Aalborg Øst tur-retur

Af Jørn Nyvang

Ryg og rejs er ikke en specielt dramatisk melding at få, når man bor i Aalborg Øst. Her har Himmerlands Andelsboligforening fået eller er ved at få 11 familier med kriminelle medlemmer til at flytte. Nogle ved at have fået ophævet deres lejekontrakter. Andre ved at få et vink med en vognstang. Efter al sandsynlighed finder de en ny adresse inden for samme problematiske bydel.

Fordi:

tre andre boligorganisationer er i området og ikke har samme mulighed som Himmerlands Andelsboligforening til at sige nej til dem

det er ret let at finde en lejlighed i Aalborg, og andre boligorganisationer har ledige lejemål i bydelen

kommunen har det med at anvise til en anden bolig i Aalborg Øst.

Her er 2.600 almene boliger placeret inden for to kvadratkilometer, som med hjælp fra Landsbyggefonden snart skal løftes i forbindelse med en helhedsplan.

Ikke mere den anden kind
Fornylig poppede en sag om otte "udsmidninger" fra Himmerlands Andelsboligforening op i medierne. I mellemtiden er der kommet tre tilsvarende sager mere til. "Der har både været tale om kriminalitet, grov overtrædelse af husordenen med larm og ballade samt overfald," fortæller forvaltningschef Gunhild Bjørn, Himmerlands Andelsboligforening. Fraflytningerne er resultatet af, at organisationsbestyrelsen har valgt den linje ikke at vende den anden kind til over for grove overtrædelser. Der var tale om noget langt værre end at spille høj musik og råbe ad sine naboer. Mange ressourcestærke beboere og folk, der havde boet her i mange år, har valgt at flytte. De blev erstattet af socialt svagere stillede beboere.

En slags frivillighed
De afsluttede sager er endt i en blanding af opsigelser og ophævelser. Kun i ét tilfælde har det været nødvendigt at gå til boligretten for at få de pågældende til at flytte. Resten er flyttet frivilligt. Men havde de ikke gjort det, ville boligforeningen have ophævet deres lejemål. Der har både været børn og voksne blandt udøverne af kriminaliteten. De boligorganisationer, som overtager de fraflyttede som lejere, har ikke reageret. "Vi får jo også nogle fra de andre boligorganisationer. Vi ved alle sammen, at det bare er at flytte problemet til en anden organisation. Det er uhensigtsmæssigt, for de, der er sat ud på nogenlunde det samme grundlag som hos os, ender ude i den del af byen, hvor vi også har problemer," siger Gunhild Bjørn. Flytter de ind i nærheden af, hvor de har boet før? "Det er der nogle, der har gjort." Tænker kommunen på at placere dem andre steder? "Det kunne man ønske sig, men det er i hvert fald ikke sket i alle tilfælde." Hensyn til børnene De færreste af de fraflyttede problemfamilier har fået brug for at lade kommunen anvise dem en anden bolig. "Lige præcis i det område står der ledige boliger. Så er det nemt at sige: Hvis du står uden bolig, kære ven, prøv at gå derhen. Dér står nogle, der er ledige, og de ser ud til at passe både i pris og størrelse til dig og din familie," fortæller overassistent Lone Jacobi, der står for boliganvisningen i Aalborg Kommune. Men også når der er tale om anvisning, vil kommunen selv pege på Aalborg Øst. "Den ene sag, jeg kan huske, var i samme bydel. Men den bydel er heller ikke helt lille. Det var, fordi der stod noget ledigt, og der var børn, der var tilknyttet daginstitutioner og skoler," siger Lone Jacobi. "Ellers kan man sige, at det er børnene, der betaler prisen, hvis de skal ud at have længere transport og flyttes væk fra kammerater."

Andre boligorganisationer kan godt sige nej
Lejere, der har fået ophævet deres lejemål på grund af kriminalitet, er ikke nødvendigvis kun udelukket fra den boligorganisation, de har måttet flytte fra. De kan ikke uden videre regne med at komme i betragtning hos en anden boligorganisation i lokalområdet, fastslår juridisk konsulent Preben Mathiesen, Boligselskabernes Landsforening. Sådan har reglerne ellers været opfattet flere steder, efter at Brabrand Boligforening ophævede lejemål for en række familier med kriminelle beboere. Dengang forsøgte andre århusianske boligorganisationer forgæves at slippe for at skulle leje ud til de pågældende. Preben Mathiesen henviser til udlejningsbekendtgørelsen § 25, stk. 2, hedder: "Boligorganisationen kan i øvrigt afvise udlejning til boligsøgende til en almen bolig, hvis boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har rimelig grund til at modsætte sig udlejning." "Hvis man er dømt for kriminalitet i forbindelse med boligorganisationen eller det lejede, er der sket et tillidsbrud, som indebærer, at den kan nægte at leje ud til samme familie i en årrække. Hvad angår en anden boligorganisation, kan den ikke siges at have dårlige erfaringer med denne familie. Men hvis denne boligorganisation har en afdeling i samme område som det, hvor kriminaliteten er begået, kan den efter omstændighederne afvise udlejning,", siger Preben Mathiesen. Han tilføjer, at der principielt gælder det samme, når familien anvises en ny bolig af kommunen. Det fremgår af § 1, stk. 4 i samme bekendtgørelse.