• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

FællesBo atter uden direktør

Administrationsselskabet FællesBo i Herning skal atter finde en ny direktør.

Med udgangen af oktober forlader direktør Steen Dall- Hansen FællesBo for at tiltræde en stilling som vicedirektør for ejendomsselskabet Aktivgruppen i Kolding. - Det er med beklagelse, at vi har modtaget opsigelsen, men vi har forståelse for, at Steen har valgt at tage mod den nye udfordring, siger bestyrelsesformand Leo Malling, FællesBo. - Steen har ydet en meget stor indsats, der har betydet, at FællesBo i dag fremtræder som en respekteret, velfungerende boligadministration, der er godt rustet til varetagelse af fremtidens opgaver. Steen Dall-Hansen har været en visionær, effektiv og dygtig sparringspartner for vor bestyrelse, hvorfor vi gerne havde set samarbejdet fortsætte. Steen Dall-Hansen tiltrådte som direktør for FællesBo for knap to år siden. Hans forgænger havde valgt at fratræde ovenpå den uro, der opstod efter et mislykket forsøg på fusion med Lejerbo.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juni 2007
Senest opdateret: august 2010