• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

BoligKorsør går i drift

Fællesadministrationen for Korsørs to boligorganisationer går i drift 1. oktober.

Af Jørn Nyvang

Det sker under navnet BoligKorsør, som i flere år også har været betegnelsen for byens boligportal på internettet. BoligKorsør flytter ind på Boligselskabet Albos hidtidige administrationsadresse. Den anden part i samarbejdet, Korsør Boligselskab, har afhændet sin administrationsbygning. Fællesadministrationen er en videreudvikling af et mangeårigt samarbejde mellem Albo og Korsør Boligselskab. Samarbejdet tog fart i 2001 i forbindelse med en helhedsplan for Motalavejområdet, hvor begge boligselskaber har afdelinger. Personalet fra begge boligselskaber er blevet overført til BoligKorsør. Umiddelbart sker der ingen ændringer ude i marken, men opdelingen af opgaver efter boligorganisation. Forretningsfører Bendt Guldahl, Albo, venter, at sammenlægningen af arbejdsopgaver på tværs af afdelinger kan give en bedre drift og økonomi. Bendt Guldahl tror, at de to boligorganisationer med tilsammen ca. 2.800 lejemål vil fusionere. Derudover venter han, at de kommer til at samarbejde med de øvrige boligorganisationer i Slagelse Kommune, som Korsør nu er en del af. Samarbejdet kan bestå i, at man løser specielle opgaver for hinanden. BoligKorsør markerer sin start ved en uformel reception torsdag 4. oktober kl. 14 på sin adresse, Caspar Brands Plads 3 A, Korsør.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: oktober 2007
Senest opdateret: august 2010