Støtte til psykisk syge og deres naboer

Af Tine Bjerre Larsen

Samtidig med at Københavns Kommune nu forsøger at blokere for de socialt svageste i belastede boligområder, vil man også gøre en indsats for at støtte de boligområder, hvor problemerne er flest. Dels ved at øge antallet af boligrådgivere og samtidig samle de socialt mest skrøbelige i lejligheder og opgange, hvor der er støtte fra forskelligt kommunalt personale. Det er en del af den aftale mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening, der netop er trådt i kraft.

Flere boliger til socialt svage
- Som en del af den nye boligaftale mister Københavns Kommune hele den boligsociale anvisning i ghettoområderne - i alt 385 boliger. Til gengæld får kommunen ret til at bruge yderligere én procent af de cirka 50.000 almene boliger i resten af kommunen til særboliger for socialt svage beboere. Størstedelen af dem, omkring 400 lejligheder, er enligt beliggende boliger, mens de 100 skal oprettes som egentlige bofællesskaber, forklarer Bent Lyngsig, udlejningschef i det almene boligselskab FSBbolig. - De 500 lejligheder udlejes til marginaliserede sociale grupper, som ikke står på den almindelige boligsociale liste. Ideen med at oprette særboliger til eksempelvis psykisk syge beboere er ikke ny, men med aftalen fordobler kommunen næsten antallet af boligrådgivere, som skal støtte de svage beboere. Og udover at støtte, skal boligrådgiverne også fungere som kontaktpersoner, der kan ringes til, hvis der opstår problemer, siger Bent Lyngsig. Boligrådgiverne skal udover at løse de aktuelle problemer også lave opsøgende og forebyggende arbejde. Alt i alt skal aftalen sikre et serviceløft for bl.a. psykisk syge og deres naboer.

På høje tid
Birthe Qasem, formand for Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds, er meget tilfreds med, at kommunen endelig tager ansvar for de svage beboere i de almene boliger. - De har sejlet deres egen sø i årevis. Vi har i mange år mærket nedlæggelsen af de psykiatriske sengepladser i byen, og vi har nogle beboere, der ikke kan bo sammen med andre uden støtte. Alle kender til eksempler med beboere, der lever i skidt og møg og skræmmer folk væk. Det er et uværdigt liv for demog en plage for naboerne, og det håber jeg virkelig, at aftalen kan gøre noget ved, siger Birthe Qasem. Den særlige fokus på de socialt udsatte er en del af ghettoplanen, der skal sikre flere stærke beboere i udsatte boligområder i København som Mjølnerparken, Akacieparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Tingbjerg og Utterslevhuse. Samtidig bliver der i de 500 særboliger så mulighed for at gøre en ekstra indsats for de beboere, der er svære at passe ind.

- De i alt 500 lejligheder skal fordeles på alle boligafdelinger i kommunen, fortrinsvis uden for de i forvejen mest udsatte områder. Og det er med til at gøre boligaftalen til et plus for mange parter, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard (S).

- Jeg tror, at det vil være en lettelse, at den psykisk syge ikke skal bo alene på 3. tv., men f.eks. i et opgangsfællesskab, hvor der vil være tilknyttet kommunalt personale. Og det er vigtigt, at naboerne har en kontaktperson, de kan ringe til, hvis for eksempel en i ejendommen har glemt at tage sin medicin. Det skaber tryghed, at der tages hånd om problemerne. Men det mest attraktive vil være, at der flytter en studerende eller en beboer i arbejde ind, når nabolejligheden bliver ledig. Den viden om, at udviklingen går den rigtige vej, vil være en motiverende faktor for at flytte til Tingbjerg eller Mjølnerparken, siger Jacob Hougaard.