• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Gift for tilgængelighed

Tilgængelighed for handicappede er in, men bliver let yt, når det kommer til realiteterne. I mange tilfælde betyder tilgængelighed nemlig tab af boligstøtte

Af Jørn Nyvang Foto: Simon Jeppesen

Et af tidens mantraer, bedre tilgængelighed for handicappede, får en svær gang i mange boligafdelinger. Ikke fordi der er vrangvillige beboere, boligorganisationer og kommuner. Men fordi reglerne om boligstøtte er en bremseklods. Det vil være fristende at bruge bremsen i de boligafdelinger, hvor bedre tilgængelighed kun kan opnås gennem tilbygninger til husene. Typisk når der ikke er plads til at installere en elevator inden for de bestående rammer. Den plads, der bruges til et nyt elevatorhus, lægges til alle boligers bruttoetageareal i en afdeling. Det kan betyde en overskridelse af de arealgrænser, der gælder for boligstøtten. Man kan få boligstøtte for et bruttoetageareal på maksimum 65 kvadratmeter for den første person og 20 kvadratmeter ekstra for hver af de øvrige personer i husstanden. Den husleje, som indgår i beregningen af boligstøtten, bliver nedsat efter, hvor mange kvadratmeter arealgrænsen overskrides med.

Incitamentet mangler
Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Århus har problematikken inde på livet i flere af sine afdelinger og beskriver den i et debatoplæg, »Bedre tilgængelighed/tab af boligstøtte«. AAB peger her på, at det ikke er nok, at svært bevægelseshæmmede kan få boligstøtte for 10 kvadratmeter mere end andre. Beslutningerne om bedre tilgængelighed berører nemlig også de ikke-handicappede beboere på pengepungen. »Incitamentet for disse grupper til at stemme ja til den forbedring, en elevator er, påvirkes naturligt af den afledte økonomiske følge af det større beregningsareal«, hedder det i debatoplægget. AAB foreslår ganske enkelt, at reglerne ændres sådan, at arealer, der går til at forbedre tilgængeligheden, ikke medregnes som grundlag for boligstøtten. »Såfremt boligareal til boligstøtten kun angik det beboede opvarmede areal og ikke tilfældige løsninger på adgangsforholdene, brandaltaner og lignende, ville beslutningsgrundlaget for den enkelte beboer være lettere og tildeling af boligstøtte mere retfærdigt«, hedder det videre i oplægget.

Brug for blandet beboersammensætning
Det er ikke gjort med kun at gennemføre forbedringer, hvor der udelukkende bor handicappede. - Handicappede skal ikke henvises til bestemte opgange. Vi skal have en blandet beboersammensætning. Handicappede og ikke-handicappede skal kunne besøge hinanden, siger AAB's tekniske chef, Arne Tollaksen. Han råder til, at den ændrede regel om boligstøtten ikke kun skal gælde forbedret tilgængelighed i bestående byggeri. Nybyggeriet skal også med. Under alle omstændigheder vil det være gratis for samfundet at ændre reglerne, hvad angår bestående byggeri. Som reglerne fungerer nu, sparer samfundet nemlig udgifter på boligstøtte, når arealgrænserne overskrides.

Alle etager tæller med
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) bakker op om AAB's initiativ. - Det er absurd, at en elevators areal medregnes på alle etager, selv om den i praksis kun kan befinde sig på én etage ad gangen, siger DSI's formand, Stig Langvad. Han har stødt på problematikken flere steder i landet og konstaterer, at man på det grundlag ofte vil stemme nej til forbedret tilgængelighed. - Det almene boligbyggeri er de eneste herhjemme med et socialt ansigt. Rigide regler om boligstøtten kan tvinge folk over i en anden boligform, udtaler Stig Langvad. Problematikken om boligstøtten dukker op i en tid, hvor der satses meget på tilgængelighed. Blandt andet af Landsbyggefonden, der har skabt en oversigt på internettet over tilgængeligheden i de enkelte boligafdelinger og tilbyder kurser på området. Men de gode initiativer underløbes af den barske virkelighed inden for boligstøtten. I nogle tilfælde kan tilbygning af elevatorer og tilhørende adgangsforhold medføre, at der lægges fem kvadratmeter til den enkelte lejligheds bruttoetageareal. For nogle beboere kan det medføre, at mere end halvdelen af den reelle huslejestigning består af tab i boligstøtte. I sådanne situationer er det svært at være solidarisk for beboere med meget lidt på kistebunden. Eller som Arne Tollaksen udtrykker det: - Hvis du mister 62 kr. i boligstøtte om måneden, har idealismen det med at gå væk.

De radikale går til ministeren

- Det går simpelthen ikke, hvis bedre tilgængelighed rammer svage lejere på pengepungen. Det vil være en social og praktisk barriere for at få større tilgængelighed i vores boliger, og det er det stik modsatte, vi har brug for, siger det radikale folketingsmedlem, Martin Lidegaard. Han har spurgt socialminister Eva Kjer Hansen (V), om det er korrekt, at forbedret tilgængelighed betyder tab i boligstøtte. Samtidig spørger Martin Lidegaaard, hvad ministeren i så fald vil gøre. Endelig spørger han, om Eva Kjer Hansen vil overveje at ændre bekendtgørelsen om boligstøtte, så øget tilgængelighed for fysisk handicappede ikke indgår i det bruttoetageareal, som danner grundlag for beregning af boligydelse og boligsikring. - Det hjælper ikke noget med den ene hånd at sikre folk med handicap bedre tilgængelighed, og med den anden hånd straffe dem økonomisk for at få tilgængelighed, udtaler Martin Lidegaard.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: maj 2007
Senest opdateret: august 2010