Gift for tilgængelighed
Tilgængelighed for handicappede er in, men bliver let yt, når
det kommer til realiteterne. I mange tilfælde betyder
tilgængelighed nemlig tab af boligstøtte
Af Jørn Nyvang Foto: Simon Jeppesen
Et af tidens mantraer, bedre tilgængelighed for handicappede,
får en svær gang i mange boligafdelinger. Ikke fordi der er
vrangvillige beboere, boligorganisationer og kommuner. Men fordi
reglerne om boligstøtte er en bremseklods. Det vil være fristende
at bruge bremsen i de boligafdelinger, hvor bedre tilgængelighed
kun kan opnås gennem tilbygninger til husene. Typisk når der ikke
er plads til at installere en elevator inden for de bestående
rammer. Den plads, der bruges til et nyt elevatorhus, lægges til
alle boligers bruttoetageareal i en afdeling. Det kan betyde en
overskridelse af de arealgrænser, der gælder for boligstøtten. Man
kan få boligstøtte for et bruttoetageareal på maksimum 65
kvadratmeter for den første person og 20 kvadratmeter ekstra for
hver af de øvrige personer i husstanden. Den husleje, som indgår i
beregningen af boligstøtten, bliver nedsat efter, hvor mange
kvadratmeter arealgrænsen overskrides med.
Incitamentet mangler
Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Århus har
problematikken inde på livet i flere af sine afdelinger og
beskriver den i et debatoplæg, »Bedre tilgængelighed/tab af
boligstøtte«. AAB peger her på, at det ikke er nok, at svært
bevægelseshæmmede kan få boligstøtte for 10 kvadratmeter mere end
andre. Beslutningerne om bedre tilgængelighed berører nemlig også
de ikke-handicappede beboere på pengepungen. »Incitamentet for
disse grupper til at stemme ja til den forbedring, en elevator er,
påvirkes naturligt af den afledte økonomiske følge af det større
beregningsareal«, hedder det i debatoplægget. AAB foreslår ganske
enkelt, at reglerne ændres sådan, at arealer, der går til at
forbedre tilgængeligheden, ikke medregnes som grundlag for
boligstøtten. »Såfremt boligareal til boligstøtten kun angik det
beboede opvarmede areal og ikke tilfældige løsninger på
adgangsforholdene, brandaltaner og lignende, ville
beslutningsgrundlaget for den enkelte beboer være lettere og
tildeling af boligstøtte mere retfærdigt«, hedder det videre i
oplægget.
Brug for blandet beboersammensætning
Det er ikke gjort med kun at gennemføre forbedringer,
hvor der udelukkende bor handicappede. - Handicappede skal ikke
henvises til bestemte opgange. Vi skal have en blandet
beboersammensætning. Handicappede og ikke-handicappede skal kunne
besøge hinanden, siger AAB's tekniske chef, Arne Tollaksen. Han
råder til, at den ændrede regel om boligstøtten ikke kun skal gælde
forbedret tilgængelighed i bestående byggeri. Nybyggeriet skal også
med. Under alle omstændigheder vil det være gratis for samfundet at
ændre reglerne, hvad angår bestående byggeri. Som reglerne fungerer
nu, sparer samfundet nemlig udgifter på boligstøtte, når
arealgrænserne overskrides.
Alle etager tæller med
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) bakker op om
AAB's initiativ. - Det er absurd, at en elevators areal medregnes
på alle etager, selv om den i praksis kun kan befinde sig på én
etage ad gangen, siger DSI's formand, Stig Langvad. Han har stødt
på problematikken flere steder i landet og konstaterer, at man på
det grundlag ofte vil stemme nej til forbedret tilgængelighed. -
Det almene boligbyggeri er de eneste herhjemme med et socialt
ansigt. Rigide regler om boligstøtten kan tvinge folk over i en
anden boligform, udtaler Stig Langvad. Problematikken om
boligstøtten dukker op i en tid, hvor der satses meget på
tilgængelighed. Blandt andet af Landsbyggefonden, der har skabt en
oversigt på internettet over tilgængeligheden i de enkelte
boligafdelinger og tilbyder kurser på området. Men de gode
initiativer underløbes af den barske virkelighed inden for
boligstøtten. I nogle tilfælde kan tilbygning af elevatorer og
tilhørende adgangsforhold medføre, at der lægges fem kvadratmeter
til den enkelte lejligheds bruttoetageareal. For nogle beboere kan
det medføre, at mere end halvdelen af den reelle huslejestigning
består af tab i boligstøtte. I sådanne situationer er det svært at
være solidarisk for beboere med meget lidt på kistebunden. Eller
som Arne Tollaksen udtrykker det: - Hvis du mister 62 kr. i
boligstøtte om måneden, har idealismen det med at gå væk.
De radikale går til ministeren
- Det går simpelthen ikke, hvis bedre tilgængelighed rammer
svage lejere på pengepungen. Det vil være en social og praktisk
barriere for at få større tilgængelighed i vores boliger, og det er
det stik modsatte, vi har brug for, siger det radikale
folketingsmedlem, Martin Lidegaard. Han har spurgt socialminister
Eva Kjer Hansen (V), om det er korrekt, at forbedret tilgængelighed
betyder tab i boligstøtte. Samtidig spørger Martin Lidegaaard, hvad
ministeren i så fald vil gøre. Endelig spørger han, om Eva Kjer
Hansen vil overveje at ændre bekendtgørelsen om boligstøtte, så
øget tilgængelighed for fysisk handicappede ikke indgår i det
bruttoetageareal, som danner grundlag for beregning af boligydelse
og boligsikring. - Det hjælper ikke noget med den ene hånd at sikre
folk med handicap bedre tilgængelighed, og med den anden hånd
straffe dem økonomisk for at få tilgængelighed, udtaler Martin
Lidegaard.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
maj 2007 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |