Millionerne ligger på gaden og glimter

Af Jørn Nyvang

Sidste år sparede Boligselskabet AKB sine afdelinger for el-udgifter på 2,5 mio. kr. gennem godt købmandskab. Hvis alle boligorganisationer havde gjort ligeså, kunne de have sparet 82 millioner, lyder et forsigtigt skøn. Da Lars Fløche var forvaltningskonsulent i AKB, forhandlede han storkøbsaftaler hjem på prisen for fælles elforbrug inden for boligselskabets afdelinger. Nu hvor han er udviklingskonsulent i Boligselskabernes Landsforening (BL), opfordrer han alle andre boligorganisationer, der ikke har gjort det i forvejen, til at sikre sig gevinsten. Enten via BL's udviklingsafdeling eller selv, hvis man føler sig klædt på til opgaven. - Millionerne ligger på gaden og glimter, siger Lars Fløche.

Han mener, at de færreste boligorganisationer har rakt sig ned efter pengene.

Tilvænning til frit marked
Gevinsten gælder boligafdelingernes el-udgifter på fællesområder som vaskerier, elevatorer og sti- og trappebelysning. Muligheden for at opnå den opstod, da el-markedet blev givet frit i 2003. - Dengang var det så ukendt et fænomen, at BL ikke ville råde sine medlemmer til noget bestemt. Men siden har vi lært markedet at kende, vi har fået tjek på de gode aftaletyper, og vi kender de leverandører, som er i stand til at skaffe gode indkøbspriser, udtaler Lars Fløche. Sammenlignet med hvad afdelingerne ellers skulle have betalt ved at bruge de lokale el-selskabers variable tariffer, har AKB sparet følgende i de forløbne år: i 2003 292.000 kr., i 2004 465.000 kr., i 2005 880.000 kr. og i 2006 2.532.000 kr.

Svingende gevinst
De skønnede 82 mio. kr. er ganske enkelt fundet ved at omregne gevinsten pr. bolig hos AKB til samtlige boligorganisationer. I år kan besparelsen både blive større og mindre, men den vil aldrig forsvinde. Her kan udviklingsafdelingen gå ind og rådgive om, hvilken model det er bedst at vælge. - I øjeblikket er markedsprisen i bund. Så hvis man for eksempel har indgået en fastpris-aftale for 2007 for et år siden, er man blevet til grin, fastslår Lars Fløche med et glimt i øjet. I 2006 betalte AKB 28,66 øre pr. kWh året igennem, mens el-forsyningerne i boligselskabets område begyndte året med at tage 38-39 øre og sluttede det med 52-54 øre. Dertil kom en mindre besparelse på abonnementer. Beløbene er uden moms og omfatter udelukkende den del af kWh-prisen, der udgør markeds-el.

- Man køber ind på det skandinaviske marked, hvor der er billigst på grund af vandkraften fra de norske og svenske elve. Produktionsudgiften er lavest her. Danmark er en del af det skandinaviske marked, som ikke alene er afhængigt af olieprisen, forklarer Lars Fløche.

De små kan også være med
Man skal bare være oppe på 2-300 boliger for at kunne indgå de gode aftaler. Det betyder, at også små boligorganisationer kan være med. BL's udviklingsafdeling har indtil videre formidlet aftaler til én stor københavnsk og tre mellemstore jyske boligorganisationer: FSBbolig, Møllevænget & Storgården i Randers, Randers Boligforening af 1940 og Himmerland Andelsboligforening i Aalborg. Udviklingsafdelingen tager sig betalt for de timer, den bruger på at finde frem til de rigtige rabatter. Men udgiften til rådgivningen vil typisk have tjent sig ind inden for den første måneds besparelser. - Det er tungt stof, men vi har den fordel, at vi har systematiseret arbejdet med det, så vi let kan beregne besparelser, siger Lars Fløche. Han vil have det helt fint med, at boligorganisationerne selv skaffer sig gode aftaler. Men det vil være synd, at de slet intet gør.