Det er enten dig eller os

Af Jan Kaare

Det er tit svært at blive enige med den eller dem, der er udset til at aflevere nøglen, når forholdet mellem beboere i et boligområde spidser sådan til, at nogen må flytte. Det er den langstrakte sag om to familier i Brabrand Boligforenings afdeling i Gellerupparken et tydeligt bevis på. Sagen blev rejst i 2004, og selvom familierne er blevet dømt til at skulle flytte, er sagen ikke afsluttet endnu. Også boligselskabet Fruehøjgaard i Herning kender til problemer med at få lejere tvunget ud af deres bolig. Inden for de senere år har boligselskabet haft tre af den slags sager, som måtte omkring boligretten. Alle tre sager har taget lang tid og kostet mange ressourcer, før der blev fundet en afgørelse. - En beboer, der er ved at få frataget sin bolig, skal selvfølgelig have sikkerhed for, at det ikke sker på et forkert grundlag, men der må også kunne tages hensyn til de andre beboere. Som reglerne er i dag, er det for vanskeligt at afslutte en konflikt, der er gået i hårdknude, siger boligselskabets direktør, Bjarne Krog-Jensen.

Frygt for repressalier
Den nyeste af boligselskabets sager drejede sig om en beboer, som naboerne anklagede for at være narkopusher. De var utrygge ved, at han trak andre stofmisbrugere til ejendommen, med det resultat at beboere har kunnet finde kanyler i opgangen, og at de har mødt narkosprøjtende misbrugere og alkoholikere i kældre og opgange. Sagen skulle være for retten i maj 2006, men måtte droppes, fordi beboerne ikke ville vidne. Først i januar i år - 12 måneder efter at boligselskabet tog affære - kunne retten behandle den. - Det er meget lang tid at have den slags problemer. Jeg forstår godt, hvis man som beboer synes, at systemet er for langsomt, siger Bjarne Krog-Jensen. Det specielle ved sagen er, at det i to omgange har knebet med at få vidnerne til at stå frem. Anden gang i januar i år lykkedes det kun at få en enkelt af beboerne til at gå i vidneskranken. - De andre frygtede konfrontationen i retten, og de var bange for at blive udsat for eventuelle repressalier bagefter. Den slags er der sjældent realiteter bag, men frygt kan være nok til at få folk til at holde sig væk, siger direktøren.

Ikke nok med underskrifter
15 af beboerne havde på forhånd sat deres navn på en skrivelse til boligselskabet, hvor de klagede deres nød. - En underskriftsindsamling burde kunne bruges som bevisførelse, så der er større sikkerhed for, at en sag kan gennemføres, ellers kommer systemet let til kort over for beboere, der ikke egner sig til at bo blandt andre mennesker, siger Bjarne Krog-Jensen. Statistisk set er der ikke mange sager, hvor beboere i almene boliger får ophævet deres lejemål, men Herningdirektøren mener, at der vil komme flere i fremtiden. - Kommunerne savner penge. Derfor placerer de psykisk syge mennesker i almindelige boliger. Det kan gå fint, hvis de får den nødvendige hjælp, men også her sparer kommunerne. Resultatet er flere sager, hvor nogen skal tvinges ud, siger direktøren.

De er til at få ud
Jurist i Boligselskabernes Landsforening, Preben Mathiesen mener, at mulighederne for at slippe af med beboere, der tyranniserer deres omgivelser, er til stede. De står i fire paragraffer i den almene lejelov, der i korthed fastslår, at man kan hæve et lejemål, hvis en lejer eller et medlem af hans husstand eller hans gæster generer ejendommen, dens ansatte eller beboerne og naboerne med sin adfærd. Forudsætningen er, at generne er tilstrækkeligt alvorlige, eller at der er sket en væsentlig misligholdelse af aftaleforholdet mellem lejer og udlejer. Hvis det er tilfældet, har lejeren og vedkommendes husstand pligt til at flytte med det samme eller inden for en kort frist. - Men det er afgørende, at man kan dokumentere generne eller misligholdelsen, siger Preben Mathiesen. Det har været forholdsvist nemt i sagen fra Brabrand, hvor man har haft et konkret grundlag i straffesagen mod lejerens børn, der er blevet dømt for kriminalitet begået på eller tæt ved selve ejendommen.

Nødvendige vidner
Der kan godt være situationer, hvor reglerne i loven ikke kan bruges. Det er f.eks. tilfældet, hvis de andre beboere ikke vil eller kan vidne i retten. I sådan en situation er det ikke i strid med reglerne at fremlægge en underskriftsindsamling som bevis, men modparten skal altid have mulighed for at efterprøve beviset. Det vil typisk ske ved at indkalde nogle af underskriverne som vidne. - Det er prisen for at have et retssamfund, der både beskytter de formastelige og dem, der føler sig krænkede, siger Preben Mathiesen. At det kan tage lang tid at føre en sag og at få ophævet et lejemål er både en konsekvens af retssamfundet og af, at grundloven fastslår, at boligen er ukrænkelig. Dommerne skal være sikre på, at de kommer frem til den rigtige afgørelse på grundlag af de reelle forhold, før de fratager en familie dens bolig. Det er en sag fra Fuglebjerg på Sjælland et bevis på. En beboer i en af Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomheds afdelinger truede med at skyde på sine naboer med et jagtgevær. 27 af dem skrev under på, at familien skulle smides ud, men i dag ser situationen anderledes ud. - Manden skal sidde i fængsel det næste år, og bagefter får han tilhold mod at opsøge sin kone, der er boligens lejer. I den situation vil det være helt urimeligt, at hun og hendes datter skal miste deres lejlighed, siger boligselskabets forretningsfører, Gorm Schwartzbach. Han er fuld af forståelse over for beboernes reaktion, men en gang imellem gælder det om at holde hovedet koldt og finde den bedste løsning for alle parter.

En lejer kan få sit lejemål gjort betinget eller kan få en advarsel, hvis:
• Lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for andre beboere.
• Lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller andre beboere på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.
• Lejerens adfærd medfører gener for andre beboere som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.
• Lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for andre beboere.
• Lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for andre beboere.
• Lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.
• Lejeren vanrøgter det lejede.
• Lejerens husdyr er til væsentlig gene for andre beboere
• Lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller andre Betinget lejemål:
• Lejeforholdet kan opsiges, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen. En advarsel:
• Lejeren kan få en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget eller til, at lejemålet kan opsiges. (Udlægning af § 81 i Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger)