Bolind gennem 60 år

Af Joan Grønning

Det startede i 1945, hvor det efter anden verdenskrig var svært at opdrive byggematerialer i god kvalitet, og hvor priserne var præget af kulisseaftaler. Derfor foreslog Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning at oprette et fælleskontor for indkøb og import af byggematerialer, så den danske arbejder kunne få ordentlige boliger, der var til at betale. De næste år arbejdede Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber (nu Boligselskabernes Landsforening) og Det Kooperative Fællesforbund videre med idéen. Sidstnævnte sendte bl.a. Jens Otto Krag til England for at undersøge mulighederne for import af rør og sanitet. Import-delen var ikke mulig, men det var idéen om en indkøbscentral. Ud over de tre initiativtagende organisationer var fagbevægelsen og FDB aktive i arbejdet, og ved den stiftende generalforsamling d. 22. maj 1947 foreslog FDB's Kaj Nielsen navnet A/S Bolind - og sådan blev det.

Drivkraft i 60'erne
I de næste 10-12 år var Bolind involveret i en stribe produktionsvirksomheder - fx Dansk Durisol, Dansk Andels-Cementfabrik, Skandinavisk Lamel Industri og Fliser, Lak, Farver, Terrazzo industri og Tapet. De fleste projekter i samarbejde med andre kooperative organisationer eller FDB. Bolind var især i 1950'erne og 1960'erne drivkraften bag de mange almennyttige boliger af god kvalitet og til priser, en arbejderløn kunne betale. Op gennem 1960'erne kom kvinderne på arbejdsmarkedet, og velstanden steg, og det samme gjorde efterspørgslen på bedre boliger og hårde hvidevarer. Det åbnede muligheder for Bolind for at supplere indkøbsfunktionen med blandt andet rådgivningsvirksomhed, energiselskab, ældrebebyggelse og kontorforsyning.

Skandalen
Desværre var der personer i Bolinds ledelse, der også afprøvede grænser og blandede privat og firma-økonomierne. »Bolind-skandalen« blev det kaldt, og i sommeren 1987 blev ordet »Pamper« flittigt brugt i de danske medier. Ledelsen sad i retten anklaget for bedrageri og underslæb mod blandt andet Dansk Folkeferie. Ingen blev dog dømt. Men sagen fik dog betydelige følger for den almene boligsektor. Den var den direkte anledning til et nyt cirkulære af 14. april 1989, som i folkemunde blev til Bolind-cirkulæret. Totalentrepriser på støttet byggeri var nu forbudt. Et selskab måtte ikke længere både være rådgiver og entreprenør på samme opgave. Bolind ville dog leve videre. En ny ledelse gik hurtigt i gang med at rydde op. Først blev selskabet splittet i tre, så ingen kunne tage penge i egen lomme. Indkøbsdelen fik navnet A/S Bolind Handel/ Fremad/Kontor - rådgivningsdelen fik navnet Danbolind A/S, mens Ældrebo A/S beholdt sit navn.

Tilbage til idegrundlaget
I kølvandet på Bolind-skandalen var der mange overvejelser omkring Bolinds egentlige idégrundlag. Ved årsskiftet 1990-91 besluttede Bolinds bestyrelse entydigt at signalere til omverdenen, at der skulle bygges videre på den gode idé og gøres som skomageren - nemlig at blive ved sin læst og igen fuldt ud at koncentrere sig om at være en indkøbscentral og handelsvirksomhed med indkøb, levering, montage og service til boligselskaber - kort sagt alt hvad man skal bruge til at drive et boligselskab. Derfor koncentrerer Bolind sig i dag udelukkende om rollen som indkøbscentral/ handelsvirksomhed.

Vi sparer dig for meget

Ovenstående har i 60 år været Bolinds motto. I de seneste år har store butikskæder dog også fået øje for det store marked af knap 550.000 almennyttige boliger i Danmark, og det har givet Bolind nye udfordringer. Men er Bolind i jubilæumsåret stadig det bedste og billigste valg, når boligselskaber køber ind? Vi har spurgt fire boligforeninger, hvem de ringer til, når de mangler hårde hvidevarer, energi, forsikringer, haveartikler, VVS-artikler og wc-ruller.

KAB:
- Bolind er en vigtig samarbejdspartner for KAB, når vi køber hårde hvidevarer og værktøjsartikler. Med cirka 55.000 almene lejemål er det vigtigt at have professionelle samarbejdspartnere, og det er Bolind. Vi får konkurrencedygtige priser, og Bolind har altid sikret vores beboere en andel af Elsparefondens tilskud til energirigtige køle- og fryseskabe og derved medvirket til at øge energibevidstheden i den almene branche, fortæller indkøbschef Carl Stampe i landets største boligselskab. Han har i de sidste fire år stået for KABs indkøbsaftaler, hvor man har samlet indkøbene på færre leverandører - fra 140 til 60 - og det har givet store mængderabatter især hos Bolind. - Siden 2004 er vores omsætning hos Bolind steget væsentligt. Samtidig er Bolind også konkurrencedygtige på specialprodukter, og det er jo vigtigt, når et komfur eller kølefryseskab skal passe ind i en lejlighed. Stampe roser også Bolind for deres positive medspil omkring udviklingen af elektronisk fakturering, der ifølge indkøbschefen effektiviserer deres samarbejde og nedsætter administrationsomkostningerne. - Vi håber at kunne fortsætte det gode samarbejde med Bolind i fremtiden, men de skal stadig vise, at de er bedst og billigst for at få ordren. Den opgave tvivler vi nu heller ikke på, at de kan løfte, siger Carl Stampe.

AAB i Århus:
- Bolind er med i licitationer, når vi mangler vaskerier og hårde hvidevarer. Vi går 100 procent efter den billigste pris, men Bolind vinder da stadig lidt under halvdelen af gangene, siger driftschef Arne Tollaksen, Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) i Århus, der har 8.000 boliger i Danmark. Energi, forsikringer og almindelige driftsvarer køber AAB direkte hos leverandørerne. - Bolind er for os en almindelig grossist, men på grund af vores størrelse kan vi ofte forhandle os til lavere priser ved at købe direkte. Hver tredje år tjekker vi priser, og vi vælger den billigste leverandør. De seneste år har de store kæder som El-Giganten og Skousen fået øjnene op for det store marked af almennyttige boliger, så konkurrencen er hård for Bolind, siger Tollaksen. Tidligere havde AAB en stærkere tilknytning til Bolind, men i dag tæller kun kroner og ører: - Jeg kan ikke tillade mig over for beboerne at lave aftaler på grund af gamle følelser. Det er beboernes husleje og dermed pengepung, det går ud over, siger driftschefen, der ellers har mange roser til Bolind. - De er en seriøs leverandør, og når de vinder licitationerne, behandler de både tilbudsgivningen, ordrene og eventuelle problemer hurtigt og professionelt.

OAB:
- Bolind byder nogle gange, når vi har vaskerier i licitation, mens vores enkelte afdelinger vælger ofte lokale leverandører til driftsvarerne. Hårde hvidevarer køber vi dog ikke længere gennem Bolind, efter vi for nogle år siden havde problemer med både leveringsog reparationstider. Vi brugte for meget tid på det. I dag har vi et god aftale med Punkt 1, der leverer og reparerer på de aftalte tidspunkter, fjerner affald og kører gamle maskiner væk og samtidig giver en god pris, fortæller driftschef John Tangaa, Odense Andelsboligselskab. OAB har selv over 5.000 boliger, men de repræsenterer ca. 10.000 boliger i indkøbssituationen, fordi de handler sammen med flere andre boligforeninger. - Bolind er i dag givetvis godt med prismæssigt, men så længe både pris og service er upåklageligt hos vores nuværende leverandør, så ser vi ingen grund til at skifte. Vi er til for vores kunder - lejerne - og de forventer billige hvidevarer, leveret og repareret til aftalt tid, siger John Tangaa.

Andelsboligforeningen Himmerland:
- Bolind er altid med i udbud, når vi mangler hårde hvidevarer, og de vinder nok 90 procent af sagerne. Vi ser i Bolind en leverandør som alle andre. Det er 100 procent prisen, der afgør vores valg. Når det er sagt, så anser vi Bolind som en seriøs samarbejdspartner med en stor forståelse for branchen. Sådan lyder de rosende ord fra forretningsfører Ole Nielsen, Himmerland Andelsboligforening, der repræsenterer ca. 5.300 boliger. - Jeg tror, at de næste 60 år ikke bliver så nemme som de første 60. Jeg kan godt blive i tvivl om deres overlevelsesmuligheder i den stadig hårdere konkurrence. Eneste vej vil efter min mening være, at Bolind skal være billigst - hver gang.