Udsættelser skyldes voksende fattigdom

Af Regnar M. Nielsen Modelfoto: Alex Tran

Det er tilsyneladende ikke overdreven deltagelse i samfundets generelt voksende forbrugsfest, der gør, at stadig flere og flere lejere må forlade deres hjem, fordi de ikke kan betale deres husleje. For mens gennemsnitsdanskeren får flere og flere penge til forbrug, går det den diametralt modsatte vej for det stigende antal danskere, som sættes på gaden med børn og indbo. Mens den gennemsnitlige udsatte lejer i 2002 havde en disponibel indkomst på 112.135 kroner beregnet i 2005-priser, så var den i 2005 faldet til 106.608 kroner. Og ikke nok med at de udsatte tydeligvis bliver stadig fattigere, der bliver også flere af dem. I 2002 blev der gennemført 1.499 udsættelser af lejere på grund af huslejerestancer. I 2006 var tallet vokset til 2.589. Og stigningen sker gradvist i de mellemliggende år. Det fremgår af rapporten "Lejere der bliver sat ud af deres bolig". Udgivelsen er et statuspapir fra Socialforskningsinstituttet, SFI, der indeholder de foreløbige konklusioner af undersøgelsen af det stigende antal udsættelser af lejere, tidligere socialminister, Eva Kjer Hansen, iværksatte sidste år.

Især de yngste udsat
Især de yngste udsatte synes at være ramt af stigende fattigdom. Udsatte i aldersgruppen 18 - 24 havde i 2002 en disponibel indkomst på 83.640 kroner beregnet efter 2005- priser. I 2005 var den faldet til 72.123 kroner. De 60 - 64- årige udsatte er dog dem, som synes at have haft det største fald i den disponible indkomst. Fra i 2002 at kunne bruge 121.315 kroner om året, var der i 2005 kun 104.100 kroner tilbage. De mellemliggende aldersgrupper har også alle oplevet fald i deres disponible indkomst. De er dog mindre. Og de udsatte i disse aldersgrupper har i gennemsnit haft godt 120.000 kroner til årlig disposition.

De ældre har det bedre
En enkelt aldersgruppe af udsatte har til gengæld haft en betydelig fremgang i deres disponible indkomst. De over 65-årige udsatte havde i 2002 ifølge SFI 87.894 kroner beregnet efter 2005-priser til rådighed om året. Et beløb der nærmest var på niveau med de helt unges rådighedsbeløb det pågældende år. Men i 2005 var det beløb i modsætning til de unges, som faldt, vokset til 123.269 kroner. Mens antallet af unge, der udsættes, er vokset mærkbart, er det faldet for gruppen af de ældste.

Indvandrere lever på en sten
En gruppe, som afgjort ikke har fået flere penge mellem hænderne, er gruppen af udsatte indvandrere. De har til gengæld heller ikke meget mindre. I 2002 havde de en disponibel indkomst på knap 99.000 kroner om året opgjort i 2005-priser. I 2005 havde de knap 97.000 kroner. Udsatte lejere med dansk baggrund havde tilsvarende 108.000 kroner. Smertegrænsen for hvad en indvandrerhusstand kan leve for er med andre ord betydeligt lavere, end det er tilfældet for en dansk husstand. Om det så skyldes højere smertetærskel, at de er bedre til at støtte hinanden eller muligvis har ikke oplyste indtægter, fremgår ikke af SFI-undersøgelsen. Forskellen i smertetærsklen mellem indvandrere og danskere er i øvrigt langt fra den eneste. I 2005 havde eksempelvis lønmodtageren, der blev sat på gaden, en disponibel indtægt på knap 140.000 kroner. Kontanthjælpsmodtageren 93.000 og den studerende kun 45.734 kroner.

Socialminister i samråd om udsættelser

Socialminister Karen Jespersen er som konsekvens af Rapporten, "Lejere der bliver sat ud af deres bolig", kaldt i samråd af Folketingets Boligudvalg, hvor hun skal besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål A
Hvad vil ministeren gøre for at stoppe den eksplosive stigning, der er sket efter 2001 i antallet af udsættelser fra lejeboliger og navnlig, hvad vil ministeren gøre for at hjælpe det stigende antal børnefamilier, som sættes på gaden?

Spørgsmål B
Hvorfor har regeringen ikke udarbejdet en handlingsplan for at fastholde lejerne i deres bolig med henblik på at få dem i uddannelse og/eller arbejde?

Spørgsmål C
Vil ministeren redegøre for de udsatte lejere og deres børns skæbner set i lyset af kampen for at bryde den sociale arv?

Om boliger og lejere i forbindelse med udsættelser

76 procent af de 2.589 udsatte husstande i 2006 blev sat ud af almene boliger. 10 procent blev udsat af andelsboliger og syv procent af såkaldte private udlejningsboliger. Det er specielt i Københavns omegnskommuner og de fire næststørste byer, at beboerne tilsyneladende er udsatte for at ryge ud på grund af huslejerestancer. Her er knap 90 procent af alle udsættelser fra almene boliger. I København er det omvendt kun 74 procent og kun 70 procent i provinsen. Knap 88 procent af de udsatte i perioden fra 2002 til 2006 blev udsat for første gang. Men næsten 11 procent blev for anden gang udsat af en bolig på grund af huslejerestancer. For en procents vedkommende var det endda tredje gang. Det er specielt i provinsen, der er mange gengangere. Her har over 17 procent af de i perioden udsatte prøvet det mere end en gang.

Udsattes profil

Unge og børnefamilier, som ikke kan betale huslejen

Hidtil har antallet af udsatte kun været et tal, der en gang om året poppede frem fra Domstolsstyrelsens hjemmeside. Men med Socialforskningsinstituttets rapport, er det eksempelvis muligt at se de udsattes køn, hvad de tjener, hvor de kommer fra, hvordan de er uddannet og meget mere.

Unge alene-mænd
Især enlige yngre mænd synes at være i farezonen, når det drejer sig om ikke at kunne betale husleje og dermed risikere udsmidning. Over en fjerdedel af alle udsatte er under 24 år. Og gruppen af enlige mænd, der sættes på gaden, er knap 30 procent. Det tilsvarende tal for kvinder er godt syv procent. Det er især i København, omegnskommunerne og i de fire største provinsbyer at de enlige mænd synes at være i farezonen. Mens de tilsyneladende er knap så udsatte i provinsen i øvrigt. Det er i øvrigt ikke kun de helt yngste, som er overrepræsenteret, når det gælder om at blive sat ud af lejligheden. De yngre mellem 25 og 39 år er også stærkt overrepræsenteret i forhold til, hvor stor en del af befolkningen, som er i netop den aldersgruppe. Jo ældre man bliver, jo bedre bliver man tilsyneladende til at undgå udsættelse. Kun godt 2,5 procent af alle udsættelser rammer lejere, der er over 60 år.

Enlige mødre
Også et stigende antal børnefamilier må på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje. Faktisk vedrører 30 procent af alle udsættelser børnefamilier. Det er især enlige mødre med børn, der blandt børnefamilierne er blevet mere udsatte. I 2002 ramte 14,7 procent af alle udsættelser enlige mødre med børn. I 2006 var tallet steget til 17 procent. Omvendt er andelen af udsættelser, der rammer par med børn, faldet fra i 2002 at være på knap 20 procent til i 2006 at være cirka 12,5 procent. Det faktiske antal af udsatte par med børn er dog alligevel stigende, simpelt hen fordi antallet af udsættelser er steget mere end familiernes andel af de samlede udsættelser.

Danskere uden uddannelse
Det er med 78,2 procent af alle udsættelser i 2006 for langt størstedelens vedkommende etniske danskere, som ryger ud af deres lejligheder, fordi de ikke kan betale husleje. 5,1 procent af de udsatte kommer fra Skandinavien, norden, Europa, Nordeuropa og Oceanien. 16,6 procent kommer fra den øvrige verden. Sidstnævnte tal kan virke som en voldsom overrepræsentation, da kun godt ni procent af befolkningen kommer fra den såkaldte øvrige verden. Men i realiteten er de underrepræsenteret på den kedelige statistik ved, at 22 procent af alle lejere i 2006 var af anden etnisk baggrund end dansk. De udsatte er forholdsvist uuddannet. 70 procent har ingen uddannelse overhovedet. 22 procent har opnået en faglig uddannelse, mens 5,1 procent har gennemført en gymnasial uddannelse. 3,5 procent har mellemlang eller lang videregående uddannelse.