• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Politisk indsats mod vold og trusler

Der er politisk vilje til at hjælpe de over 5.000 ejen­domsfunktionærer i den almene boligsektor, som i stigende grad udsættes for vold og trusler. Socialdemokraterne vil skærpe straffen og får støtte fra Dansk Folkeparti, mens justitsministeren er skeptisk

Af Marie Preisler

Vold og trusler om vold mod ejendomsfunktionærer i den almene boligsektor skal straffes hårdere, mener flere politiske partier. På opfordring fra boligselskabet Lejerbo stiller Socialdemokraterne nu et beslutningsforslag i Folketinget, der lægger op til at sidestille ejendomsfunktionærerne med politifolk, socialrådgivere, buschauffører og andre offentligt ansatte, der har skærpet retsbeskyttelse, idet vold, trusler og hån mod dem straffes særligt hårdt.

Politisk opbakning
Dansk Folkeparti bakker forslaget op, og resten af oppositionen er også parat til politisk at drøfte ejendomsfunktionærernes problemer. Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, finder det helt urimeligt, at gårdmænd, varmemestre og andre ejendomsfunktionærer ikke nyder samme beskyttelse som offentligt ansatte. - Ejendomsfunktionærer er nøglepersoner i forhold til at skabe gode og trygge rammer for beboerne i den almene boligsektor, de løser en række meget vigtige sociale opgaver for det offentlige og har derfor krav på samme retsbeskyttelse som offentligt ansatte, så det rejser vi nu et beslutningsforslag om, siger han. Forslaget støttes af Dansk Folkeparti. Det er fornuftigt at skærpe straffen for vold og trusler mod ejendomsfunktionærer, mener Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Retsudvalg. - Ejendomsfunktionærerne fungerer som en slags tjenestemænd i funktion, de er en vigtig del af det kriminalpræventive arbejde i boligkvartererne og skal kunne udføre deres arbejde i fred uden at blive truet, siger han. Han vil via retsudvalget bede justitsminister Lene Espersen (K) om en aktuel vurdering af ejendomsfunktionærernes situation. Også Det Radikale Venstre ønsker, at ministeren redegør for problemets omfang. - Jeg forstår godt, hvis ejendomsfunktionærerne ikke bryder sig om at blive forulempet for at udføre deres arbejde, og hvis det er et meget stort problem, er vi åbne for drastiske skridt. Men først skal omfanget kortlægges, og vi skal se på, om andre initiativer kunne være bedre. Det er langt fra givet, at hårdere straf er den bedste løsning, siger retsordfører for de radikale, Simon Emil Ammitzbøll.

Tvivl hos venstrefløjen
Justitsministeren afviser Også SF og Enhedslisten ser på sagen med stor alvor, men de to partiers retsordførere tvivler på, at skærpet straf er vejen frem. Løsningen er snarere forebyggelse, mener SF's retsordfører, Anne Baastrup. - Jeg frygter, at hævet straf ikke vil ændre noget som helst. Der bør i stedet afsættes flere ressourcer til boligsocialt arbejde, så vi undgår, at vold og trusler opstår. Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, kalder længere straf en »narresut« og foreslår i stedet blandt andet styrket beboerrådgivning og kurser i konflikthåndtering til ejendomsfunktionærerne. At ejendomsfunktionærernes situation nu bliver behandlet politisk, hilses hjerteligt velkommen af Lejerbo. Det er Lejerbos forretningsfører i København, Steffen Boel Jørgensen, som har gjort politikerne opmærksom på, at ejendomsfunktionærerne har store og stigende problemer. Lejerbo gennemførte sidste sommer en mini-kortlægning af truslernes omfang. 43 ejendomsfunktionærer i København medvirkede, og mere end halvdelen svarede, at de mindst én gang har været udsat for alvorlige trusler.

- Det er dybt frustrerende og ganske urimeligt, at et lille mindretal af beboerne i de almene boligområder helt omkostningsfrit kan terrorisere. Ejendomsfunktionærerne udfører en væsentlig og tung samfundsopgave og er i stigende grad spydspids for det offentlige system. Derfor har de ret til samme beskyttelse mod trusler og vold som offentligt ansatte, siger Steffen Boel Jørgensen. Han afviser skarpt, at skærpet straf er en narresut. - Forebyggelse er glimrende, men det har hidtil ikke løst problemet. Skærpet straf vil afholde mange fra at fremsætte trusler, og det er uhyre vigtigt at signalere over for både ejendomsfunktionærerne, politi og domstole, at trusler og vold ikke vil blive tolereret. Justitsminister Lene Espersen (K) har skriftligt meddelt Lejerbo, at hun ikke ser nogen grund til at hæve straframmen for vold og trusler mod ejendomsfunktionærer. Hun henviser til, at vold og trusler i forvejen er strafbart. Venstres retsordfører, Birte Rønn Hornbech, oplyser, at Venstre først vil diskutere sin holdning til forslaget, når det skal førstebehandles i Folketinget.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2007
Senest opdateret: august 2010