Borgerjournalister modspil til mediers ensidighed

Af Regnar M. Nielsen Foto: Mogens Laier

"Hvad gør man, når man ikke er tilfreds med de historier, de etablerede medier skriver..?" Svaret er..: "Hvor svært kan det være.. Man laver da bare sine egne medier". Og det er lige præcis, hvad borgerne i en lang række af Århus' mest udsatte bydele er ved at forberede. Beboerne er trætte af, at den etablerede presse oftest fokuserer på kriminalitet og ballade, når de skriver om deres kvarter. Derfor vil de lave et mere nuanceret alternativ. Det er torsdag aften. Klokken er kvarter i syv. 12 beboere fra Vestbyens boligafdelinger sidder koncentreret ved hver deres skærm i et lille mørkt lokale på Fjeldvænget i Herredsvang. I fire måneder vil de mødes to gange om ugen for at modtage undervisning her. De er ved at uddanne sig til journalister. Om få uger vil de udgøre grundstammen i første ben af "Borgerportalen" - En hjemmeside, der bliver de udsatte boligområders svar og alternativ til den etablerede presses ensidige dækning.

Beboernes portal
Indtil videre er projektet startet op i Vestbyen og omfatter blandt andet Gellerup, Herredsvang, Toveshøj og Bispehaven. "Målet er at skabe et fælles talerør og nyhedsmedium for bydelen. Men portalen, eller hjemmesiden om man vil, er først og fremmest rettet mod beboerne selv. Det skal fortælle dem, hvad deres boligområdes reelle profil er. Og på den måde løfte beboernes selvværd som borgere i deres bydel. Et selvværd der i reglen er slidt af de etablerede mediers dækning," siger Birger Agergaard, der er projektleder. "Ambitionen er, at vi vil være på forkant med alt, hvad der sker i området, så beboernes version også høres. Men det er naturligvis ikke kun for beboerne. Alle i Århus skal gå på Borgerportalen og følge med i, hvad der sker her. Og vi vil ofte blive citeret i de etablerede medier. Borgerportalen skal aflive århusianernes fordomme," fortsætter han optimistisk. Målet er, at Borgerportalen skal blive en interaktiv avis, hvor der ud over nyheder og portrætter af beboerne også skal være debatforum og markedsplads. "Portalen skal have et meget bredt udvalg, som har stor nytteværdi for beboerne her og i den øvrige del af byen," siger Birger Agergård.

Aflønnede journalister
Grundpillen i Borgerportalen bliver borgerjournalisterne. Håndplukkede beboere, som over fire måneder uddannes med de grundlæggende færdigheder. Undervisningen modtager de af Birger Agergaard, der selv er journalist og tidligere har undervist på Danmarks Journalisthøjskole, samt fra to nuværende journalistelever. "De bliver undervist i, hvad en god historie er, hvilken type artikel man skal skrive afhængig af historiens karakter. Hvordan forskellige artikler bygges op. Og at udgangspunktet altid er at gøre artiklen så spændende og klar for læserne som muligt," siger Birger Agergaard Borgerjournalisterne skal indgå i en regulær redaktion. "Der skal skabes et regulært redaktionelt miljø, journalisterne skal mødes til et redaktionsmøde en gang om ugen, hvor de kan evaluere og udvikle nye ideer, og hvor vi kan sparre og coache hinanden," forklarer Birger Agergaard. Der investeres meget i borgerjournalisternes uddannelse, og der forventes meget af dem. For blandt andet at fastholde dem på forventningerne og for at signalere, at de nu er mere end frivillige skribenter på et frivilligt forenings- eller beboerblad, aflønnes de fremover med 2.000 kroner om måneden.

De vil gøre en forskel
Det første hold af borgerjournalister er en blandet flok med meget forskelligt uddannelsesniveau og baggrund. Men de har lysten til at skrive og gøre en forskel i deres boligområde til fælles. "Jeg glæder mig voldsomt til at fortælle andre og bedre historier om vores boligområde, end dem andre medier bringer," siger 30-årige Agnethe Kaas Pedersen, der til dagligt er multimediestuderende på Århus Universitet. "Og så kan jeg lide at skrive. Og vil gerne lære mere om det. Jeg kan både bruge det, vi lærer her og den senere erfaring i forbindelse med min uddannelse. Jeg er allerede begyndt at tænke anderledes, når jeg hører noget. - Er det en mulig historie, spørger jeg mig selv," fortsætter hun. Jens B. Skriver, der til daglig er aftenskolelærer og underviser i blandt andet slægtsforskning og brugen af gotiske skrifttegn, synes ikke problemet med områdets image og de andre mediers dækning er så stort. "Jeg synes, vi bor i et dejligt område med mange tilbud. Og det er det, jeg glæder mig til at åbne folks øjne for," siger han.

Snart mange redaktioner
Borgerportalen åbner lige så langsomt op med forskellige nyheder i slutningen af oktober. I december kommer forskellige oplysninger om arrangementer, foreninger og meget mere. Og i løbet af de første måneder af 2009 skal den for Vestbyens vedkommende være selvkørende med debatforum, markedspladser med meget mere. 1. februar begynder Birger Agergaard så med et nyt hold elever, som er samlet i en af byens øvrige udsatte boligområder. "Målet er indtil videre seks redaktioner, der hver repræsenterer et område på borgerportalen. Redaktioner, som skal køre efter samme koncept, som det vi har indledt her i Vestbyen," siger Birger Agergaard. Han vil selv fortsætte som tovholder på projektet i Vestbyen og de øvrige områder, som kommer til. Og når alle områder har en redaktion, vil uddannelsen fortsætte. "Nogen vil jo løbende falde fra, fordi de enten flytter, får kærester eller bare mister lysten. Derfor vil vi i fremtiden løbende uddanne supplerende folk, så redaktionerne altid vil være forsvarligt besat," siger han.

Fakta om borgerportalen
Initiativet er udviklet og ledet af Boligforeningernes Boligsociale Fællessekretariat i Århus (Læs side 26, red.) Projektet er foreløbig berammet til at køre i tre og et halvt år. Pengene kommer fra boligorganisationerne i Århus, der har skudt 2.350.000 kroner i projektet. Urbanprogrammet har givet 100.000 kroner og Integrationsministeriet 250.000