Da vandet blev giftigt

Af Regnar M. Nielsen

Et lille vrid med håndleddet og vandet fosser ud af hanen. Vi gør det dagligt, når vi har tisset, skal lave mad eller bare skal have noget at drikke - så tit, at vi slet ikke tænker over det. Fri adgang til rent vand uanset hvor og hvornår er i Danmark blevet en selvfølge på linje med at kunne trække vejret. Men for 7.000 mennesker i Køge, der får deres daglige vandforsyning fra Lyngens Vandværk, knækkede filmen brat om formiddagen mandag den 15. januar. Vandet var blevet forgiftet med menneskelig afføring og var så forurenet, at embedslægen lukkede alle restauranter i det forurenede område, ligesom der, udover at man ikke måtte drikke vandet, blev nedlagt forbud mod at anvende det til madlavning, hygiejnebrug og tøjvask med mere. Det eneste, man stadig måtte, var at bruge vandet til toiletskyl. De uheldige, der nåede at drikke af vandet, lagde sig på stribe med det, embedslægen kaldte diarè-lignende sygdomme, der blandt andet indbefattede tynd mave og opkast. Mange af dem bor i Lejerbos afdelinger Ringen og Nylandsvej.

Den hurtige indsats
Mandag den 15. januar begyndte på kommunekontorerne i Køge som alle andre dage. Men det skulle hurtigt ændre sig. - I løbet af formiddagen får vi på kommunen en række meldinger fra byens læger om, at der er et forholdsmæssigt stort antal syge med diarè. Klokken cirka 11 har vi billede af, at noget er galt. Og klokken 12 ved vi, at vandet i en stor del af byen er forurenet, siger Køges drifts- og anlægschef, Lars Mørk, der har været leder af den drifts- og koordinationsgruppe, der har tacklet krisen. - Politiet sikrede herefter, at beboerne i de forgiftede områder i den nordlige del af Køge fik besked. Dels via sirener, som skal fortælle beboerne, at der er en krisesituation, og at de skal tænde for radioen og høre nærmere gennem radioavisen og dels via højtalervogne, som kørte gennem området, fortsætter han. Derudover blev der i hast oprettet en direkte telefonhotline, som borgerne kunne ringe til for at sikre sig oplysninger, ligesom Radio Køge nærmest blev udviklet til en nødkanal, som informerede borgerne om udviklingen i forureningssagen. Der blev hurtigt oprettet fire depoter med vandforsyning, hvor borgerne kunne hente rent vand, og man kunne tage gratis bad på den nærliggende skole og i byens svømmehal.

Mange hørte ikke advarslerne
Beskederne om det forurenede vand nåede da også rigtig mange men ikke alle. - Jeg fik ikke besked, fordi jeg var på arbejde. Jeg nåede at drikke et par solide glas vand, inden en nabo gav mig besked. Så jeg har desværre også været syg, fortæller Linda Christensen, der bor i Lejerbos afdeling Ringen i det vandforurenede område. Også Alice og Verner Skov Hansen fra afdeling Ringen nåede at drikke af vandet, inden de fik besked. - Vi slap billigt. Jeg har haft lidt rumlen i maven. Men det har ikke været så slemt. Det er værre med vores hund. Den har været rigtig syg, fortæller Alice Skov Hansen. Først torsdag blev der givet skriftlig information til beboerne i området. Det skete via et brev fra byens borgmester.

Indvandrere svigtet
I Lejerbos afdeling på Nylandsvej var der endnu flere, der nåede at drikke af vandet. Simpelthen fordi halvdelen af de godt 300 lejligheder beboes af lejere af anden etnisk herkomst, hvoraf mange ikke forstår dansk. Det gælder eksempelvis Aziz Fallahi. Udover at han ikke taler eller forstår dansk, hører han heller ikke dansk radio. - Jeg fik først besked, da mine børn kom hjem fra skole. Der havde de hørt om det. Men jeg havde nået at drikke af vandet. Og jeg var syg fra mandag til onsdag, fortæller han. Og det kunne have været gået meget værre, hvis ikke der i afdelingen på Nylandsvej havde været en meget årvågen varmemester. - Da jeg hørte om forgiftningen i radioen, satte jeg mig ned og skrev en meddelelse, som blev hængt op i samtlige opgange. Og så lukkede jeg i øvrigt også vaskeriet, fortæller Thomas Fredskov, der er varmemester i Nylandsparken. Et initiativ der sikrede, at ikke så få fik beskeden, da de var på vej hjem fra arbejde senere på dagen. Hverken Thomas Fredskov eller andre i Lejerbo blev i øvrigt direkte kontaktet af myndighederne, da vandet i mange hundrede af organisationens boliger pludselig var forurenet. - Vi hørte ikke noget på dagen. Og vi har heller ikke hørt noget nu, siger Kurt Kristensen der er forretningsfører for Lejerbo i Køge.

Erkender svigt
Lederen af kommunens til lejligheden oprettede driftsog indsatsgruppe, Lars Mørk, erkender, at der ikke blev gjort en særlig indsats for at sikre, at de mange fremmedsprogede i blandt andet Lejerbos afdeling på Nylandsvej fik besked. - Langt de fleste tilbagemeldinger på vores indsats har været positive. Og det er helt nyt for mig, at det har været et problem med grupper af etniske minoriteter. Vi lavede en stor indsats i forhold til at nå ud til så mange som muligt. Men jeg erkender, at der her er noget, vi ikke tænkte over. Det er klart, at der er sprog og kulturbarrierer, som gør, at nogen måske ikke har modtaget oplysningerne. Det vil vi naturligvis tage til os. Og det vil fylde i vores evaluering af indsatsen, siger han. Hvor stort et omfang, skaderne af forgiftningen har haft, er uklart. - Vi har kendskab til 110 sygdomstilfælde, der med større eller mindre sikkerhed har med det forgiftede vand at gøre, siger embedslæge Claus Iversen fra Embedslægeinstitutionen Sjælland. - Heldigvis har ingen været meget alvorlige syge. For de flestes vedkommende er det gået over i løbet af et par dage. Og det har ikke været nødvendigt at indlægge nogen, siger han. Ved redaktionens slutning, havde Lyngens Vandværk endnu ikke fundet lækagen, der medfører det forurenede vand. Og en del af borgerne i det nordlige Køge var stadig afhængige af at hente vand fra depoter.