Hvem skal nu betale?

Af Jan Kaare

Trehøje Kommunes borgmester, Svend Blæsbjerg, var godt tilfreds, da han for to år siden fandt på, at kommunens hovedstad Vildbjerg skulle have et højhus på syv etager. Tidligere havde der aldrig været bygget så højt i kommunen, og udsigten ville blive kanon. Man knap var planerne blevet annonceret, før borgere begyndte at protestere. Højhuse hører storbyer til og skæmmer den midt- og vestjyske natur, lød et af argumenterne. Et gik på, at højhuset var udset til at være et minde over borgmesterens regeringstid. Striden har både i 2005 og 2006 været på dagsordenen, når folk mødtes på gaderne i Vildbjerg, men nu kan den blive afløst af en anden historie. Herning Kommune, som Trehøje Kommune blev en del af 1. januar 2007, vil nemlig ikke umiddelbart overtage en vigtig aftale mellem Lejerbo og Trehøje Kommune.

Er aftale i orden?
Aftalen går ud på, at kommunen skal hæfte for huslejen, hvis boligerne ikke bliver lejet ud fra begyndelsen. Det mener Herning Kommunes juridiske afdeling er højst usædvanligt. - I Herning kender vi ikke til lignende arrangementer, siger jurist Annie Pedersen. Vi er kun gået ind med en økonomisk garanti, hvis den har været knyttet sammen med retten til at disponere over en række lejemål. Det er ikke tilfældet i aftalen med Lejerbo. I aftalen mellem boligselskabet og Trehøje Kommune står der, at kommunen er forpligtet til at dække underskud i forbindelse med nyopførelsen, og at forpligtelsen gælder for alle lejemål. Det tvivler Herning Kommunes juridiske afdeling på er lovligt. Man vil derfor undersøge, om aftalen er juridisk holdbar. Det mener forretningsfører Georg Schmidt, Lejerbo, at den er. - Aftalen er udtryk for, at kommune og boligselskab hjælper hinanden, og den er ikke usædvanlig. Vi har tidligere indgået en lignende aftale i Trehøje, og jeg er ikke i tvivl om, at indholdet er i orden, siger han.

Udlejning halter
Sagen er blevet højaktuel, fordi Lejerbo indtil nu kun har to lejere til højhusets otte lejligheder. Det betyder, at der kan komme til at stå lejligheder tomme fra 1. februar, hvor højhuset er indflytningsklart. - Udlejningen er helt sikkert blevet påvirket af debatten om højhuset, men jeg er ikke i tvivl om, at folk bliver glade for byggeriet, når de får mulighed for at se lejlighederne i færdig stand. Det er erfaringen fra andre steder i regionen, hvor man har opført højhuse, siger Georg Schmidt. Hvis aftalen mellem kommune og boligselskab ryger på gulvet, kan det betyde en alvorlig økonomisk belastning for andre lejere i Vildbjerg. Lejerbo har kun en afdeling i byen, og den er så lille, at det tydeligt vil kunne mærkes, hvis der mangler lejeindtægter. Hvis mulighederne for at indgå lignende aftaler forsvinder, kan det også få konsekvenser. Havde Lejerbo ikke haft det økonomiske sikkerhedsnet, som aftalen gav, ville man næppe have opført højhuset. Uden aftale kan det derfor blive svært at bygge utraditionelt i landområder.