• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Boligselskab i økonomisk uføre

Esbjerg-boligforening havde gennem flere år ikke styr på økonomien. Resultatet blev et millionunderskud, som man nu bliver nødt til at spare sig ud af

Af Jan Kaare

Esbjerg-boligforening havde gennem flere år ikke styr på økonomien. Resultatet blev et miRettidig omhu er nødvendig, hvis tingene skal fungere i et boligselskab. Den lære kan man drage af en sag fra Esbjerg, hvor en af byens boligorganisationer er kommet i økonomisk uføre med millionunderskud, store besparelser og skift af forretningsfører. Det er Boligforeningen '32, det drejer sig om. Boligforeningen er med sine 2.500 boliger og 25 afdelinger et af byens store almene boligselskaber og har - som navnet antyder - eksisteret siden 1932. De fleste af de mange år har alt fungeret, som det skulle, men for tre år siden begyndte det at gå galt. Det årlige regnskab viste tegn på slinger i valsen, og der opstod et misforhold mellem, hvad der stod i budgettet, og hvad regnskabet viste. Situationen blev påpeget af Esbjerg Kommunes tilsyn, og boligforeningens ledelse gav tilsagn om bedre budgetopfølgning. På trods af det, blev problemerne ved med at være der, og de voksede i omfang. I 2006 havde man ikke længere mulighed for at skaffe ekstraordinære indtægter, der kunne dække underskuddet. Regnskabsåret, der sluttede 30. september 2006, viste derfor et minus på 2,3 mio. kr.

Projekt måtte droppes
Konsekvensen blev draget efter et møde mellem tilsynsførende og boligforening i december 2006. Her bad kommunen boligforeningens bestyrelse om at gå ind i sagen. Kort efter blev der aftalt frivillig fratrædelse med den daværende forretningsfører, og bestyrelsen gik i gang med at få foretaget en gennemgang af forretningsførelsen, som fører til, at DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab, skal stå for administrationen i en periode. De nyeste økonomiske problemer har bestyrelsesformand Bernd Michelsen denne forklaring på. - Sammen med Ungdoms- bo, der er et af Esbjergs andre boligselskaber, har vi prøvet at oprette et administrationsselskab. Det mislykkedes, fordi det viste sig, at Ungdomsbo ikke ville få de besparelser, som var en forudsætning for det nye selskab. Inden da havde vi haft en række udgifter blandt andet til medarbejderkurser og til ny edb. Dem ville vi normalt have taget over flere år, men på grund af at det nye selskab skulle oprettes valgte vi at fremskynde dem. Resultatet blev ekstraordinær store udgifter i sidste regnskabsår, siger han.

Røde tal et par år
Problemerne er imidlertid ikke kun af nyere dato og hænger ifølge ekspeditionssekretær i Esbjerg Kommune, Kirsten Abildgaard, der har ført tilsyn med boligforeningen, sammen med, at en iværksat budgetopfølgning ikke gav det resultat, som boligforeningens bestyrelse og revisor havde stillet i udsigt. Boligforeningen '32 har søgt om tilladelse til at bruge 1,3 mio. kr. af sin egenkapital til at dække underskuddet. Den mio. kr., der mangler, skaffer man hjem ved at budgettere renteindtægter forsigtigt, ved at foretage yderligere besparelser og ved at flytte administrationen til nye og billigere lokaler. - Beboerne kommer ikke til at betale med huslejestigninger, men det kommer til at tage et par år, før de røde tal er helt væk i regnskabet, siger Bernd Michelsen.llionunderskud, som man nu bliver nødt til at spare sig ud af

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juli 2007
Senest opdateret: august 2010