I medieorkanens øje
Hvad er op og ned i mediestormen om de to højhuse i Rødovre? Her
er sagens vigtigste kendsgerninger
Af Regnar M. Nielsen
Under et voldsomt og landsdækkende medieopbud nytårsdag blev de
to højhuse i AAB Københavns afdeling 43 i Rødovre evakueret af
sikkerhedsgrunde som følge af den varslede storm. Gamle damer og
unge mennesker blev fulgt af brand- og politifolk til den
nærliggende skole, hvor de blev budt på pølser og kartoffelsalat,
mens de ventede på at kunne vende hjem til deres lejligheder i
Agerkær og Ruskær. Det var den foreløbige kulmination på
problemerne omkring højhusene, der har været overvejet i ganske
lang tid. Men som det har været meget svært at finde en løsning
på.
DMI varslede storm nytårsdag
Husene er fra 1954, og der er tale om små lejligheder af
en ikke tidssvarende standard. Derfor er alle overvejelser om
forskellige muligheder for renovering endt med en indstilling om
nedrivning. Landsbyggefonden har tilkendegivet, at der ikke kan
gives støtte til renovering til de omkostninger, som har været
skønnet. Samtidig er teknikernes advarsler om risikoen for
sammenstyrtning af de to huse taget til, og i efteråret 2005
krævede Rødovre Kommune derfor, at AAB udarbejdede en
evakueringsplan, som kunne iværksættes ved varsel om meget høj
vindhastighed. Det var stormvarslet nytårsdag, som fik Rødovres
borgmester, Erik Nielsen, til at sætte evakueringsplanen i værk i
henhold til den aftale, som var indgået med Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) om varslingen, og mediestormen var dermed også en
kendsgerning. Siden har medierne næsten hver eneste dag været fyldt
med nye historier om de to højhuse og deres beboere.
Højhuse skulle alligevel ikke undersøges
Dagen efter evakueringen var den centrale myndighed med ansvar for
byggelovgivningen her i landet - Erhvervs- og Byggestyrelsen -
omgående ude med udtalelser om, at nu ville styrelsen meget hurtigt
udsende en vejledning til kommunerne om et sikkerhedseftersyn af
alle højhuse. Hvilket fik medierne til at følge op med skræmte
beboere fra Bellahøj, selv om der ikke var noget som helst problem
på Bellahøj. På dagen, hvor vejledningen skulle udsendes, blev den
alligevel afblæst, da Statens Byggeforskningsinstitut samme dag
blankt frikendte de to højhuse for nedstyrtningsfare. Det var
ifølge SBI blandt andet ikke rigtigt, når medierne efter
evakueringen havde skrevet, at husene var bygget efter gamle
normer, som slet ikke tog højde for senere og større krav til
stabilitet. Tværtimod mente SBI, at den gamle norm reelt havde
strengere krav end nyere normer.
Renovering for dyr
Hermed var forvirringen komplet i medierne, som straks spurgte AAB,
hvorfor de ville rive boligerne ned, når der nu ikke var fare for,
at de styrtede sammen. AAB forklarede, at nedrivningsplanen ikke
skyldtes risikoen for nedstyrtning, men omkostningerne ved
renovering. Det er omkostninger, som Landsbyggefonden, der er
eneste støttemulighed i sager af denne karakter, klart har
tilkendegivet, at den ikke vil være med til at finansiere, fordi
det simpelthen ikke er forsvarligt ud fra en samfundsøkonomisk
betragtning. Det er omkostninger, som ligger meget tæt på prisen
for nybyggeri, og det vel at mærke for boliger, der
indretningsmæssigt og størrelsesmæssigt er helt utidssvarende. Det
står fast, at der simpelthen ikke er fornuftig økonomi i at
renovere højhusene, hvilket er 100 procent nødvendigt, hvad enten
der er akut nedstyrtningsfare eller ej.
Genhusningsplanen
Der er derfor i længere tid blevet arbejdet på en plan
for, hvordan en nedrivning kan finansieres, samtidig med at resten
af afdelingen med de lave blokke med cirka 300 boliger videreføres.
Ligesom der er udarbejdet en plan, som sikrer beboerne i de to
højhuse genhusning. Landsbyggefonden er den centrale part omkring
finansieringen. Og alt tyder på, at økonomien i en
nedrivningsløsning er på plads. Tilsvarende er der arbejdet intenst
på en genhusningsplan, og her er det afgørende at kunne sikre
genhusning i et tilstrækkelig stort antal boliger, så det kan lade
sig gøre i løbet af efteråret 2007. Også det er der arbejdet på, og
her er det afgørende at få accept af at kunne genhuse i flere
boligorganisationer i flere kommuner. Meget tyder her ved
redaktionens slutning også på, at en sådan accept er inden for
rækkevidde.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
februar 2007 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |