Eliten fravælger almene boliger

Af Regnar M. Nielsen

Knap 300.000 personer, der tjener omkring 60.000 kroner om måneden, er eliten i Danmark. 80 procent er mænd, og over 80 procent bor i ejerbolig. Den almene bolig er nærmest fravalgt. Den har kun en lille appeal hos den gruppe, der kaldes den unge elite, og som er under 35 år. Af dem bor knap seks procent i almene boliger. Den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten, som er over 35 år, fravælger helt den almene sektor. I hvert fald bor under tre procent af dem alment. Knap 17 procent af Danmarks befolkning i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 65 år bor i den almene sektor. Det fremgår af en undersøgelse, AE-rådet har foretaget af den indkomstmæssige elite i Danmark.

Store boliger nord for København
I stedet for at bo alment har eliten valgt at slå sig ned i store ejerboliger på 150 til 200 kvadratmeter nord for København. Hvis man sorterer alle de gamle kommuner fra før kommunalreformen efter, hvor stor en andel af indbyggerne som tilhører eliten, er de otte kommuner med den største andel elitepersoner alle beliggende nord for København. Søllerød er med 31 procent af indbyggerne, der er elitepersoner, den kommune, som har flest. Derefter kommer Hørsholm og Gentofte.

Midtjylland godt med
Der er ingen kommuner uden for Sjælland, der har over 10 procent af indbyggerne, som tilhører den indkomstmæssige elite. Den kommune, der uden for Sjælland har flest, er Skanderborg, der på en 28. plads har knap ti procent. Det er i det hele taget midtog østjyske byer, der uden for Sjælland har flest indbyggere, som tilhører den indkomstmæssige elite. Ud over Skanderborg er det eksempelvis Silkeborg, Vejle og Århus med eliteandele på otte til ni procent. Det er tydeligt, at Danmark er delt op i magnetområder, når der er tale om at tiltrække den indkomstmæssige elite. Ligesom det er tydeligt, at store områder kun har beskeden tiltrækningskraft. Eksempelvis er der ingen kommuner på Fyn, som har en andel af den indkomstmæssige elite på over otte procent eller derover.

De unge vil bo i centrum
Den unge elite, det vil sige dem under 35 år, er ifølge undersøgelsen helt klart til storbyen. De ti sogne med flest unge, der tilhører den indkomstmæssige elite, ligger alle i København og på Fredriksberg. Når man bliver ældre, rykker man tydeligvis ud af byen. De 10 sogne med flest fra eliten, der er over 35 år, ligger alle på Nordsjælland.

Fakta om undersøgelsen

I analysen fra AE-rådet er grænsen for at være en del af eliten sat til, at man skal have en bruttoindkomst på mindst 45.000 kroner om måneden. Er man under 35 år, er det dog nok med en indkomst på 35.000 kr, idet AE-rådet fremhæver, at personer, der så tidligt har opnået en så høj indtægt, oftest vil tjene betydeligt mere, når de bliver ældre

Eliten er i undersøgelsen opdelt i tre grupper:

Den unge elite er under 35 år. De er ofte beskæftiget med IT og har en gennemsnitlig indkomst på over en halv million kroner om året. Uddannelsesniveauet er højt. De er ofte akademikere.

Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannelse. De er ofte selvstændige erhvervsdrivende og tjener over 800.000 kroner om året.

Uddannelseseliten er over 35 år og har en videregående uddannelse. De er meget ofte læger, ingeniører eller undervisere. En stor del er også beskæftiget med offentlig administration eller i organisationer. De tjener i gennemsnit over 700.000 kroner. Kvinder udgør kun 20 procent af den indkomstmæssige elite. På trods af at halvdelen af alle i gruppen under 50 år med videregående uddannelse er kvinder, udgør kvinderne kun godt 16 procent af eliten i denne aldersgruppe.

Almene boligorganisationer vil tiltrække eliten

For at ændre den skæve sammensætning af beboerne i den almene boligsektor vil Frederiksberg Almene Boligselskaber nu forsøge sig med at opføre magnetboliger, der skal tiltrække mere ressourcestærke beboere. Selskabet vil nyopføre 40 boliger i et skævt sammensat alment boligområde ved Flintholm Station på Frederiksberg. Ejendommene, der skal huse de 40 boliger, skal tegnes af en international kendt arkitekt. Og boligerne skal indeholde helt unikke kvaliteter. Sammen med Kunstakademiets Arkitektskole arbejder Statens Byggeforsknings Institut på at definere, hvad målgruppen er, ligesom der arbejdes på at udvikle en metode, som kan sikre rekrutteringen af dem til de nye magnetboliger.

Dårligt image skal udskiftes med Danmarks bedste

Danmarks bedste boligområde… Intet mindre. Det er hvad cirka 50 kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet mener, at Boligforeningen P.M's afdeling 11 også kaldet Knudsgade i Brønderslev kan udvikles til. De har blandt andet udviklet syv forskellige modeller for hvordan kvarteret, der er nedslidt og lider af udlejningsvanskeligheder kan løftes. Blandt forslagene er blandt andet at området skal skifte navn, have nyt logo og betydeligt forbedrede aktivitetsmuligheder på de store arealer mellem de mange blokke. En del af forslagene vil utvivlsomt blive realiseret. Boligforeningen PM har ifølge Nordjyske Stiftstidende fået lovning på at måtte bruge 140 millioner kroner på at give Knudsgadekvarteret i ordentligt løft.

Der bliver stadig flere fattige i Danmark

Der er i Danmark ingen officiel fattigdomsgrænse. Men hvis man siger, at personer, som tjener under 50 procent af befolkningens medianindkomst er fattige, så er der ifølge en analyse fra AE-rådet blevet 50.000 flere fattige i perioden fra 1993 til 2004, således at der i 2004 var 260.000 fattige dansker medens der i 1993 kun var 211.000. Navnlig i perioden siden 2001 er der blevet flere fattige. I Denne periode er antallet steget med knap 45.000.