Misbrug af BBR

Af Arne Tollaksen, teknisk chef, Arbejdernes Andels Boligforening i Århus

Socialministeriet har afvist den problematik, der har været rejst om benyttelse af BBRboligarealerne ved boligstøtte og mener åbenbart, at den er uvæsentlig, da elevatorer udgør et mindre areal. Jeg vil her belyse urimelighederne ved benyttelse af BBR-arealet i stedet for boligens udnyttelige areal. Samtidig vil jeg henlede opmærksomheden på, at benyttelse af BBR-tal ved grundbidrag til varmeforsyningsselskaber har samme karakter. Problematikken er blevet aktuel, fordi der nu satses på boligbyggeri, hvor energiforbruget er lavt og tilgængelighed høj. På begge områder har almene boligorganisationer gennem årene været en drivkraft. I mange tilfælde resulterer energivenligt byggeri med stor tilgængelighed i, at boligen vokser hos BBR (Bygnings- og Boligregistret), uden, at den beboede del af den bliver større. Ombygning af trapper og opførelse af elevator medfører ofte, at den enkelte bolig får tillagt fællesarealer på 8-10 kvadratmeter hos BBR. Dette areal giver jo ikke mere plads til familien. Derimod kommer mange, der modtager boligsikring/-ydelse ,i klemme, da de ekstra kvadratmeter kan være det, der får boligen til at overskride de arealgrænser, deres støtte beregnes af. Men ikke kun i relation til renoveringer har disponeringen af adgangsarealerne afgørende indflydelse i relation til boligstøtten. Groteske tal i højhuse I dag er højhusene på vej til en renæssance. Højhuse har kraftigere dimensioner, og det medfører alt andet lige større bruttoetageareal for den enkelte bolig. Eller også må dens nettoareal nedsættes, fordi der er loft over størrelsen på støttet byggeri. Dette belyses lettest ved at se på et eksisterende højhusbyggeri. Arbejdernes Andels Boligforening i Århus opførte i perioden 1967-71 et 17 etagers højhus på Langenæs Allé i Århus. Af hensyn til højden er der to elevatorer. Ud over hovedtrappen er der to ekstra trapper, der alene tjener til sikring af evakuering ved brand. Her udgør adgangsarealerne hele 19 procent af boligernes samlede nettoareal og 16 procent af BBRarealet: Havde f.eks. type 3 været et rækkehus, ville boligen inklusiv ydervægge være 70,59 kvadratmeter, men med tillæg af to elevatorer, to redningstrapper, indgang og trappearealer er boligen på 84,5 kvadratmeter. To personer vil lige netop slippe for nedslag i boligsikring. Ejendommen er imidlertid også facaderenoveret som følge af skader i bygningens konstruktion, så der er isoleret og monteret aluminiumsplader på hele facaden. Denne isolering forøger BBR-arealet med 270 kvadratmeter eller 3 kvadratmeter til hver bolig. Nu kan den pågældende lejer risikere et 3/85 del nedslag af sin boligsikring. Skævhed i varmeregnskabet Det bringer os hen til det andet spørgsmål. Er det rimeligt, at BBR-tal benyttes til fastsættelse af grundbidrag til varmeforsyningsselskabet? Højhuset blev isoleret, hvorved varmebehovet blev reduceret, men grundbidraget steg med 270 gange det aktuelle areal-bidrag. Indgangspartiet er uopvarmet, og de to brandtrapper er i åben forbindelse til det fri. Alligevel betales grundbidrag for over 200 kolde kvadratmeter. Type 5 viser tydeligt det groteske i at definere en boligstørrelse efter BBR-termer. De pågældende lejere fik tilbudt en bolig på 54 kvadratmeter, men finder en bolig på 39 kvadratmeter. Havde de valgt et rækkehus med samme BBR areal, kunne boligen være en trerums med kammer og ikke den torums, de får her. Der må rimeligvis ske en tilpasning mellem tal og virkelighed i relation til selve boligen. BBR er et udmærket redskab til at registrere bebyggelser i relation til udnyttelse af byggemuligheder, men bidrag, boligstøtte og meget andet bør ikke lænkes til dette.