Kommuner må stå ved lejegarantier
Uanset om en kommune har handlet ulovligt eller ej, må
boligselskaber kunne fæste lid til aftaler om, at de får lejetab
dækket
Af Jan Kaare
Boligselskaber behøver ikke være bange for, at kommunerne løber
fra deres forpligtelser, hvis der er indgået klare aftaler om, at
de betaler eventuelle huslejetab ved manglende udlejning af
selskabets familieboliger. - Hvis der er indgået en aftale,
hvorefter kommunen har afgivet et klart løfte om at stille en
huslejegaranti, bør boligselskabet kunne tage det forholdsvist
roligt, selvom de kommunale tilsynsmyndigheder skulle erklære en
aftale for ulovlig. Hvis de f.eks. finder, at aftalen strider mod
reglerne om kommunernes virksomhed, bør det ikke kunne falde
tilbage på boligselskabet, da det først og fremmest må være
kommunerne, der er ansvarlige for lovligheden af de aftaler, de
selv indgår, siger Boligselskabernes Landsforenings jurist, Preben
Mathiesen. I et konkret tilfælde, som Preben Mathiesen ikke ønsker
at kommentere på nuværende tidspunkt, har Herning Kommune sendt en
aftale mellem Boligselskabet Lejerbo og den daværende Trehøje
Kommune til tilsynsrådet, fordi man er i tvivl om, hvorvidt den er
juridisk holdbar. Trehøje er nu en del af Herning Kommune. Aftalen
går ud på, at kommunen skal betale eventuelle lejetab i Lejerbos
familielejligheder i Vildbjergs eneste højhus. Det stod færdigt i
begyndelsen af 2007, og seks af lejlighederne er endnu ikke lejet
ud.
Usædvanlig aftale?
Aftalen eller tilsagnet fremgår af et brev, som kommunens
viceborgmester og vicekommunaldirektør har underskrevet. Når
Herning Kommune finder aftalen mellem Trehøje Kommune og Lejerbo
usædvanlig, skyldes det to ting. For det første kender Herning
Kommunes jurister kun til aftaler af denne art, hvor de modsvares
af, at det offentlige har ret til at disponere over lejlighederne.
Den slags aftaler indgås med henvisning til paragraf 59 i lov om
almene boliger, hvor der står: »Den almene boligorganisation skal
efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde
ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen (…).
Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra
hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen,
og indtil udlejning sker.« Boligorganisationen kan endvidere indgå
lignende aftaler med kommunen. Preben Mathiesen: - Dette kan meget
vel være meningen og underforstået i sådanne aftaler mellem en
kommune og et boligselskab. Det må man forhøre sig nærmere om hos
de konkrete parter.
Jurister enige
For det andet undrer Herning Kommunes jurister sig over,
at tilsagnet i den konkrete sag gælder alle lejemål. Den eneste
begrænsning er, at det ophører, når den enkelte lejlighed bliver
udlejet første gang. - Tilsagnet fra kommunen er ganske
usædvanligt, men jeg er enig med Preben Mathiesen i, at
boligselskabet har det aftalemæssige i orden. Det er politikerne i
Trehøje Kommune, der kan komme i klemme, siger jurist i Herning
Kommune, Anni Pedersen. Forretningsfører Georg Schmidt, Lejerbo,
har tidligere sagt til Boligen, at der ikke er noget usædvanligt
ved tilsagnet. Det er blot udtryk for, at kommune og boligselskab
hjælper hinanden, og Lejerbo har tidligere indgået mindst en
lignende aftale i det Midtog Vestjyske. Tilsynsmyndighederne har
meddelt, at de først træffer afgørelse i sagen i løbet af
sommeren.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
juli 2007 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |