Udstødt af adressen

Af Regnar M. Nielsen

Tømrer, arkitekt, smed, læge, arbejdsløs, journalist, kassedame, murer, skolelærer, sygeplejerske, førtidspensionist, musiker, slagter... Mulighederne for hvad man i erhvervsmæssig sammenhæng bliver her i livet er talrige. Og det optimale var vel, at det alene var lysten og evnerne, som drev den enkelte til enten en plads i samfundets solside eller skyggeside. Det er det nok stadig til en vis grad. Men der er nu bevis for, at unge, der er født i såkaldte ressourcesvage områder med mange uden for arbejdsmarkedet og med små gennemsnitlige indkomster, må arbejde noget mere op ad bakke for at nå frem til drømmejobbet.

Motivationsdræbende
En omfattende undersøgelse foretaget af AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser nemlig, at alene det forhold, at man har været så uheldig at vokse op på en adresse i et ressourcesvagt område, reducerer chancen med 11 procent for, at man som 23-årig har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en højere uddannelse. Og risikoen for, at de 23-årige bliver arbejdsløse stiger med seks procent. - Vi er på det rene med, at der er en lang række faktorer, som spiller en rolle i forhold til, hvad den enkelte udvikler sig til. Eksempelvis social arv og dårligere skoler. Dem har vi i undersøgelsen taget højde for og gennem forskellige teknikker søgt at fraregne, så vi står tilbage med det reelle problem, som den dårlige adresse i et ressourcesvagt boligområde udgør, forklarer forsker Mikkel Baadsgaard fra AErådet. - Der er ikke forsket i, hvad specifikt ved boligområdet der trækker så voldsomt ned. Det er nok en kombination af flere forhold. Hvis man gætter på, at det eksempelvis hænger sammen med, at det er motivationsdræbende at bo i et område, hvor der ikke er nogen rollemodeller at spejle sig i, er det nok ikke forkert, fortsætter han.

Enorme forskelle
Undersøgelsen fra AErådet viser også de konkrete tal for beboernes erhvervs- og uddannelsesmæssige udvikling i de ressourcesvage boligområder, altså tallene der ikke er renset for indflydelsen af eksempelvis den sociale arv. Og karrieredrømme er tilsyneladende uhyggeligt svære at realisere. I gennemsnit er godt 80 procent af alle 25-59-årige i beskæftigelse. Men skiller man de fem procent af Danmarks boligområder ud, hvor beskæftigelsen er lavest, er kun lidt over 55 procent i arbejde. Omvendt er der i de fem procent af boligområderne med den højeste beskæftigelsesfrekvens over 90 procent af de 25-59-årige i arbejde. Det samme billede tegner sig, hvis man kigger på indkomstfordelingerne i Danmarks boligområder. Gennemsnitsindkomsten for de 25-49-årige er på 236.000 kroner om året. Men i de fem procent af Danmarks boligområder, hvor man tjener mindst, ligger gennemsnitsindkomsten på kun 102.000 kroner. I de fem procent af boligområderne, hvor der tjenes mest, henter beboerne i gennemsnit over 400.000 kroner.

De ressourcesvage områder er almene

Det er i undersøgelsen fra AErådet ikke opgjort, hvor mange af de såkaldte ressourcesvage boligområder, der er almene. Men anden forskning fra blandt andet AErådet peger entydigt på, at de nok i overvejende grad er almene. I analysen »Stigende ulighed i Danmark«, som AErådet i sommer udarbejdede og udgav i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening, fremgår det, at den almene boligsektor huser 40 procent af alle fra lavindkomstgruppen. Omvendt er der kun fem procent fra højindkomstgruppen. De almene beboere tjener også betydeligt mindre end andre. I 2003 var den gennemsnitlige disponible indkomst for almene beboere i alderen 25-59 år 139.000 kroner om året, for personer i ejerboliger var den 189.000. AE-rapporten fra i sommer konstaterede også, at der var en klar overrepræsentation af personer på overførselsindkomster i den almene sektor. Dem er der tal på i antologien »Den almene Boligsektors rolle i samfundet«, der er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut. Af den fremgår det blandt andet, at 46 procent af alle førtidspensionister, 59 procent af alle kontanthjælpsmodtagere og 36 procent af alle dagpengemodtagere bor i den almene boligsektor. Det er i den sammenhæng vigtigt lige at pointere, at den almene boligsektor kun huser godt 20 procent af den samlede befolkning. Ovennævnte grupper er altså med andre ord stærkt overrepræsenteret i sektoren.