvis man går en anden vej hjem, får man hele tiden øje på noget nyt. Hov, så er der pludselig en legeplads!, siger Pia Jarland. Som mange andre beboere i Bispehaven har hun ind i mellem været træt af at bo på en byggeplads de forgangne år, men resultatet er rigelig løn for besværet, mener Pia Jarland. - Den dag, der stod en håndværker og var ved at fjerne mit soveværelsesvindue kl. 6.45 - og i øvrigt havde glemt at give besked om det - var det ikke så sjovt. Der har selvfølgelig været larm og gener - men de har saftsuseme fået noget godt ud af det!, siger hun med eftertryk.