Boligselskaberne vil have video-overvågning

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

En ung knægt bevæger sig ind i en elevator. Trækker bukserne ned og begynder at tisse op ad væggene. Eksemplet er ikke tænkt. Det er rent faktisk en episode fra Mjølnerparken på Nørrebro for nogle år siden. Takket været effektiv videoovervågning kunne boligselskabet Lejerbo præsentere familien for en regning på 1.500 kroner for rengøringen. "At være skurk i Mjølnerparken er blevet sværere," griner Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo, og fortæller i samme åndedrag om en beboer, der troede at hun kunne slippe af sted med at smide sække af husholdningsaffald i opgangen og elevatoren. Pris: 300 kroner.

Millionbesparelse
"Vi er nået langt med videoovervågningen. Hærværk og ildspåsættelser var ved at knække nakken på vores økonomi. Nu sparer vi omkring en million om året, fordi kælderbrandene er ophørt. Vi er desuden gået i gang med at opkræve beboerne en afgift, hvis vi fanger dem i en ugerning. Grundlæggende handler det om at skabe tryghed og et bedre fællesskab," siger Steffen Boel Jørgensen.

Går i Mjølnerparkens fodspor
Med Mjølnerparken som forbillede er andre boligorganisationer rundt om i landet også begyndt at indføre videoovervågning. Blandt andre Samvirkende Boligselskaber (SAB) i København, der har boliger i Tingbjerg. "Siden sommerferien har vi været i fuld gang med at sætte videoudstyr op i vaskekældre og kældergange. Udstyret bliver taget i brug i takt med, at det bliver sat op. Til årsskiftet skulle det hele gerne stå klart. Vi har lyttet til de positive erfaringer fra Mjølnerparken, og håber blandt andet på at begrænse omfanget af store kælderbrande," påpeger Stig Kasparsen, formand i afdelingsbestyrelsen SAB Tingbjerg.

Huslejestigning på 40 kroner
Regnestykket for overvågningen i Tingbjerg er gjort op til cirka seks millioner kroner. Omkostningerne bliver fordelt på SAB's fem afdelinger, der har 1136 boliger i området. For beboerne betyder det en ekstra udgift på 40 kroner om måneden. "Beboerne har ingen problemer med huslejestigningen. De har jo selv vedtaget videoovervågningen. Faktisk ønsker de mere overvågning udendørs ved containerpladserne. Men det er ikke en del af vores eget område, som loven kræver. I det gamle regnskabsår var det samlede hærværk opgjort til 1,1 millioner kroner. Tallet kommer forhåbentligt ned nu," vurderer Stig Kasparsen.

Beboerne føler sig trygge
I Boligselskabet Præstehaven Århus, har driftschef Kristian Jensen, ikke haft de helt store problemer med hærværk og ildspåsættelser. Alligevel mener han, at overvågning er vejen frem. "Tiden er inde til at tænke i de baner. For knap to uger siden har vi fået installeret tv-overvågning i vores nyopførte ungdomsboliger på Ryhavevej i Århus. Vi prøver at være på forkant med problemerne, simpelthen ved at forebygge dem." Boligforeningen har også indgået en aftale med Falck Securitas G4S om patruljering af Bispehaven i Århus to til tre gange i døgnet. Kontrakten løber indtil videre et år. "I bund og grund handler det om, at beboerne skal føle sig trygge. Min vurdering er, at vi fremover kommer til at se mere overvågning af den ene eller anden art i boligområderne."

Det siger loven om tv-overvågning

Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel. Men private, herunder almene boligforeninger og boligselskaber, må gerne tv-overvåge steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang. Skiltning eller anden tydelig markering skal give oplysning om tv-overvågningen.

Johanna Maria Johansen, 55 år, er enormt glad for at bo i Mjølnerparken, hvor hun har boet i godt et år. "Inden jeg flyttede herud, hørte jeg en masse rygter om, at der skulle være mange ildspåsættelser. Men det har jeg slet ikke bemærket. Jeg har kun haft positive oplevelser. For min skyld må de gerne overvåge noget mere, for jeg gør ikke noget forkert. Hvis de besluttede sig for at stoppe overvågningen fra den ene dag til den anden, så ville jeg helt klart føle mig utryg."

Hassan Kerim, 16 år, har boet i Mjølnerparken hele sit liv. Han glæder sig over, at overvågningen har haft en positiv effekt på området. "Jeg føler mig mere sikker efter, at der er kommet overvågning. Man skal have en speciel brik for at komme ind i opgangen eller kælderen, og det gør det heldigvis sværere for folk at begå indbrud. Vi var trætte af alle problemerne med de påsatte brande. Overvågningen har helt klart hjulpet. Vi døjer stadig med hærværk en gang imellem, men det er ikke på samme niveau som før. Jeg ville ønske, at vi kunne få mere overvågning også uden for i selve gården."

Sådan overvåger Mjølnerparken

For fem år siden indførte boligselskabet Lejerbo videoovervågning i Mjølnerparken. Her bor over 2000 mennesker fordelt på 560 boliger inklusive ungdomsboliger. Mere end 300 overvågnings-kameraer er tilsluttet elevatorer, kældre og opgange, der begynder at optage ved mindste bevægelse. Hver husstand har fået udleveret to elektroniske brikker. Vil beboeren for eksempel køre med elevatoren skal brikken sættes op foran en føler. Systemet registrerer straks, hvilket lejemål beboeren tilhører. Smider beboeren affald et sted, hvor det ikke skal være, er det meget nemt at samkøre billederne fra gerningsøjeblikket med hvilket lejemål, der låste sig ind på det pågældende sted. Vedkommende får prompte tilsendt en afgift for oprydningen/rengøringen.

Kræver ikke ekstra mandskab
"En lille betroet kreds på ejendomskontoret har adgang til overvågnings-båndende. Kun ved bestemte hændelser bliver båndende set igennem og kræver altså ikke ekstra mandskab. Politiet har ikke adgang til billederne før der foreligger en dommerkendelse," oplyser Muhammed Aslam, beboerformand Mjølnerparken. Overvågningen i Mjølnerparken har medført, at opklaringsprocenten er røget i vejret. Før ville ingen beboere udtale sig om, hvem der havde gjort hvad og holdt hånden over hinanden. Nu behøver ingen at være stikkere. Beviset er givet på forhånd.