Her kan alle glo ind – og ud

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Du har lige taget bad. Og kommer slentrende ind i stuen med et håndklæde viklet om livet. Til din store skræk eller fornøjelse opdager du, at en forbipasserende stopper op og kigger på dig. Det er én af præmisserne ved at bo i den nye boligform kaldet glashuse. Her medfører store åbne glasfacader, at enhver fra gaden har frit udsyn til dig - også i dine mest intime øjeblikke. - Det er dødirriterende, at man ikke kan gå direkte fra badet og ind i soveværelset. Man giver helt klart køb på noget af sin frihed. Men fordelene er langt større. Selv nyder jeg at kigge ud, hvilket er vigtigere. Generelt har folk almindelig pli, og så spændende er vi jo heller ikke, lyder det fra 41-årige Karoline Knudtzon, der arbejder i DR. Fra at bo i en lejlighed på 76 m2 på femte sal er hun, sammen med sin mand og tre børn, flyttet til en stuelejlighed på 106 m2 i Andelsboligforeningen Schifters Kvarter på Holmen i Christianshavn. Her har familien boet i to år. 

Sad på pinde
Første gang Karoline Knudtzon så sin nuværende bolig, var hun ikke lutter begejstring. Det var især de fremmede blikke, der ikke huede hende. Alligevel blev familien enige om at give den anderledes boligform en chance. - Lige i starten sad vi på pinde. Nu har vi vænnet os til de mange mennesker og er blevet rigtig glade for at bo her. Før var vi buret inde i en lille lejlighed, hvor det nærmest var en udflugt, hver gang vi skulle ned med de små. Her er mere åbent og frit. Især elsker jeg det lange kig, hvor jeg kan nyde de åbne arealer og ane vandet. Det er det hele værd. Her er virkelig en god stemning, og det er vigtigere, end om nogen kan se, at jeg har fedtet hår, påpeger hun.

Japanske turister
Naboer og bekendte, der vinker, mens de går forbi, er også noget, der tiltaler Karoline Knudtzon. Men også andre personer har fanget familiens opmærksomhed. Især husker Karoline Knudtzon en episode, hvor en gruppe japanske turister med dinglende kameraer på maven stillede sig ude foran vinduet og gloede ind. - Vi følte os som en levende udstilling. Min mand stod i underbukser i stuen, og de blev ved med at kigge. Og så kiggede vi igen. Vi er på ingen måder ekshibitionister, men fordelene ved at bo i et glashus opvejer sådan en enkeltstående episode, konstaterer hun.

Ville prøve noget andet
Et andet sted i København møder Boligen 33-årige Jacob Schiff, der er lærer. Sammen med sin kæreste og to børn har han siden august 2005 boet i »VM-husene« i Ørestaden, der er en kombination af ejer- og andelsboliger. - Vi ville prøve noget helt andet, og lejlighederne var relativt billige, da vi flyttede ind. I starten havde vi vores betænkeligheder ved at bo et sted, hvor folk frit kan kigge ind. Men på den anden side kan vi jo også kigge ud. Det er ikke et tema som sådan, fortæller han.

Aber i et bur
Heller ikke Jacob Schiff er blevet skånet for turister og arkitektstuderende, der lægger vejen forbi og knipser det ene billede efter det andet. - Det er jo en eksperimenterende ny bydel, så det hører med. Vi føler os ikke blottede, men har da nogle gange følt os som aber i et bur. Nu har vi det sådan, at hvis folk vil kigge ind, så kigger de ind. Og bliver det for meget, så trækker vi gardinerne for, oplyser han. Familien Schiff tager da også sine forbehold, når de skal have sig en intim hyggestund. - Vi ligger ikke og har sex for åbne vinduer. Generelt smider vi hæmningerne en smule, for man vænner sig til utrolig meget. Dog er vi ikke begyndt at gå nøgne rundt. Men det er vel bare et spørgsmål om tid, afslører han.

Derfor vil folk bo i glashuse

Glashuse er en naturlig udvikling i vores kultur, siger psykolog Jacob Mosgaard til Boligen. Han fortæller, at vi lever i en kultur, hvor alle har behov for at blive set. Og hvor individet i høj grad er i centrum. - I dag er vores heftigste opgave at udtrykke os selv. Det er et »se på mig fænomen«, der hersker. Det er ikke sygeligt, men en naturlig følge af vores vestlige kultur. Folk er så isolerede, at de er nødt til at blive set på af fremmede mennesker. Derfor skaber de en slags social omgangskreds blandt ukendte mennesker. Man er ikke ekshibitionist af den grund, men sådan er tendensen, forklarer han. Tiden og teknologien har ifølge Jacob Mosgaard også udvidet vores private rum. Han fortæller, at vi for eksempel har vænnet os til at føre private mobilsamtaler i bussen eller toget, hvor alle kan lytte med. - Det, vi ser som et problem i starten, går senere hen og bliver naturligt for os. Typisk er det de unge, der først hopper på bølgen. Mit indtryk er, at det er veltilpassede individer, der vælger at bo i glashuse. Man kan sige, at det er positivt, at folk åbner deres liv mod omverdenen, Men det negative er, at der er et vindue imellem. Man går jo ikke ud med folk, påpeger han.