Berlin – en økonomisk dværg

Af Regnar M. Nielsen

På trods af byens berømmelse og omfattende kulturliv er den i økonomisk og erhvervsmæssig sammenhæng en dværg. Arbejdsløsheden er på den forkerte side af 20 procent. Byen har en gæld på 60 milliarder Euro, hvilket betyder, at byens 3,4 millioner indbyggere hver har en andel af den kommunale gæld på 16.000 Euro (godt 120.000 kroner red.). Den skæve udvikling er historisk forankret. Efter anden verdenskrig var over 50 procent af byen en ruin. Når boliger, industri med mere ikke blev genopbygget med sam- me effektivitet og power som Tysklands øvrige store byer, hang det sammen med, at byen af krigens sejrherrer blev inddelt i fire sektorer. En fransk, en engelsk, en amerikansk og en russisk. Som følge af den kolde krig rejste russerne berlin-muren rundt om de tre vestlige okkuperingsmagters zoner. I knap et år var eneste kontakt til den indesluttede by, der lå dybt i russisk zone (midt i daværende DDR red.), flyvninger til og fra Tempelhoff lufthavnen, der ligger centralt i byen. Blokaden blev delvist hævet, ved at russerne gav tilladelse til korridorkørsel gennem DDR. Men konkurrencedygtig var og blev byen ikke. Og indtil muren faldt i 1989, overlevede Vestberlin, som er to tredjedele af byen, kun på enorm vesttysk statsstøtte. Siden murfaldet har den tyske forbundsregering blandt andet flyttet parlament og statsapparatet til byen. Ligesom der er oprettet titusindvis af uddannelsespladser. Men byens erhvervsliv er fortsat voldsomt underudviklet. I den øvrige del af det tidligere DDR er arbejdsløsheden 15 procent, i den tidligere bundesrepublik otte procent.