Gammelmandsjob med ung fremtid

Af Jørn Nyvang

Almene boligorganisationer og praktisk begavede unge har én ting til fælles: De siger ikke hinanden noget. Langt de fleste boligorganisationer satser ikke på at uddanne unge til ejendomsserviceteknikere. Og langt de fleste unge aner ikke, at uddannelsen findes. Det er ikke et problem for de unge i en tid, hvor tilbuddene vælter ind over dem. Men det er et problem for boligorganisationerne i en tid, hvor ejendomsfunktionærer skal kunne mere og mere, og hvor deres gennemsnitsalder er 52 år, og hvor deres arbejde indimellem kaldes for et gammelmandsjob. Unge og boligorganisationer vil ellers kunne få glæde af hinanden, fastslår Finn Larsen, som dels er ejendomsleder i AKB Tåstrupgård, dels formand for det lokale uddannelsesudvalg på Københavns Tekniske Skole. Ejendomsservicetekniker er et job med fremtid i. - Der er mulighed for at blive driftschef eller inspektør senere, siger Finn Larsen lokkende over for de unge. - Boligselskaberne vil ad denne vej få medarbejdere, der må mere end de traditionelle ejendomsfunktionærer. Selv om det på kort sigt er en ekstra udgift at tage elever, vil de på lang sigt medføre besparelser. De kan betyde, at man senere slipper for at skulle bestille eksterne håndværkere på en række områder. Blandt andet fordi ejendomsserviceteknikere har kompetencer på el- og vvs-siden, lyder lokketonerne over for boligorganisationerne.

Skæv fordeling
De fire tekniske skoler, der udbyder uddannelsen, håber at få brudt med noget af det triste mønster gennem en såkaldt mesterdag 21. marts. Her vil gæsterne møde fagfæller, som fortæller om mulighederne. Uddannelsen som ejendomsservicetekniker (oprindeligt kaldet ejendomsserviceassistent) har eksisteret i 10-12 år. Den har to linjer (bolig samt erhverv og service) og findes både som en ungdoms- og merituddannelse. Ungdomsuddannelsen, der primært er for unge, varer 3½ år. Merituddannelsen, som er for allerede ansatte, har varighed efter vedkommendes erfaringer (helt ned til 10 måneder for varmemestre). Uddannelsen på boliglinjen er blevet afsluttet af 652, viser en opgørelse fra Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) i januar. De er fordelt på 99 fra ungdomsuddannelsen og 553 fra merituddannelsen. Nogle af de uddannede har ikke haft en almen boligorganisation som arbejdsgiver. Ergo har de almene boligorganisationer været med til at uddanne færre end 10 unge om året til et job som ejendomsfunktionær. Her er det en ringe trøst, at mange flere har taget merituddannelsen. - Hvis vi ikke har en ungdomsuddannelse, kan vi heller ikke have en merituddannelse, fastslår Finn Larsen.

Ud at søge nu
Ungdomsuddannelserne på skolerne begynder typisk i august. Og da elevens prøvetid helst skal være afsluttet forinden, er det nødvendigt for boligorganisationer at være oppe på mærkerne i foråret, hvis de vil med i denne omgang. Konsulent Jakob Thume, Københavns Tekniske Skole, anbefaler dem at være mere udfarende end hidtil. - De fleste boligorganisationer sidder og venter på elever. Hvis man derimod annoncerer efter dem, gør man samtidig reklame for sit boligselskab. Det er nødvendigt. Når de unge orienterer sig om mulighederne på de tekniske skoler, står denne uddannelse ikke øverst på ønskesedlen. Alene fordi den er ukendt for de unge og deres forældre, udtaler Jakob Thume. Han skønner, at der vil være basis for én elev pr. firefem ejendomsfunktionærer. Mange steder vil det være bedst at ansætte en elev centralt i en boligorganisation, mener Finn Larsen. I praksis kan eleven være tilknyttet en enkelt afdeling. I mange tilfælde kan det være en god idé at lade eleven have tilknytning til flere afdelinger. Det kan give en mere alsidig uddannelse.