Skumle skimmelsvampe

Af Joan Grønning

De kan være tydelige sorte, brune, grønne, røde eller hvidlige pletter i vindueskarme, på lofter og gulve, på ydervægge eller på badeværelser. Eller de kan gemme sig bag tapet eller møbler. Vi taler om skimmelsvampe, der uanset hvor de gemmer sig, sender sporer ud i rummet, som kan gøre beboerne syge. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut har påvist synlige skimmelsvampepletter på mindst en 5-krone- størrelse i hver 8. lejlighed. Skjulte skimmelsvampe eller mindre pletter er ikke medregnet. - I de fleste lejligheder var svampene opstået af andet end beboer-adfærd. Det vil sige eksempelvis fejl og skader på bygningen som utætte tage og vandrør, opstigende grundfugt, kuldebroer eller andre konstruktionsfejl, siger seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, der står bag undersøgelsen.

Brugsanvisning til hver enkelt boligtype
Ifølge Gunnarsen er grundfugt det største problem i ældre boliger fra før 1920'erne, dårlig isolering er udbredt i bygninger fra 1920-1970, mens byggeskader og flade tage typisk er skurken bag skimmelsvampe i bygninger fra 1960-1970'erne. - Boliger fra 1990'erne og senere er rimelig robuste i forhold til skimmesvampe, mens beboere i byggeri fra 1950'erne nærmest ikke kan sætte en reol mod en ydervæg, før det vrimler med skimmelsvampe. Derfor er det en god ide, hvis boligselskaber laver en »brugsanvisning « til hver enkelt boligtype, der fortæller om gode indeklimavaner til netop det enkelte byggeri, siger Lars Gunnarsen. Selvom det ifølge Gunnarsen er svært at bevise, om det er bygningen eller beboernes brug, der er årsag til skimmelsvampe, så har boligejeren det største ansvar. - Skimmelsvampe opstår kun sjældent alene ved beboernes forkerte brug af boligen, men manglende udluftning og opvarmning kan forværre et i forvejen ikke optimalt indeklima, siger han. Han anbefaler, at alle lejere desuden får udleveret pjecen »Er din bolig muggen«, og at ejendomsfunktionærerne har pjecen »Undgå at skimmelsvampe skader ejendommen« inden for rækkevidde, ligesom de løbende får opfrisket deres viden om skimmelsvampe via jævnlige kurser og foredrag.

Skimmel og sygdom

Skimmelsvampe indeholder allergifremkaldende stoffer og nogle gange også giftstoffer (mykotoksiner). De første generer mennesker med skimmelsvampeallergi og astma, mens de sidste også kan genere raske mennesker. Skimmelsvampesporer trænger ned i luftvejen og kan give influenzalignende symptomer som hovedpine, svie og kløe i øjnene, diarré og træthed samt i nogle tilfælde give astma og lungebetændelser. Ikke alle får symptomer af at blive udsat for skimmelsvampe, der findes naturligt både ude og inde, men noget kan tyde på, at jo længere man bliver udsat for større mængder, jo større er risikoen for, at man på et tidspunkt reagerer. Mennesker med følsomme luftveje vil typisk reagere først og på mindre mængder skimmel end ikke-overfølsomme mennesker. Det kan være svært at diagnosticere en person med ovenstående symptomer, med mindre der er tale om en skimmelsvampeallergi. Et godt tegn på at indeklimaet er skyld i beboerens symptomer er, at de forsvinder eller bliver mærkbart mindre, når beboeren over nogle dage ikke opholder sig i boligen - fx under en ferie.

FAKTA om skimmelsvampe

Skimmelsvampe (mug) findes overalt og vokser fugtige steder, hvorfra de spreder sig ved at frigive sporer til luften. Svampene udskiller enzymer og nogle også giftige stoffer (mykotoksiner). Der findes flere tusinde forskellige skimmelsvampe, og enkelte har danske navne som fx Penselskimmel (Penicillium), Vandkandeskimmel (Aspergillus), Gråskimmel (Botrytis) og Mug (Mucor). De mest udbredte skimmelsvampe - Alternaria og Cladosporium - har ikke danske navne. De skimmeltyper, der giver de værste symptomer hos mennesker, er Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoniella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride.

De forskellige skimmeltyper ynder at opholde sig forskellige steder: Penicillium: Især på fugtigt tapet, spånplader og isolering
Alternaria: På fugtige vindueskarme og vægge
Cladosporium: På fugtige vindueskarme og træværk
Aspergillus: På fugtigt træværk, især gulvkonstruktioner
Stachybotrys: På gennemvædede gipsplader
Chaetomium: Især ved utætte tage og installationer
Trichoderma: På fugtigt træ og isolering

Skimmelsvampesporer er i øvrigt mestre i at overleve, og fx har man fundet sporer fra Penicillium, der havde overlevet 12 år i tørt miljø ved stuetemperatur.

Nyt byggeri

Skimmelsvampe kan man allerede forebygge, mens arkitekten planlægger og tegner byggeriet. Byggeriet skal have en god, gennemtænkt og letforståelig ventilation, så beboerne kan lave gennemtræk og hurtigt fjerne fugtig luft uden trækgener. Man skal også undgå byggefejl, utætte tage, rør eller fejl i fundamentet, så der ikke trænger vand ind i bygningen. Under selve byggeriet skal man undgå, at byggematerialer bliver gennemvåde, og når boligen er færdig, skal den helst stå tom et stykke tid, indtil boligen er »udtørret«. Det kan let tage 1-2 år, før en bolig er tørret ud, og derfor er det ekstra vigtigt, at de første par års lejere får at vide, at de skal lufte ekstra meget ud og varme ekstra op. Man kan næsten sammenligne det med dug på bilens ruder. Duggen forsvinder heller ikke, bare fordi man blæser kold luft op på bilens ruder - der skal varme til, før duggen forsvinder.

Fjern skimmelsvampene

Er der skimmelsvampevækst indendørs, skal man først og fremmest og hurtigt finde årsagen til fugten og få den standset. Hvis fugtkilden ikke bliver fjernet, kommer skimmelsvampene igen. Materialer, som er angrebet af skimmelsvampe, bør så vidt muligt udskiftes. Materialer, der én gang har været angrebet af skimmelsvampe, bliver lettere angrebet igen. Hvis der er tale om mindre skimmelsvampeangreb, eller materialerne af praktiske grunde ikke kan udskiftes (fx vinduer eller ydervægge), skal angrebne overflader gøres rene og vaskes med et svampedræbende middel, fx Klorin eller Rodalon. For at forebygge vækst af skimmelsvampe i boligen bør man holde luftfugtigheden nede og sørge for løbende vedligeholdelse af boligen, så skader, fejl og utætheder, som kan medføre vandskader, undgås.

Nye bygninger

• Vælg byggetekniske løsninger, som nedsætter risikoen for fugtskader, utætte tage (få gennembrydninger og tilslutninger), kuldebroer, opstigende fugt og lignende. Luk aldrig fugtfølsomme materialer inde mellem to vandtætte lag eller membraner.
• Undgå at byggematerialerne ligger på et fugtigt lager, og under opførelsen skal alle byggematerialer, der ligger udendørs, dækkes til i regnvejr.
• Lad bygningerne stå tomme, til de er tørre, før de bebos. Alternativt bør man opfordre beboere den første tid at varme ekstra op og lufte ekstra ud og evt. tilbyde halv pris varmeregning!
• Ventilationen i boligerne skal være let forståelig og det bør være muligt at leve i boligerne uden specielle og unaturlige boligvaner.
• Give beboere information om rigtig brug af deres bolig.

Eksisterende bygninger

• Jævnlige tjek af boligerne - også lofter og især efter voldsomt storm- eller regnvejr.
• Vedligehold bygningerne optimalt - fx årlige tjek af ventilation, tagrender og tage.
• Giv beboere information om rigtig brug af deres bolig.

Udlejer-tjek

• Hold bygningen tør, og tjek at tag og ydervægge er tætte
• Rens jævnligt tagrender. Hold nedløbsrør og tagbrønde rene og tætte
• Hold øje med tegn på fugt og skimmelsvampevækst i kældre og på lofter
• Hold ventilationsanlæg i orden og tjek den mekaniske udsugning hvert år og altid ved nyindflytning
• Fjern evt. tape eller tapet over ventilationskanaler og tjek om de er tilstoppede
• En bolig med mange beboere kræver en mere aktiv udluftning end en bolig med kun en beboer
• Fortæl lejerne om gode indeklima-vaner - daglig udluftning, varme i alle rum og ingen tøjtørring
• Brug næsen ved besøg i lejligheder. Lugter der muggent, surt eller »sommerhus-agtigt« kan det pege i retning af skimmelvækst
• Undersøg straks lejligheder med klager over fugt og mug - er det et generelt eller isoleret problem
• Mærk evt. efter, om vægge er kolde - og tjek gerne bag malerier og reoler, der står op ad ydervægge
• Sørg for at vinduer kan låses fast i flere stillinger, så beboeren bedre kan lufte ud
• Installér emhætte i køkkenet - og fortæl om dens vedligeholdelse
• Hvis lejer eller udlejer ikke kan fjerne mindre fugtpletter, bør udlejer kontakte et professionelt firma, der kan finde årsag og give instruktioner i, hvordan problemet kan løses
• Hvis badeværelset skal renoveres så undgå glasvævstapet, gipsplader og træ, med mindre der er vandtætte konstruktioner overalt. Fliser er dog at foretrække på badeværelser
• Få evt. et firma til at undersøge for fugt og skimmelsvampe i boliger