Fru Mortensen i EMO-junglen

Af Jørn Nyvang

Beboerne i 50 boliger på det nordlige Falster vil inden længe modtage et helt specielt varmeregnskab. Ikke et regnskab om, hvor meget de har brugt. Men et regnskab om, hvad de teoretisk set kunne have brugt. Det skal de betale 25.017 kr. for at få udregnet. Eller 500 kr. hver. Disse penge skal de af med, fordi de er omfattet af den lovpligtige energimærkningsordning (kaldet EMO). De bor i afdeling »Landsbyerne «, som tilhører Nørre Alslev Almennyttige Boligselskab. Afdelingen består af otte byggeafsnit, som alle har fået hvert sit energimærke. Et energimærke består af nogle faktaark om byggeafsnittenes energisituation. De er udfyldt af en energikonsulent. Arkene beskriver bygningens data, dens faktiske og teoretiske varmeforbrug og giver den en slags energikarakter. A1 er den bedste og G2 den dårligste karakter. Her ligger Landsbyerne åbenbart i den tunge ende. Alle byggeafsnit af afdelingen får karaktererne F2 og G1. Alligevel kan man under rubrikken »Rentable besparelsesforslag « nedenunder læse følgende: »Der er ingen rentable besparelsesforslag i denne ejendom «. 

Tvivl om værdien
Hvad kan en fru Mortensen, der bor i Landsbyerne, bruge sådan en rapport til? - Ikke ret meget, fastslår afdelingsformand Lis Rasmussen. Hendes næstformand, Johnny Smedegaard, er lige så forundret over, hvad beboerne kan bruge energimærket til. Det samme er kontorchef Asger Røngreen, DAB, der administrerer Nørre Alslev almennyttige Boligselskab og har været tvunget til at bestille energirapporterne. Men faktisk kan nuværende og kommende beboere ikke slippe for at blive konfronteret med energimærket.

Tilfældig betaler
Som nuværende beboer bliver man stillet over for det, når det særlige varmeregnskab kommer. Dette varmeregnskab dukker op i de afdelinger, hvor beboerne er direkte kunder i det lokale varmeværk. I andre afdelinger må udgiften til at få lavet energimærket lægges ind i det normale varmeregnskab, hvor udgiften må fordeles over fem år. Nemlig den tid der må gå, inden der skal lave et nyt energimærke. I afdelinger, hvor beboerne selv er direkte varmekunder, bliver man kun udsat for konfrontationen hvert femte år. Til gengæld er det kun de beboere, der bor i afdelingen lige i den måned, energikonsulenten kigger fordi, som skal betale for indsatsen.

Med ved udlejningen
Som kommende beboer bliver man stillet over for mærket, når man skal tage stilling til, om man vil tage imod et tilbud om en bolig. »Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet«, står der i den lov, som har sat det hele i gang. Denne paragraf er i praksis blevet lempet lidt af Energistyrelsen. Nu skal den boligsøgende kun have faktaarkene få hånden efter eget ønske. Ellers er det tilstrækkeligt at henvise til ejendommens hjemmeside. Asger Røngreen i DAB kan dog stadig ikke se fidusen ved det. - Når fru Mortensen bliver præsenteret for lejekontrakten og opdager, ejendommen har fået F2, siger hun sikkert nej, siger han sarkastisk. - Det er skudt i roen at tro, at den slags har indflydelse på, om folk vil leje en lejlighed. Så ville der være mere ræson i at vedlægge afdelingens varmeregnskab for den boligsøgende.

Julehilsen
I DAB bliver indførelsen af ordningen betegnet som et kaotisk forløb. Loven om energimærkning er et resultat af et EU-direktiv. Den blev vedtaget i 2005 og skulle træde i kraft 1. januar i år. Energistyrelsen var længe om at sætte ordningen på skinner. Så sent som 26. oktober i fjor måtte Boligselskabernes Landsforening skrive sådan i sit nyhedsbrev BL informerer: »Der er fortsat betydelig usikkerhed om flere forhold i den nye energimærkningsordning (EMO), som har afløst den tidligere energiledelsesordning (ELO)«. Da Energistyrelsen endelig kom ud af busken, var det med en slags julehilsen. 21. december kom der en bekendtgørelse. De havde ingen chance for at udarbejde energimærker før nytår. Meldingen var da også en udsættelse. Bygninger på 1.000-1.500 kvadratmeter kunne vente med at få energimærker til 1. juli.

For længst i gang
Da meldingen fra Energistyrelsen omsider kom, havde DAB for længst sat gang i arbejdet med sine energimærker. I første omgang så det ud til at dreje sig om 120 bebyggelser. I skrivende stund er der energimærker for 30 DAB-bebyggelser. De har kostet fra 339 til 1.294 kr. pr. lejemål. Nogle af energimærkerne i DAB-regi er udarbejdet før Energistyrelsens bekendtgørelse. Ét af dem gælder en ejendom i Virum med 21 ungdomsboliger. Her har energimærket kostet 27.188 kr. Ejendommen får karakteren G2, og her følger der en række konkrete besparelsesforslag. - Alt om besparelserne vidste vi i forvejen. Hvis jeg havde startet min bil og var kørt derud, ville jeg også sige »G2«. Man kan se, at det er en gammel ejendom, og naturligvis er den dårligt isoleret. Hvis man skulle isolere den indefra, ville der komme svamp. Alternativet ville være at pakke bygningen ind, siger Asger Røngreen hovedrystende. Ordene skal ikke opfattes som kritik af energikonsulenten. Vedkommende har løst en bunden opgave. Efter Asger Røngreen opfattelse tager ordningen afsæt i ejendomme, der skal sælges, og ikke i almene boligafdelingers forhold. Her burde ordningen alene gå på nybyggeri. Og så kunne man have bevaret energiledelsesordningen for bestående afdelinger.

Ikke noget valg
Men der er ikke noget at komme udenom. - Der lå et EU-direktiv, og vi havde ikke noget valg, siger kontorchef Hanne Windemuller, Energistyrelsen. Står de foreslåede besparelser på energimærkerne mål med udgifterne ved at få dem udarbejdet? - Det må komme an på en evaluering. Hvis ordningen viser sig ikke at fungere optimalt, må vi tænke nyt. Indtil nu er der registreret 1.347 energimærker i flerfamilieshuse, oplyser Energistyrelsen. Tallet omfatter både almene og andre boligejendomme. Alt i alt er der knap 5.000 almene boligafdelinger, der er på over 1.000 kvadratmeter og dermed skal have energimærke senest 1. juli næste år. Antallet af energimærker i alment byggeri kan imidlertid blive væsentligt højere. Hvis en afdeling er opdelt i flere byggeafsnit, der har hvert sit matrikelnummer og ikke hænger sammen fysisk, skal der udarbejdes et energimærke for hvert afsnit. Sådan som det er tilfældet hos Landsbyerne på Falster hvor beboerne kan begynde at glæde sig til deres forunderlige varmeregnskab.