• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Gnidningsfri genhusning i Rødovre

Stor opbakning fra boligselskaberne i Storkøbenhavn får genhusningen i Rødovre til at køre på skinner. Indtil videre kan en fjerdedel af lejerne glæde sig over synet af en ny lejekontrakt

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Genhusningen af beboerne fra de berygtede højhuse i Rødovre glider over al forventning. Mere end 70 beboere har foreløbig modtaget en lejekontrakt. Mens 20 beboere har fået tilbuddet om en ny bolig igennem brevsprækken. Kuben Byfornyelse Danmark har fået til opgave at finde nyt tag til de 340 berørte beboere, der bor i 312 lejligheder. Genhusningen er især blevet lettet af, at Socialministeriet har givet tilladelse til en forsøgsordning, hvor boligorganisationerne i København, Frederiksberg og det gamle Københavns Amt kan se bort fra de traditionelle udlejningsregler. - I januar gik vi så småt i gang med genhusningsplanen. Men det gik hurtigt op for os, at det ville tage et par år at genhuse folk, hvis vi skulle løse opgaven inden for Rødovre Kommunes grænser og samtidig opfylde almenboligloven, der siger, at man skal finde en passende bolig af mindst samme størrelse og kvalitet til en passende pris, lyder det fra Søren Olesen, projektleder i Kuben Byfornyelse Danmark.

Uden om ventelister
Da tidshorisonten for nedrivningen af højhusene er marts 2008, og sidste beboer skal være ude inden nytårsaften, måtte firmaet tage andre midler i brug. - I princippet skal AAB selv tilbyde en erstatningsbolig i kommunen til de ramte lejere. Men afdeling 43 består kun af de to højhuse og et antal lave etageboliger, som i øvrigt er væsentligt dyrere i husleje, fordi de er større. Derfor ansøgte AAB Socialministeriet om at få lov til at gå uden om ventelisterne, forudsat at anvisningsreglerne respekteres.

Aftaler i hus
Med tilladelsen på plads vendte Kuben Byfornyelse Danmark kikkerten mod samtlige 127 boligselskaber i Storkøbenhavn. En samarbejdsaftale om at stille boliger til rådighed blev sendt ud til hver boligorganisation. Men det kneb med responsen. - Til at starte med var boligselskaberne meget skeptiske. De havde en fornemmelse af, at der var tale om boliger til omkring 1500 mennesker, og at beboerne socialt var meget tunge. Vi holdt møder med et stort antal organisationsbestyrelser for at afmystificere billedet. Så kom der en del aftaler i hus. Men ikke alle boligselskaber har været i stand til at stille boliger til rådighed. Samvirkende Boligselskaber (SAB), Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab har for eksempel meldt pas, fordi de selv står i en situation, hvor de nedlægger boliger og skal finde lejligheder til deres egne lejere. En del helt lokale boligorganisationer har også takket nej. - Nogle selskaber har været sværere at overbevise end andre. Generelt har vi lagt meget energi i at gå i dialog med de store boligselskaber. Mens vi er gået lidt uden om de små foreninger, fordi opgaven har været så stor.

Forarbejde er vigtigt
Projektleder Søren Olesen har allerede noteret sig erfaringer til huskeblokken fra genhusningens startfase. Information til boligselskaberne i god tid er blandt andet en del af læren. - Tal og facts skal på bordet med det samme. Boligorganisationerne skal så tidligt i forløbet som muligt vide, hvad opgaven går ud på, hvor mange boliger det drejer sig om og så videre. Forarbejdet er det vigtigste. At lave aftaler på tværs af forskellige boligkulturer i organisationen er også en del af erfaringen, påpeger projektlederen.

Følelser på spil

I maj blev en skemaundersøgelse om krav og ønsker til en ny bolig sendt ud til de berørte beboere. Svarprocenten landede mellem 70-80 procent, hvilket gav Kuben Byfornyelse Danmark et ret godt billede af, hvad beboernes behov og ønsker var. I juli gik selskabet for alvor i gang med at genhuse de første beboere. - Op til var der meget usikkerhed om, hvordan og hvorledes flytningerne skulle foregå. Især de ældre gav udtryk for bekymring og ringede meget, fortæller Arne Simonsen, der er genhusningskonsulent i Kuben Byfornyelse Danmark og har den daglige kontakt til beboerne i højhusene.

Kimet ned
Følelser, usikkerhed og bekymringer er blot noget af det, Arne Simonsen lægger øre til, når han hver torsdag er til rådighed for beboerne i det lokale kontor mellem klokken 14 og 17. Telefonen er også rødglødende. 50 opkald om dagen fra beboere, der stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord, er ikke urealistisk. - Mine arbejdsopgaver er ret blandede. Jeg tager hånd om det praktiske og logistiske, som at lave aftaler med flyttefirmaer, adresseændringer og forsikringsaftaler. Men det er også socialt arbejde. Genhusning handler i høj grad om følelser. Typisk skal de ældre beboere tages i hånden og følges hele vejen. At ende som den sidste beboer er skrækscenariet for dem. Mens de unge stort set klarer sig selv og godt kan lide tanken om at være ene mand i et højhus.

Vil have hund eller kat
Kuben Byfornyelse Danmark lægger især vægt på, at de ældre og svage får lov til at blive boende i Rødovre Kommune. Men urealistiske boligønsker har der også været en del af. En billig lejlighed på Rådhuspladsen eller et rækkehus i Lyngby er blot nogle af forespørgslerne. - Folk ved godt, at det er langt ude. Men de skal lige prøve. I det hele taget kommer vi tæt på at indfri folks ønsker. Beboerne får en tilsvarende bolig eller større. Men de kommer ikke til at bo dårligere end i dag. Niveauet for husleje har lejerne også angivet, og mange er klar til at betale for lidt mere kvalitet. Men det er lidt spøjst at se, hvor mange lejere der pludselig vil have en hund eller kat. Det har de ikke kunnet hidtil, griner Arne Simonsen, der har 25 års erfaring inden for sit felt.

Strækker sig langt
I princippet får beboerne maksimum to boligtilbud. Men Kuben Byfornyelse Danmark strækker sig langt for at sikre en gnidningsfri genhusning. - Vi er meget large i denne her situation. Siger en beboer nej begge gange, jamen så finder vi også ud af det. Vi kan ikke have, at der står en beboer uden tag over hovedet. Alle får en bolig, forsikrer han.

De har taget imod beboere

AAB København, der ejer højhusene i Rødovre, har indtil videre trukket det største læs og stillet et meget stort antal boliger til rådighed, ikke mindst i
København. Derudover har følgende boligorganisationer foreløbig sagt ja til at deltage i genhusningen:
Rødovre almennyttige Boligselskab
Herlev almennyttige Boligselskab
Lejerbo København
Lejerbo Brøndby
AKB, København
AKB, Rødovre
Rødovre Boligselskab
Postfunktionærernes Andels- Boligforening (PAB)
Tranemosegård, Brøndby
Glostrup Boligselskab
Vibo
FSBbolig
Københavns Ældreboligselskab
Smedenes Andelsboligforening

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: september 2007
Senest opdateret: august 2010