Kommunerne vil tilpasse den almene sektor

Af Regnar M. Nielsen

»Sådan som I ser ud i dag, er I svære at danse med… Kig på Jeres struktur.«
Ovenstående bramfrie melding og opfordring kom fra direktøren i Kommunernes Landsforening, Niels Berthelsen, da han holdt oplæg for de delegerede på BL's repræsentantskabsmøde den 11. december i København. Den kommunale strukturreform betyder, at der snart kun er 98 kommuner i stedet for 271. Og i stedet for gennemsnitligt at have 19.000 indbyggere har kommunerne snart 54.000. Men i hver kommune vil der nu være cirka otte boligorganisationer i stedet for som tidligere to eller tre. Og i hver kommune vil der fremover være cirka 50 afdelinger med hver deres besluttende organer, forklarede Niels Berthelsen. I nogle boligområder er der endda flere forskellige boligorganisationer repræsenteret med afdelinger, der nærmest ligger på kryds og tværs, fortsatte han.

Samarbejdet besværliggøres
Han understregede, at det ikke bliver verdens nemmeste opgave for kommunerne at udføre eksempelvis tilsynspligten i forhold til den almene sektor under disse omstændigheder. Ligesom samarbejdet ikke bliver den enkleste kunst. Det bliver mildest talt besværligt for alle parter, når kommunerne skal forhandle med seks afdelinger og to boligorganisationer om tiltrængte løsninger på alvorlige boligsociale problemer i et boligområde. Boligorganisationerne må udvikle sig, så man gnidningsløst kan forhandle vigtige ting som, hvordan beskæftigelsen, integrationen, indsatsen for de socialt udsatte, skolen, beskæftigelsen og de kulturelle initiativer i området kan styrkes, sagde Niels Berthelsen. Budskabet fra Niels Berthelsen var klart: Tilpas jer udfordringerne. Slå jer sammen i færre men større afdelinger og boligorganisationer.

Opbakning til sammenlægninger
Og de 137 repræsentanter, der var samlet til repræsentantskabsmødet, var i vid udstrækning enige. I forbindelse med den efterfølgende debat blev der sat en række spørgsmål til afstemning blandt de delegerede. Her viste det sig, at 70 procent var helt enige i, at der er for mange små administrative enheder. 20 procent var delvist enige, mens kun knap 10 procent var helt eller delvist uenige. Samme billede gentog sig, da repræsentanterne blev spurgt, om de synes, der er for mange små boligorganisationer. Her var godt 80 procent helt eller delvist enige. Repræsentanterne sendte dog et klart signal til politikerne og det tværministerielle embedsmandsudvalg, som i det kommende år skal forberede nye love for blandt andet den almene sektors struktur.: De skal bare blande sig uden om. 83 procent af repræsentanterne sagde eftertrykkeligt nej til, at der er behov for lovgivning om sammenlægninger. De sammenlægninger der skal foretages, skal man nok selv forberede og gennemføre lokalt. BL fik dog grønt lys til at arbejde for en struktur med væsentligt færre afdelinger. 77 procent støttede, at BL skulle indlede sådan et arbejde, kun 21 procent sagde nej.

Beboerdemokratiet
Også beboerdemokratiet, som repræsentantskabet selv er den ypperste eksponent for, blev vejet. Først af lektor ph.d. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Lotte Jensen, og siden af repræsentanterne selv. Beboerdemokratiet står ved en skillevej, hvor man enten kan skære ned på den decentrale deltagerdemokratiske indflydelse og gå over til det, hun kaldte et professionelt servicedemokrati. Eller man kan gå den anden vej og for alvor sikre, at beboerne nu får bred indflydelse på både bolig og lokalområde, sagde Lotte Jensen. Og de delegerede valgte vel nærmest det, Lotte Jensen kaldte det professionelle servicedemokrati. I hvert fald sagde 71 procent af de delegerede ja til, at afdelingsmødets beføjelser i visse tilfælde kan beskæres. Og 60 procent var helt enige eller delvist enige i, at beboerdemokratiet ikke kan overleve i sin nuværende form. Beboerdemokratiet er dog vigtigt, og det er kommet for at blive. 93 procent af de delegerede erklærede sig nemlig helt eller delvist enige i, at beboerdemokratiet giver den almene sektor politisk styrke.