Formandsskifte
Formanden for Arbejdernes Andels-Boligforening, Varde, Jørgen
Borum Christiansen, har valgt at træde tilbage.
Jørgen Borum Christiansen blev valgt ind i bestyrelsen ved den
ordinære generalforsamling i 1998 og blev formand året efter. I sin
formandsperiode har han været aktivt engageret i arbejder omkring
boligforeningen. Især er der blevet brugt mange timer på
helhedsplanen for Isbjerg Parken. Denne helhedsplan, der både er
fysisk og boligsocial, startede på tegnebrættet i 1998 og er netop
for den fysiske del blevet afsluttet. Jørgen Borum Christiansen vil
nu bruge mere tid på sit politiske arbejde og sig selv. På en
ekstraordinær generalforsamling er Per Martlev Hansen valgt som ny
formand. Per Martlev Hansen bor i Isbjerg Parken. I sit arbejdsliv
er han afdelingsleder for forsyningsafdelingen ved Varde Kommune.
Formandsskiftet blev markeret ved et arrangement i Trivsels Huset
fredag 5. oktober.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
november 2007 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |