• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Nordjysk fusion på vej

To boligforeninger i den nye Frederikshavn Kommune er indstillet på at fusionere

Foreløbig har bestyrelserne for Frederikshavns Boligforening af 1945 og Boligforeningen af 1942 i Sæby godkendt et oplæg til en fusionsaftale. Den endelige beslutning skal træffes ved de ordinære repræsentantskabsmøder i foråret. »De to boligforeninger ligner hinanden meget, både med hensyn til driftsform og beboerdemokratiske holdninger«, hedder det i en fælles pressemeddelelse. Ønsket om fusion er opstået i forbindelse med den nye kommunestruktur og de større krav, der ventes til boligorganisationernes størrelse og organisationsform. Der skal fortsat være ekspeditionskontorer i Frederikshavn og Sæby, og der vil ikke blive afskediget personale i forbindelse med fusionen. Også ledelsesforholdene er på plads. Forretningsfører Kim Madsen, Boligforeningen af 1942, bliver til oktober ansat som forretningsfører for de fusionerede boligorganisationer sammen med forretningsfører Leif Poulsen, Frederikshavn Boligforening af 1945. Til nytår overtager Kim Madsen ledelsen, hvorefter Leif Poulsen vil fungere som konsulent og rådgiver for bestyrelse og ledelse, indtil han 1. juli 2009 går på efterløn.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: april 2007
Senest opdateret: august 2010