• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Fald i ledighed for familieboliger

Der er ikke gået en måned af 2007 uden et fald i antallet af ledige almene familieboliger.

Af Jørn Nyvang

Fra 1. januar til 1. april faldt antallet af ledige familieboliger med 145. Samtidig blev der 98 flere ledige ungdomsboliger, mens det meget beskedne antal ledige ældreboliger er stort set uænd-ret, viser Landsbyggefondens månedlige statistikker. Ungdomsboligernes andel af lejeledigheden er nu oppe på 30 procent. Flest ledige ungdomsboliger er der i Svendborg, Skive og Vejle kommuner med henholdsvis 124, 64 og 51. Udviklingen på dette område betyder, at Svendborg efterhånden nærmer sig Hjørring som den kommune, der har flest ledige boliger på landsplan. Den sydfynske kommune fik i løbet af marts 36 flere ledige boliger og kom op på 166. Samtidig oplevede Hjørring det første fald af alle kommuner. Minus 18 til 188. Årsagen er næsten udelukkende et fald i antallet af ledige familieboliger. Alt i alt faldt den samlede lejeledighed fra 1. marts til 1. april fra 1.660 til 1.649 lejligheder. Udviklingen kan følges på Landsbyggefondens hjemmeside, www.lbf.dk. Nye tal lægges typisk på hjemmesiden i slutningen af hver måned.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juni 2007
Senest opdateret: august 2010