Hel bydel fik eget beboerhus

Af Claus Gjedsig

Glem alt om borgerinddragelse. Folk vil hellere ligge på sofaen end komme til møder og give deres mening til kende, lød røsterne, da Horsens Kommune i 2000 fik grønt lys fra det daværende By- og Boligministerium om et kvarterløft i vestbyen.

Dårlige boliger
- I vestbyen i Horsens har man altid haft byens billigste boliger, så det er her, mange er søgt til, selv om mange af lejlighederne har været i meget dårlig stand. Det er her, man har koncentreret enlige. Tallene viser, at der bor 3.500 personer i 2.200 lejemål, og det svarer til, at omkring 60 procent af lejerne bor alene. På landsplan ligger tallet under 40, siger Lene Krogh, der stod i spidsen for mange tiltag for at få folk op af sofaen. Det var alt fra en udstilling i Netto af fotos og fortællinger om gamle huse i bydelen til fælles oprydning af hundelorte og glasskår akkompagneret af et hornorkester! Kraftcentret er det nye beboerhus, der er indrettet i en tidligere fabrik. Man kunne have bygget nyt, men valgte af kulturmæssige årsager, at det skulle være i en fabrik i det gamle arbejderkvarter. Der blev afsat omkring syv millioner kroner til projektet, men den samlede regning løb op i over 16 millioner. De penge, man manglede, er fundet på budgettet eller kommet ind ved donationer. Af inventar har man kun købt nye borde og stole. Resten er doneret.

Her mødes man
- Borgerne har fra starten taget beboerhuset til sig. Vi har en café, hvor de kan mødes; og områdets klubber, foreninger, unge, der vil spille musik, den lokale skole og så videre har mulighed for at bruge lokalerne i den 1.250 kvadratmeter store bygning. Det sker efter princippet, at man har et lokale nogle timer om ugen, så der hele tiden er aktiviteter. Man råder altså ikke over et lokale hele tiden. I området er der private og almene boliger, og det er planen, at der nu skal bygges nyt og alternativt omkring beboerhuset, hvor man i øjeblikket er ved at vælte gamle fabriksbygninger og huse. Eksempelvis har et boligselskab tegninger til boliger specielt for enlige ud mod Vestergade, ligesom der skal bygges »en by i byen« med almene, private andelsboliger og butikker på den modsatte side.

Gode ideer
- Beboerne kom med utroligt mange gode ideer og var med til at vælge dem ud, der kunne realiseres for de 83,5 millioner kroner, som kvarterløftet var budgetteret til. En del af pengene var dog båndlagt for eksempel til beboerhuset, siger Lene Krogh. Men der har også været penge til, at en flok misbrugere har fået deres eget skur, hvor de kan samles. Interessen for kvarterløftet og beboerhuset har været meget stor. Skiftende ministre har været på besøg, lige som der kommer delegationer fra kommuner, den almene sektor og private organisationer for at se, hvordan man har gjort i Horsens. - Det har til tider været et hårdt arbejde, men utroligt spændende, og jeg føler, det er lykkedes. Her kommer dagligt beboere, som jeg ved, tidligere sad alene og ensomme i deres lejligheder, siger Lene Krogh.