Fornyet politisk interesse for boligpolitikken

Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg Foto: Polfoto

Efter en sommer hvor det boligpolitiske og det boligsociale stof ikke betød meget i den aktuelle politiske debat, har der været nye toner i de seneste uger. På flere partiers landsmøder har blandt andet ghetto-problematikken og manglen på billige boliger været oppe at vende, ligesom udnævnelsen af Karen Jespersen til socialminister i stedet for Eva Kjer Hansen har betydet stigende forventninger i sektoren til en øget konstruktiv opmærksomhed fra regeringens side. Som det også er nævnt i dette blads leder, har Karen Jespersen allerede sendt signaler i retning af, at hun vil tage kontakt til Boligselskabernes Landsforening med henblik på at drøfte det stigende antal udsættelser. Boligen besluttede at tage pulsen på de politiske partier repræsenteret i Folketinget for at få en aktuel status på, hvor partierne står i nogle af de mest aktuelle spørgsmål i relation til den almene sektor. Seks af otte partier svarede, og på en række områder kan man konstatere, at der både er forståelse for, at der er problemer, der skal løses, og at der muligvis skal lovgivningsmæssige ændringer til for at komme sektorens problemer til livs. Partierne fik fire spørgsmål: Om den stigende formuemæssige ulighed mellem ejere og lejere, om salg af almene boliger, om det manglende byggeri af almene boliger - og endelig om det eksplosivt stigende antal udsættelser, der altså også har den ny socialministers bevågenhed.

Skal værdistigninger beskattes?
Ikke mindst det seneste årtis eksplosivt stigende priser på fast ejendom har været med til at øge forskellen på de formuer, som henholdsvis ejere og lejere råder over. På ti år er ejeres formue vokset 13 gange så meget som lejeres ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Boligen spurgte partierne, hvad de vil gøre, for at også lejere får andel i den stigende velstand. Mest opsigtsvækkende i partiernes svar er, at Det Radikale Venstre klart melder ud, at boligejerne skal beskattes af stigningerne i deres boligs værdi. Samme linje ligger Enhedslisten og SF knapt så overraskende på, mens det naturligvis ikke er god latin hos Venstre og Dansk Folkeparti at øge beskatningen af fast ejendom. Og hvad så med Socialdemokraterne? De nævner ikke en øget beskatning som en mulighed for at udligne den stigende ulighed mellem ejere og lejere. I stedet peger partiet på, at man skal arbejde på at finde metoder til at nedsætte huslejerne på. Hos Dansk Folkeparti gør man opmærksom på, at blandt andet den stigende beskæftigelse og den forhøjede ældrecheck har forbedret mange lejeres økonomi og tilføjer så, at det jo er op til den enkelte, om man vil spare op - eller bruge pengene!

Venstrefløjen: Drop salg af almene boliger
I spørgsmålet om salg af almene boliger er holdningen afventende hos de fleste partier. Dels udløber forsøgsordningen til nytår, og dels afventer især regeringspartierne sikkert den højesteretsdom, som ventes at falde i oktober om, hvorvidt det er en krænkelse af boligselskabernes ejendomsret, hvis man pålægger dem at sælge. Til venstre i det politiske spektrum er der meget lidt begejstring for ideen om salg af almene boliger i det hele taget: SF og Enhedslisten vil have salgsloven væk, mens Socialdemokraterne i mere forsigtige vendinger er inde på samme tanke. Det Radikale Venstre samt Venstre og Dansk Folkeparti ønsker, at det også i fremtiden skal være muligt for lejere i den almene sektor at købe sin bolig, men alle tre partier svarer afdæmpet og uideologisk, at nu vil man evaluere forsøgslovgivningen, og så resten være op til en forhandling.

Flere vil kigge på rammebeløbet
Hvordan får man sat gang i det almene boligbyggeri, det var indholdet i Boligens tredje spørgsmål til partierne. På nuværende tidspunkt er byggeriet med mindre end 200 tilsagn i år nærmest gået i stå. Svarene giver grundlag for en vis seriøs optimisme for de boligsøgende. Det store regeringsparti Venstre melder ud, at det grundlæggende er kommunernes ansvar at sikre det fornødne byggeri - men at regeringen gerne vil være med til at sikre de bedst mulige rammer, og at partiet derfor i øjeblikket ser på, om maksimumbeløbet skal sættes op. En klar tilkendegivelse om, at maksimumbeløbet skal sættes op, kommer desuden fra både Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Dansk Folkeparti vil ikke gøre noget på nuværende tidspunkt men lover at holde øje med udviklingen, da partiet ikke ønsker, at byggeriet skal gå i stå, mens Socialdemokraterne blandt andet vil gøre det muligt for kommunerne at sælge grundene til under markedspris. Endelig er der SF. Partiet vil afsætte en pulje til opførelse af 7.500 boliger, hvoraf de 6.000 skal opføres i Storkøbenhavn. For at sikre, at boligerne målrettes folk med almindelige indtægter, skal mindst to tredjedele ifølge SF være almene.

25 procent huslejenedsættelse
Partierne er også blevet bedt om at forholde sig til det stadigt voksende antal af udsættelser. Her er Socialdemokraterne, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF enige om, at en lang række overførselsindkomster såsom kontanthjælpen og starthjælpen skal hæves, ligesom begrænsende reguleringer såsom loftet over kontanthjælpen og 300-timers-reglen skal fjernes. Socialdemokraterne vil endvidere sætte en ramme af på finansloven, der direkte skal støtte truede børnefamilier. SF vil gennemføre en huslejereform, der skal sikre 25 procent huslejenedsættelser i den almene boligsektor. Venstre og Dansk Folkeparti henviser begge til igangværende undersøgelser, der skal kortlægge, hvorfor antallet af udsættelser er stigende. Venstre slår fast, at det er kommunerne, som har ansvaret for, at ingen kommer til at stå uden tag over hovedet. Men at undersøgelsens resultat måske kan vise et behov for at ændre noget, og det vil man i givet fald være åben overfor.

De svarede - og de svarede ikke
Svarene fra Socialdemokraterne er udarbejdet af Bjarne Laustsen, Charlotte Fischer har svaret for Det Radikale Venstre, Frank Aaen for Enhedslisten, Morten Homann for SF, Michael Aastrup Jensen for Venstre samt Anita Knakkergaard for Dansk Folkeparti. Alle seks medlemmer af Folketinget, og alle seks de respektive partiers boligordførere. Svar fra to partier mangler. Ny Alliance svarede aldrig på nogen af Boligens henvendelser pr. mail og telefon, mens der har været kontakt med Det Konservative Folkeparti, men partiet ønskede tilsyneladende ikke at deltage.

Uligheden

Boligejernes formue er ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gennem de stærkt stigende ejendomspriser vokset med 136.000 kroner fra 1996 til 2003. Lejernes gennemsnitlige formue er i samme periode kun vokset med 10.000 kroner. I 2003 havde en gennemsnitlig ejer en formue på 476.000 kroner. En lejer havde en formue på 34.000 kroner.

Hvad vil I gøre for at sikre, at lejerne får større andel i samfundets stigende velstand?

A - Socialdemokraterne
Der er mange faktorer, der spiller ind ved formuedannelsen. Den øgede beskæftigelse og de lave renter siden 1993 har givet en vækst, således at mange lejere har fået økonomisk mulighed for at købe bolig. Desværre har de nye lånemuligheder med pauseog afdragsfri lån presset priserne i vejret. Socialdemokraterne vil standse tyveriet af lejernes penge fra Landsbyggefonden. Midlerne skal igen bruges til at renovere boliger og at investere i nye og bedre. På den led kan ghettoiseringen bekæmpes. Ligeledes arbejder vi for at sætte huslejerne ned, så der bliver tilstrækkeligt mange billige boliger.

B - Det Radikale Venstre
Skattestoppet er hovedkilde til den voksende ulighed mellem boligejere og lejere. Derfor skal skattestoppet ophæves - og boligejerne beskattes af deres værdistigninger. Derudover mener vi, at den almene boligsektor skal have bedre muligheder for at få gavn af de gode tider og favorable lånemuligheder, så de kan finansiere nyt byggeri på bedre vilkår end i dag. Det skal dog ske inden for visse rammer, så lejernes tryghed ikke sættes over styr, hvis tiderne vender. Til sidst: Man kan i øvrigt ikke sidestille lejerne med ejerne - med mindre man ønsker at udsætte lejerne for samme risiko som ejerne. Det mener vi ville være forkert.

E - Enhedslisten
Vi vil sikre, at lejerne får større andel i samfundets stigende velstand - og ikke falder bagud i forhold til ejerne ved:
• at beskatte de arbejdsfri gevinster, der tjenes på ejerboliger, når boligen sælges, og ejerne har pengene i hånden, mindst lige så hårdt som arbejdsindkomster, dog således at skatten kan indgå som en prioritet ved køb af en ny bolig, så ejerne ikke stavnsbindes. Typisk vil skatten falde, når ejeren forlader boligmarkedet, og det vil derfor ofte være en slags arveafgift, eller når en friværdi skabt af værdistigningen belånes, og der ikke er tale om lån til forbedringer.
• staten skal holde op med at stjæle fra Landsbyggefonden og dispositionsfondene og tilbagebetale de penge, der allerede er taget. Så kan pengene bruges til sit oprindelige formål, herunder forbedring af eksisterende boliger.
• der skal sikres et løft for de lavindkomstgrupper, der typisk bor i de almennyttige boliger. (Uddybes under spørgsmålet om udsættelser)

F - SF
SF ønsker en skattereform, der øger beskatningen af boliger og bruger pengene til at lette indkomstskatten i bunden - for både beskæftigede og ikke-beskæftigede. Det vil i høj grad komme lejerne til gode. Derudover ønsker SF en reform af den almene husleje, så især nye almene boliger vil få en væsentlig lavere husleje.

O - Dansk Folkeparti
Hver enkelt borger har forskellige krav og ønsker til sin bolig, disse ønsker vil Dansk Folkeparti forsøge at opfylde. Ønskerne tog vi udgangspunkt i ved sidste boligforlig, hvor vi forhøjede og forlængede renoveringsrammen fra 2007-2012 fra 1,5 mia. til 2,4 mia. årligt. Vi ønsker fortsat at bevare boligydelsen og boligsikringen. Mange lejere på kontanthjælp og dagpenge er kommet i arbejde siden 2003, og vi har forhøjet ældrechecken samt forbedret førtidspensionen, og denne linje vil vi videreføre, men borgerne må selvfølgelig selv bestemme, om de vil spare op eller bruge deres penge.

V - Venstre
Boligpriserne går nu engang op og ned, men for øjeblikket ser det jo meget ud til, at der især på ejerlejlighederne er fald i priserne. Derfor kan man heller ikke tale om nødvendigvis stigende velstand. Vi vil fortsat arbejde hårdt for, at lejernes vilkår bliver så gode som mulige, og at de fortsat sikres gode boliger.

Salg af almene boliger

Forsøgsloven vedrørende salg af almene boliger udløber den 1. januar 2008. Indtil videre har den "ufrivillige" ordning (altså hvor boligselskabet kan pålægges at sælge en lejlighed) kun ført til salg af ganske få boliger.

Hvad synes I, der skal ske med loven efter forsøgsperiodens ophør?

A - Socialdemokraterne
Salget af almene boliger til lejerne har aldrig været et boligpolitisk mål for Socialdemokraterne, og da ordningen ikke synes at have haft nogen særlige hverken positive eller negative effekter, vil det være værd at overveje, om den i det hele taget skal videreføres. Vi er mere end skeptiske overfor at videreføre loven, fordi vi ser et behov for at beholde de almene boliger.

B - Det Radikale Venstre
Der bør naturligvis ske en evaluering af ordningen. Vores udgangspunkt er dog, at hvis der skal sælges almene boliger, bør det tage afsæt i den »permanente« ordning, som vi fik indført i forbindelse med sidste boligforlig. Her skal salget bl.a. ske som led i en helhedsplan og pengene fra salget gå tilbage til området.

E - Enhedslisten
Loven om salg af almene boliger skal ophæves. Det samme skal loven om, at man kan pantsætte en andelsbolig.

F - SF
Ordningen skal afvikles hurtigst muligt. Den øger problemerne i de udsatte boligområder, som ikke kan sælge boliger, så færre og færre boliger skal løse flere og flere af vores boligsociale problemer. Tværtimod er der brug for at bygge langt flere almene boliger - og forbedre beboernes råderet over deres bolig.

O - Dansk Folkeparti
Mange lejere i privat udlejningsbyggeri har valgt at købe deres lejlighed som andelsbolig, mens salget af almene boliger er gået i stå, til trods for at mange lejere ønsker at købe deres egen bolig. Loven vedr. salg af almene boliger skal revideres i efteråret, og herefter tager Dansk Folkeparti stilling, men vi ønsker selvfølgelig at opfylde lejernes ønske på området, så vidt det er muligt.

V - Venstre
Der skal indføres en permanent ordning, hvor det fortsat skal være muligt at kunne købe sin almene bolig. I forhold til hvor mange led som skal være med i beslutningen (kommunen, afdelingen og boligorganisationens hovedbestyrelse), så skal det undersøges nærmere i forhandlingerne.

Byggeri af almene boliger

Byggeriet af nye almene boliger er faldet til et uhørt lavt niveau. Hidtil i 2007 er der kun givet tilsagn til færre end 200 nye boliger. I store dele af landet er der udpræget boligmangel.

Hvad vil I gøre for at fremme byggeriet af almene boliger?

A - Socialdemokraterne
Socialdemokraterne foreslår til finansloven for 2008, at kommunerne får mulighed for at sælge grunde under markedspris til gengæld for, at der bliver bygget billige boliger. På den måde kan vi få bygget nye boliger, der er til at betale for lønmodtagere med mindre og mellemstore indkomster. Vi ønsker at stille krav om, at en bygherre får pligt til ud over de dyrere boliger også at bygge billige boliger.

B - Det Radikale Venstre
Der er først og fremmest behov for at fremme byggeriet i de store byer, herunder specielt hovedstaden. Det kræver, at støtteordningerne til byggeriet af nye almene boliger målrettes de steder, hvor behovet er. Der er bl.a. brug for at hæve maksimumbeløbet, når der opføres nye almene boliger i f.eks. København. I dag kan det ikke lade sig gøre at bygge inden for det gældende rammebeløb.

E - Enhedslisten
Vi vil have bygget flere almene boliger ved at øge maksimumbeløbet pr. m² og øge de offentlige tilskud til grundkapital og ydelsesstøtte. Hvis de arbejdsfri gevinster på værdistigninger af jord og fast ejendom beskattes, vil det bl.a. give penge til at købe grunde til almene boliger. F - SF SF vil afsætte en pulje på 7.500 boliger - heraf 6.000 i Storkøbenhavn - som skal være målrettet folk med almindelige indkomster. Derfor skal mindst 2/3 være almene boliger.

O - Dansk Folkeparti
Vi kan ikke regne med de tilsagn til boligbyggeri, der er givet på nuværende tidspunkt. I 2006 blev tilsagnene hovedsageligt givet i november, december, i alt blev der givet tilsagn til 9.900 boliger. Det høje antal skyldtes bl.a. plejeboliggarantien, samt at grundkapitalen igen blev hævet til 14 % fra 2007. Dansk Folkeparti forventede derfor også et fald af tilsagn i 2007, men vi følger selvfølgelig udviklingen, da vi ønsker, der bygges boliger. Det er dog i sidste ende kommunalpolitikerne, der bestemmer, hvor meget de ønsker, der skal bygges af almene boliger i deres kommune.

V - Venstre
Med boligforliget sidste efterår mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, skabte vi rum til, at der fortsat kunne bygges nye boliger i den almene sektor. Men vi kan fra Folketingets side kun skabe rammerne - det er ude i kommunerne, at de har ansvaret, værktøjerne og overblikket over, hvor mange almene boliger der er behov for. Vi vil dog gerne kigge nærmere på rammerne for at sikre, at de er så gode som mulige. Derfor kigger vi også for øjeblikket på maksimum beløbsgrænsen for at undersøge, om den skal sættes op - og til hvor meget, et ønske som især KL støtter varmt.

Udsættelser

Antallet af udsættelser af lejere, der ikke kan betale husleje, er steget eksplosivt - det viser tal fra Domstolsstyrelsen. Sidste år blev der således sat 53 procent flere på gaden end i forhold til 2002 - langt de fleste på grund af manglende huslejeindbetal-inger. Dette i en periode, hvor samfundet ellers har været præget af øget beskæftigelse og velstandsstigning. 

Hvad vil I gøre for at imødegå denne udvikling?

A - Socialdemokraterne
Socialdemokraterne giver det topprioritet at standse udsættelserne. Derfor vil vi afsætte en ramme på finansloven 2008 som hjælp til især de truede børnefamilier. Kommunerne har allerede en række muligheder, men de har åbenbart ikke været tilstrækkelige. Derfor ønsker vi en særlig indsats til de udsætningstruede i form af et særligt huslejetilskud, som dog skal kædes sammen med en samlet forpligtende indsats for at sanere familiens økonomi, udarbejde en handlingsplan, finde varige job, uddannelse mv. At fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen vil også bidrage til at løse problemet.

B - Det Radikale Venstre
Udsættelser er et socialt problem. Vi mener, at ordninger som starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300-timersreglen bidrager til problemet. Et væsentligt fremskridt ville derfor være at afskaffe disse ordninger.

E - Enhedslisten
Vi ønsker at sikre mennesker penge til at betale deres husleje ved:
• at forbedre boligsikring/ boligydelse.
• at fjerne kontanthjælpsloftet og den såkaldte 300- timers-regel, der gør, at familier ikke har råd til at betale deres husleje og på grund af reglerne heller ikke kan modtage boligstøtte til den bolig, de bor i
• at sikre at alle med lav indkomst - løn, dagpenge, pensioner, uddannelsesstøtte - får et løft i indkomsterne. F - SF Huslejen i de almene boliger skal sættes ned gennem en huslejereform, der vil give 25 % lavere husleje i nye og nyere almene boliger. Og så skal der generelt sættes ind mod den galopperende ulighed med en skattereform til gavn for små og mellemstore indkomster og en ordentlig regulering af overførselsindkomsterne. Endelig skal kommunerne have både ressourcer og forpligtelser til at forebygge den slags ulykkelige sager.

O - Dansk Folkeparti
Vedrørende udsættelsessager blev der i 2002 gennemført 2.919 udsættelsessager stigende til 4.465 i 2006. Der er til orientering allerede taget initiativer på området, hvilket vi i Dansk Folkeparti er glade for at have medvirket til ved lovforslag L 151 vedtaget 29. maj i år. Det er bl.a. kommunerne, der skal gå mere aktivt ind i indsatsen, og Socialministeriet forhandler med Domstolsstyrelsen om mulighederne for at forbedre den løbende statistik. Dansk Folkeparti følger selvfølgelig denne udvikling.

V - Venstre
Der er en undersøgelse i gang for at give et klart billede på hvorfor. Men de enkelte kommuner har et ansvar for at sikre, at ingen står uden tag over hovedet. Men undersøgelsens resultat kan måske vise et behov for at ændre noget - og det vil vi selvfølgelig være åbne overfor.