• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Kommuner må stå ved lejegarantier

Uanset om en kommune har handlet ulovligt eller ej, må boligselskaber kunne fæste lid til aftaler om, at de får lejetab dækket

Af Jan Kaare

Boligselskaber behøver ikke være bange for, at kommunerne løber fra deres forpligtelser, hvis der er indgået klare aftaler om, at de betaler eventuelle huslejetab ved manglende udlejning af selskabets familieboliger. - Hvis der er indgået en aftale, hvorefter kommunen har afgivet et klart løfte om at stille en huslejegaranti, bør boligselskabet kunne tage det forholdsvist roligt, selvom de kommunale tilsynsmyndigheder skulle erklære en aftale for ulovlig. Hvis de f.eks. finder, at aftalen strider mod reglerne om kommunernes virksomhed, bør det ikke kunne falde tilbage på boligselskabet, da det først og fremmest må være kommunerne, der er ansvarlige for lovligheden af de aftaler, de selv indgår, siger Boligselskabernes Landsforenings jurist, Preben Mathiesen. I et konkret tilfælde, som Preben Mathiesen ikke ønsker at kommentere på nuværende tidspunkt, har Herning Kommune sendt en aftale mellem Boligselskabet Lejerbo og den daværende Trehøje Kommune til tilsynsrådet, fordi man er i tvivl om, hvorvidt den er juridisk holdbar. Trehøje er nu en del af Herning Kommune. Aftalen går ud på, at kommunen skal betale eventuelle lejetab i Lejerbos familielejligheder i Vildbjergs eneste højhus. Det stod færdigt i begyndelsen af 2007, og seks af lejlighederne er endnu ikke lejet ud.

Usædvanlig aftale?
Aftalen eller tilsagnet fremgår af et brev, som kommunens viceborgmester og vicekommunaldirektør har underskrevet. Når Herning Kommune finder aftalen mellem Trehøje Kommune og Lejerbo usædvanlig, skyldes det to ting. For det første kender Herning Kommunes jurister kun til aftaler af denne art, hvor de modsvares af, at det offentlige har ret til at disponere over lejlighederne. Den slags aftaler indgås med henvisning til paragraf 59 i lov om almene boliger, hvor der står: »Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen (…). Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.« Boligorganisationen kan endvidere indgå lignende aftaler med kommunen. Preben Mathiesen: - Dette kan meget vel være meningen og underforstået i sådanne aftaler mellem en kommune og et boligselskab. Det må man forhøre sig nærmere om hos de konkrete parter.

Jurister enige
For det andet undrer Herning Kommunes jurister sig over, at tilsagnet i den konkrete sag gælder alle lejemål. Den eneste begrænsning er, at det ophører, når den enkelte lejlighed bliver udlejet første gang. - Tilsagnet fra kommunen er ganske usædvanligt, men jeg er enig med Preben Mathiesen i, at boligselskabet har det aftalemæssige i orden. Det er politikerne i Trehøje Kommune, der kan komme i klemme, siger jurist i Herning Kommune, Anni Pedersen. Forretningsfører Georg Schmidt, Lejerbo, har tidligere sagt til Boligen, at der ikke er noget usædvanligt ved tilsagnet. Det er blot udtryk for, at kommune og boligselskab hjælper hinanden, og Lejerbo har tidligere indgået mindst en lignende aftale i det Midtog Vestjyske. Tilsynsmyndighederne har meddelt, at de først træffer afgørelse i sagen i løbet af sommeren.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: juli 2007
Senest opdateret: august 2010