• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Bygherre bør læse denne bog

Bogen "Alle tiders boliger" er opskriften til magneten, som tiltrækker gråt guld.

Af Regnar M. Nielsen

For et år siden mistede 26-årige Stefan Jorlev kontrollen over sin motorcykel. Han kørte ind på en mark, sad fast i pløret og blev slynget hårdt ned på en sten. Han brækkede nakken. Fra at være en smidig og aktiv ung mand, blev han på et splitsekund bundet til en kørestol og afhængig af andres hjælp døgnets 24 timer. Boligen er blevet den centrale terminal i hans nye tilværelse. Grundet gennemtænkt indretning af lejligheden kan han stort set gøre det, vi andre gør i hjemmet, ligesom han uhindret kan komme ud og hjem. Boligen har sikret ham et liv. Mary og Ingmar Lindh, der er i slutningen af 70'erne, fejler ikke noget. Men de er flyttet i en bolig, der vil kunne tackle alle deres behov i tilfælde af, at bevægelsesapparatet begynder at svigte. Boligen kan leve op til alle praktiske problemer, der må løses, samtidig er den indrettet og placeret med skønne udsigter, sikring af socialt fællesskab med mere. Ovennævnte er to af mange beskrivelser af boligens betydning for mennesker, der har eller er i overhængende fare for at miste sanser og førlighed, som man kan finde i bogen "Alle tiders Bolig", som er udgivet af Ældresagen. Bogens titel indeholder det geniale budskab, at uanset hvor man er i tilværelsen, så er hjemme oftest bedst. Og hvis man i god tid begynder at indrette hjemme efter det, så kan man beholde det resten af livet.

Serier af gode råd
Bogen fortæller på en forståelig og let tilgængelig måde blandt andet, at tilgængelighed handler om meget mere, end om man lige kan komme til med en kørestol eller ej. Det handler i lige så væsentlig omfang om ordentligt lys, lydforhold og mange andre ting, som påvirker sanseapparatet. Der er stribevis af gode råd, til hvad man selv kan udføre af forebyggende og forbedrende tiltag i både parcelhuset og lejligheden. Forfatterne har faktisk gjort sig store anstrengelser for eksempelvis at sætte sig ind i, hvad almene lejere må inden for råderettens bestemmelser, og det er ikke småting. Bogen er fyldt med gode råd til indretning af både ude-arealer, tilgangsarealer og boligarealer i både parcelhuse og lejligheder. Et must for enhver bygherre, der i forbindelse med nybyggeri eller renovering vil gøre noget for sin lejer, og som gerne vil tiltrække det grå guld. Det vil sige de ressourcestærke ældre, som gerne vil forenkle deres liv i en mindre og mindre krævende bolig i deres tredje alder, så de kan koncentrere deres energi om at bruge af friværdien på lystbetonede aktiviteter.

Til stor inspiration
Mange byggerier fra ind- og udland præsenteres som inspiration til både arkitektur og indretning. Badeværelser kan være tilgængelige, uden de behøver at se ud som om, de er stjålet fra et sygehus. Ligesom køkkener kan indrettes, så alt kan nås, ude, at det ser ud som om, det er et legehus.

Bogen kan bestilles hos Ældresagen og koster 148 kroner. Tlf.: 33968686 Email: aeldresagen@aeldresagen.dk

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: marts 2008
Senest opdateret: august 2010