Fællesskab ikke med hvem som helst

Af Jørn Nyvang Foto: Harry Nielsen

Hold nu fast! Det er nemt at finde en ungdomsbolig i København. Tag 10 minutter med metroen fra city til Ørestad og gå 7 minutter over til Arne Jakobsens Allé 11. Dér ligger en næsten ny ungdomsbolig, som ingen har villet have siden 30. november sidste år. - Den er desværre ikke et atypisk eksempel, siger udlejningschef Anne-Sofie Thomsen, Lejerbo. Situationen er opstået i Signalhuset, der for et år siden stod færdig som hovedstadens første eksempel på en ny type ungdomsboliger, fælles 4'eren. Den »kombinerer kollegiets sociale kvaliteter med den individuelle boligs frihed«, som det hedder på Lejerbo Københavns hjemmeside. Her er 72 lejligheder på 107 kvadratmeter med fire værelser for det samme antal beboere. Værelserne er på ca. 12 kvadratmeter. Resten er fællesareal. Det vil sige entré, køkken og stue i åben forbindelse samt to badeværelser.

Alle siger nej tak
Både Lejerbo og beboere melder om positive erfaringer med denne udfordrende boform. Men der er en usædvanlig stor udflytning, og det har ikke hjulpet på genudlejningen, at nogle af beboerne er anviste af Københavns Kommune. Deraf kommer eksemplet med boligen, som ikke har kunnet finde beboere siden efteråret. - Da den blev ledig, skulle den egentlig anvises af kommunen, som imidlertid returnerede lejemålet. Siden har de boligsøgende, der er blevet den tilbudt, sagt nej tak på grund af, at resten af lejligheden bebos af tre anviste, fortæller Anne-Sofie Thomsen. Skismaet består i, at studerende finder det for belastende at skulle trækkes med andre unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde. Ifølge Landsbyggefondens løbende statistikker over ledige lejligheder har Signalhuset i de seneste fire måneder haft 25-31 lejemål uden beboere. Men så slemt står det slet ikke til, fastslår udlejningschefen. Hun mener, at der må være tale om en tastefejl. Anne-Sofie Thomsen oplyser i første omgang om en tomgang på ni boliger. Ved redaktionens slutning er den nede på to. Lejerbo mener derfor ikke at have udlejningsvanskeligheder i Signalhuset, men ønsker at rette nogle ting op.

Nødvendig mellemvej
Fælles 4'ere er hjertebørn for forretningsfører Steffen Boel Jørgensen, Lejerbo. I sit forrige job var han som konsulent i Boligselskabernes Landsforening med til at udforme et koncept for fælles 4'ere, da der var stor mangel på ungdomsboliger. I sit efterfølgende job lavede han som embedsmand i kommunen forarbejdet til, at Signalhuset kunne komme til verden. For ham at se er beboerne fordelt for tilfældigt i afdelingen: - Hvis det skal fungere som bofællesskab, kan man ikke bare kaste folk ud med faldskærm. Der er brug for et kompromis, så man ikke bare bliver beboer af ren nepotisme, hvor man kender nogen, og heller ikke bliver det tilfældigt, for så er det ikke noget bofællesskab. Du kan ikke lukke døren ind til dig selv. Du har et køkken og et badeværelse, du deler med andre. Anviste beboere har ofte ikke styr på tilværelsen. Hvis de havner sammen med tre i et velfungerende fællesskab, så kan det let blive smadret, siger Steffen Boel Jørgensen. Han forestiller sig en ordning, hvor beboerne i en lejlighed med et ledigt værelse får indflydelse på, hvem der skal have lov at flytte ind. For eksempel ved at vælge blandt de fem øverste på ventelisten. Det kunne kombineres med en ordning, hvor beboere får mulighed for at rokere inden for Signalhuset, hvis de ikke finder sig til rette med de andre i deres lejlighed. Disse ideer ønsker Lejerbo at drøfte med Københavns Kommune.

Et år uden anvisninger
Problemerne kan ikke skyldes nye anvisninger. Kommunen har nemlig ikke anvist nogen til Signalhuset, siden bebyggelsen blev taget i brug. Den havde dengang 72 boliger til rådighed i huset, men brugte kun de 10. Siden er én af de anviste beboere flyttet, oplyser Anne-Sofie Thomsen. Koordinator Susan Fiil Præstegaard i Københavns Kommunes boliganvisning fastslår, at den ikke ukritisk sætter folk ind sammen med andre. - Vi har haft en boligrådgiver til at hjælpe de pågældende, som i nogle tilfælde kan være udsluset fra en institution. De kan have problemer med at bo i lejligheder med fællesarealer, siger hun. Susan Fiil Præstegaard konstaterer, at 50 boliger i Signalhuset ikke har beboere, hvis man skal tro folkeregistret. Det er ikke udtryk for mangel på beboere, men for at unge ikke går så meget op i den slags. De går heller ikke altid op i, at de har skrevet under på en lejekontrakt. Udlejningschef Anne-Sofie Thomsen har flere gange oplevet, at unge med lejekontrakter har undladt at flytte ind uden at give besked. Uanset hvordan det går med fælles 4'ere i Signalhuset, kan det ikke gå helt galt med afdelingen. Lejlighederne er forberedt til at kunne omdannes til familieboliger.

To slags istandsættelse

Når en beboer flytter fra en fælles 4'er i Signalhuset, afregnes der kun for vedkommendes eget værelse. Når fællesarealet i den enkelte lejlighed skal sættes i stand, dækkes udgiften af afdelingen. Værelserne er omfattet af den såkaldte A-ordning. Lejerbo overvejer at lade istandsættelsen af fællesarealerne i lejlighederne finansiere af en B-ordning. - Mange bor der kun i kort tid. Især udenlandske studerende. Gulvene skal slibes med jævne mellemrum på grund af de mange flytninger, siger driftsleder Rolf Rasmussen, Lejerbo.

Beboer nr. 4 har ikke vist sig

Hvem er ham den nye? Tre piger på 7. sal er lidt spændte på udsigten til at få en mandlig beboer i deres fælles lejlighed. Der er bare det ved det, at han ikke har vist sig. - Du kommer tæt ind på de tre andre, du bor sammen med, og man kender ikke hinanden på forhånd, siger en af de tre, Vibeke Elise Frederiksen. Som afdelingsformand kan hun både fortælle om lejligheder i Signalhuset, hvor det sociale liv er på et nulpunkt, og hvor det er optimalt. I nogle lejligheder er fællesarealerne gabende tomme. I andre er de hyggeligt indrettede og ramme om faste fællesspisninger. Det sidste gælder i lejligheden for de tre piger og deres mulige indflytter. Dukker han op, bliver han ikke første udskiftning i fælles 4'eren. I begyndelsen boede her en pige, som de andre ikke så meget til, fordi hun altid var hos sin kæreste. Og til efteråret flytter en af de nuværende tre piger, fordi hun er færdiguddannet. Vibeke Elise Frederiksen lægger ikke skjul på, at de fleste beboere i Signalhuset har valgt stedet, fordi de har manglet et sted at bo. Men for hende selv er boligformen tillige et positivt tilvalg.: - I forhold til et kollegium er det dejligt at være så få om et køkken og et badeværelse. Det er nemmere at nå frem til en overenskomst, når man har en familiestemning. Desuden er Vibeke Elise Frederiksen glad for placeringen. Hun synes ikke, der er så langt ind til byen. Og det er der heller ikke ud til vand og naturområder, hvor hun gerne cykler ud. Afdelingsformanden er dog klar over, at andre oplever det anderledes: - Der sker ikke så meget herude efter kl. 9 om aftenen, når Fields er lukket. Afdelingsbestyrelsen må ind imellem fungere som mægler, når der opstår uenigheder i en lejlighed. Den gør sig ikke til dommer, når der kommer klager, men tager et møde med de involverede. Her giver afdelingsbestyrelsen gode råd i form af opfordringer til at få lavet en rengøringsliste og aftale at spise mad sammen i det mindste en gang om ugen. Indtil videre går det godt i fælles 4'eren på 7. sal. Det skal gerne også fortsætte, når fjerdemanden viser sig. Camilla Hvidsten, som er kommet hertil fra Norge, tænker særligt på det: - Det er et mysterium med ham, og det er specielt for mig, som skal dele badeværelse med ham.