• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Mere præcise tal på udsættelser

Kraftigt angreb på kommunerne fra socialministeren for ikke at håndtere sociale problemer godt nok

Af Regnar M. Nielsen

94 procent af alle fogedrettens udsættelsessager sker, fordi lejerne ikke betaler husleje. Og det er tydeligvis i den almene sektor, at lejerne har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. 81 procent af samtlige udsættelsessager var lejemål i almene boligorganisationer. Det fremgår af en undersøgelse, Domstolssyrelsen har foretaget af udsættelsessagerne fra landets fem største fogedretter i perioden fra maj og frem til august i år. Undersøgelsen var bestilt af socialmininister Eva Kjer Hansen.

Kommunerne sover
Ifølge undersøgelsen er kommunerne yderst sjældent repræsenteret i fogedforretningerne. Kun i fem procent af tilfældene mødte de kommunale repræsentanter op, på trods af de altid er underrettet om, at en udkørende fogedforretning vil foregå. Selv når der er børn involveret, har kommunerne ifølge undersøgelsen kun reageret i 22 procent af de udkørende fogedforretninger. »Meget tyder på, at kommunerne ikke i alle tilfælde håndterer de sociale problemer i tide og godt nok på trods af, at kommunerne i samtlige sager er underrettet om den forestående udsættelse «, hedder det i et skriftligt svar fra socialminister Eva Kjer Hansen til Folketingets Socialudvalg om sagen. Kommunernes Landsforening afviser kritikken fra socialministeren og fremhæver loftet over kontanthjælpen som den direkte årsag til det stigende antal udsættelser.

Ny lov presser kommunerne
Socialministeren vil nu udarbejde et lovforslag, der skal give kommunerne pligt til i forbindelse med alle underretninger fra fogedretten om forestående udsættelser at vurdere, om der inden for lovens rammer kan gøres noget for at hjælpe de pågældende til at blive boende eller sikre en mere human flytning. Endvidere vil der blive udarbejdet en pjece om mulighederne for at få rådgivning hos kommunerne, som fogedretten skal give de udsættelsestruede allerede ved sagens begyndelse.

Stigende antal udsættelser

Antallet af husstande, der sættes på gaden med bohave, husdyr og børn nåede i 2005 ifølge tal fra Domstolsstyrelsen op på 4.162. Dermed fortsætter den stigning, som har været en kendsgerning siden 2002, hvor der kun var 2.919. Altså en stigning på mere end 25 procent.

Andre årsager til udsættelser

Den absolutte topscorerårsag til udsættelse er med 94 % manglende huslejebetalinger. Tre procent skyldes overtrædelser af husorden,w en procent manglende rydning af lejemålet, loftsrum eller lignende og endelig er der tre procent i kategorien andet.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2007
Senest opdateret: august 2010