Gnidningsfri genhusning i Rødovre
Stor opbakning fra boligselskaberne i Storkøbenhavn får
genhusningen i Rødovre til at køre på skinner. Indtil videre kan en
fjerdedel af lejerne glæde sig over synet af en ny lejekontrakt
Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen
Genhusningen af beboerne fra de berygtede højhuse i Rødovre
glider over al forventning. Mere end 70 beboere har foreløbig
modtaget en lejekontrakt. Mens 20 beboere har fået tilbuddet om en
ny bolig igennem brevsprækken. Kuben Byfornyelse Danmark har fået
til opgave at finde nyt tag til de 340 berørte beboere, der bor i
312 lejligheder. Genhusningen er især blevet lettet af, at
Socialministeriet har givet tilladelse til en forsøgsordning, hvor
boligorganisationerne i København, Frederiksberg og det gamle
Københavns Amt kan se bort fra de traditionelle udlejningsregler. -
I januar gik vi så småt i gang med genhusningsplanen. Men det gik
hurtigt op for os, at det ville tage et par år at genhuse folk,
hvis vi skulle løse opgaven inden for Rødovre Kommunes grænser og
samtidig opfylde almenboligloven, der siger, at man skal finde en
passende bolig af mindst samme størrelse og kvalitet til en
passende pris, lyder det fra Søren Olesen, projektleder i Kuben
Byfornyelse Danmark.
Uden om ventelister
Da tidshorisonten for nedrivningen af højhusene er marts
2008, og sidste beboer skal være ude inden nytårsaften, måtte
firmaet tage andre midler i brug. - I princippet skal AAB selv
tilbyde en erstatningsbolig i kommunen til de ramte lejere. Men
afdeling 43 består kun af de to højhuse og et antal lave
etageboliger, som i øvrigt er væsentligt dyrere i husleje, fordi de
er større. Derfor ansøgte AAB Socialministeriet om at få lov til at
gå uden om ventelisterne, forudsat at anvisningsreglerne
respekteres.
Aftaler i hus
Med tilladelsen på plads vendte Kuben Byfornyelse Danmark
kikkerten mod samtlige 127 boligselskaber i Storkøbenhavn. En
samarbejdsaftale om at stille boliger til rådighed blev sendt ud
til hver boligorganisation. Men det kneb med responsen. - Til at
starte med var boligselskaberne meget skeptiske. De havde en
fornemmelse af, at der var tale om boliger til omkring 1500
mennesker, og at beboerne socialt var meget tunge. Vi holdt møder
med et stort antal organisationsbestyrelser for at afmystificere
billedet. Så kom der en del aftaler i hus. Men ikke alle
boligselskaber har været i stand til at stille boliger til
rådighed. Samvirkende Boligselskaber (SAB), Vridsløselille
Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab har for eksempel
meldt pas, fordi de selv står i en situation, hvor de nedlægger
boliger og skal finde lejligheder til deres egne lejere. En del
helt lokale boligorganisationer har også takket nej. - Nogle
selskaber har været sværere at overbevise end andre. Generelt har
vi lagt meget energi i at gå i dialog med de store boligselskaber.
Mens vi er gået lidt uden om de små foreninger, fordi opgaven har
været så stor.
Forarbejde er vigtigt
Projektleder Søren Olesen har allerede noteret sig
erfaringer til huskeblokken fra genhusningens startfase.
Information til boligselskaberne i god tid er blandt andet en del
af læren. - Tal og facts skal på bordet med det samme.
Boligorganisationerne skal så tidligt i forløbet som muligt vide,
hvad opgaven går ud på, hvor mange boliger det drejer sig om og så
videre. Forarbejdet er det vigtigste. At lave aftaler på tværs af
forskellige boligkulturer i organisationen er også en del af
erfaringen, påpeger projektlederen.
Følelser på spil
I maj blev en skemaundersøgelse om krav og ønsker til en ny
bolig sendt ud til de berørte beboere. Svarprocenten landede mellem
70-80 procent, hvilket gav Kuben Byfornyelse Danmark et ret godt
billede af, hvad beboernes behov og ønsker var. I juli gik
selskabet for alvor i gang med at genhuse de første beboere. - Op
til var der meget usikkerhed om, hvordan og hvorledes flytningerne
skulle foregå. Især de ældre gav udtryk for bekymring og ringede
meget, fortæller Arne Simonsen, der er genhusningskonsulent i Kuben
Byfornyelse Danmark og har den daglige kontakt til beboerne i
højhusene.
Kimet ned
Følelser, usikkerhed og bekymringer er blot noget af det,
Arne Simonsen lægger øre til, når han hver torsdag er til rådighed
for beboerne i det lokale kontor mellem klokken 14 og 17. Telefonen
er også rødglødende. 50 opkald om dagen fra beboere, der stiller
spørgsmål om alt mellem himmel og jord, er ikke urealistisk. - Mine
arbejdsopgaver er ret blandede. Jeg tager hånd om det praktiske og
logistiske, som at lave aftaler med flyttefirmaer, adresseændringer
og forsikringsaftaler. Men det er også socialt arbejde. Genhusning
handler i høj grad om følelser. Typisk skal de ældre beboere tages
i hånden og følges hele vejen. At ende som den sidste beboer er
skrækscenariet for dem. Mens de unge stort set klarer sig selv og
godt kan lide tanken om at være ene mand i et højhus.
Vil have hund eller kat
Kuben Byfornyelse Danmark lægger især vægt på, at de
ældre og svage får lov til at blive boende i Rødovre Kommune. Men
urealistiske boligønsker har der også været en del af. En billig
lejlighed på Rådhuspladsen eller et rækkehus i Lyngby er blot nogle
af forespørgslerne. - Folk ved godt, at det er langt ude. Men de
skal lige prøve. I det hele taget kommer vi tæt på at indfri folks
ønsker. Beboerne får en tilsvarende bolig eller større. Men de
kommer ikke til at bo dårligere end i dag. Niveauet for husleje har
lejerne også angivet, og mange er klar til at betale for lidt mere
kvalitet. Men det er lidt spøjst at se, hvor mange lejere der
pludselig vil have en hund eller kat. Det har de ikke kunnet
hidtil, griner Arne Simonsen, der har 25 års erfaring inden for sit
felt.
Strækker sig langt
I princippet får beboerne maksimum to boligtilbud. Men
Kuben Byfornyelse Danmark strækker sig langt for at sikre en
gnidningsfri genhusning. - Vi er meget large i denne her situation.
Siger en beboer nej begge gange, jamen så finder vi også ud af det.
Vi kan ikke have, at der står en beboer uden tag over hovedet. Alle
får en bolig, forsikrer han.
De har taget imod beboere
AAB København, der ejer højhusene i Rødovre, har indtil videre
trukket det største læs og stillet et meget stort antal boliger til
rådighed, ikke mindst i
København. Derudover har følgende boligorganisationer foreløbig
sagt ja til at deltage i genhusningen:
Rødovre almennyttige Boligselskab
Herlev almennyttige Boligselskab
Lejerbo København
Lejerbo Brøndby
AKB, København
AKB, Rødovre
Rødovre Boligselskab
Postfunktionærernes Andels- Boligforening (PAB)
Tranemosegård, Brøndby
Glostrup Boligselskab
Vibo
FSBbolig
Københavns Ældreboligselskab
Smedenes Andelsboligforening
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2007 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |