Den ubekvemme rapport

Af Michael Thorberg

Salg af almene boliger er ikke nogen nem sag. Derfor satte det daværende Socialministeriet - nu Velfærdsministeriet - et omfattende udredningsarbejde i gang for at finde ud af, hvad man skulle stille op med den midlertidige salgslov, når loven udløb ved årsskiftet 2007/2008. Man henvendte sig til Capacent A/S og sbs rådgivning for at få en kvalificeret og uvildig vurdering af, hvordan den midlertidige salgslov havde virket, og folkene i de to analysevirksomheder satte et stort apparat i gang: 31 kommuner, 31 boligorganisationer, tre afdelinger og syv beboere blev interviewet. Derefter blev det store datamateriale bearbejdet, analyseret og skrevet sammen i en diger rapport på 80 sider. Rapporten blev færdig og afleveret til regeringen i slutningen af august 2007, tids nok til at dens konklusioner kunne indgå i regeringens overvejelser. Derefter gik tiden. Det blev september. Det blev oktober, og det blev valgkamp. Men intet skete - i hvert fald ikke med rapporten, som ikke kom til offentlighedens kendskab, skønt der var en til tider livlig debat om salg af almene boliger. De små 100 personer, som var blevet interviewet til rapporten undrede sig i visse tilfælde over, at de aldrig hørte mere, mens offentligheden, det store flertal af politikerne og andre interessenter ikke anede, at der eksisterede en omfattende evalueringsrapport af forsøgsloven vedrørende salg af almene familieboliger.

Intern strid i regeringen
Debatten og usikkerheden i efterårsmånederne gik på, hvad der nu skulle ske med den midlertidige salgslov, hvor der som bekendt kan forekomme salg uden, at der er enighed mellem kommune og boligorganisation. Skulle den ganske enkelt bortfalde, eftersom den havde været en klar fiasko, da den kun i meget begrænset omfang havde virket og ført til salg af almene familieboliger? Ville man forlænge loven i en periode, mens man evaluerede erfaringerne? Eller var der en helt tredje mulighed? I forbindelse med højesteretsdommen i salgssagen, udtalte velfærdsminister Karen Jespersen (V) sig positivt med henblik på at finde en løsning, som fordrede enighed mellem boligorganisation og kommune. Siden lukkede ministeren og regeringen af for enhver dialog om emnet, og man passerede nytår uden at vide, om forsøgsloven havde et liv i det ny år. Formentlig skyldtes denne tøven en intern strid i regeringen: På den ene side velfærdsminister Karen Jespersen, som helst så, at man fandt en løsning, som var mindre konfliktfyldt. Altså hvor der var enighed mellem boligorganisation og kommune om salg. En sådan løsning skulle så danne grundlag for, at salg af almene boliger kunne ske som led i en ghettobekæmpelse, sådan som det oprindeligt var de udtalte hensigter, da regeringen fik vedtaget forsøgsloven. ●Og på den anden side nogle af regeringens tungere ministre, som så salget af de almene boliger som vigtigt ideologisk tankegods af den slags, som en regering, der lige har vundet et valg, ikke uden videre skal opgive. Derfor gik disse ideologiske ministre strammere ind for, at man som minimum forlængede loven for at se, om det ikke kunne føre til salg af nogle flere almene boliger, end der var solgt i den treårige forsøgsperiode frem til nytår. Som bekendt endte den politiske armlægning i regeringen med, at de tunge "drenge" i regeringen fik deres vilje. Så den 1. april - sidste frist for fremsættelse af lovforslag - kunne regeringen meddele, at man havde besluttet at forlænge den omstridte og lidet succesfulde salgslov i halvandet år, så forsøgsperioden nu forlænges frem til 31. december 2009.

Hvorfor holdt hemmelig?
Men hvad med rapporten? Den som skulle danne grundlag for beslutningen om en eventuel fremtidig slagslov? Hvad var der blevet af den? Første gang, rapporten overhovedet blev nævnt uden for en snæver kreds i regeringen og Velfærdsministeriet, var, da Socialdemokraterne på Christiansborg i slutningen af marts - fire dage før, at regeringen kom med deres lovforslag - stillede såkaldte paragraf 20-spørgsmål til velfærdsminister Karen Jespersen. Socialdemokraterne havde fået fat i rapporten og spurgte indigneret til, hvorfor denne rapport dog skulle holdes hemmelig i hele syv måneder? Var det mon, fordi konklusionerne i den uvildige rapport var ubekvemme, fordi den var lodret imod den holdning, som de tunge borgerlige ministre i regeringen ville presse igennem? Flere medier tog sagen op i weekenden før den 1. april. Først på sagen var Ritzau, som blandt andet kunne citere velfærdsminister Karen Jespersen for at sige, at evalueringsrapportens konklusioner var "fornuftige" men også "komplicerede", hvorfor man havde brug for endnu halvandet år til at finde ud af, hvordan loven skal skrues sammen. Socialdemokraternes boligpolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, vurderede over for Ritzau situationen på denne måde: "For mig lyder det, som om Karen Jespersen er blevet kørt over af den øvrige regering. Måske ønsker hun selv at indbygge langt mere frivillighed i en kommende permanent lovgivning, sådan som rapporten anbefaler, men jeg tror, at andre personer i regeringen har overtaget sagen." "Ønsket om at ødelægge den almene sektor er åbenbart så stor, at man ikke vil indrømme, at ens egen politik er en fiasko. Det må være derfor, at man tøver med at bruge de anbefalinger, som evalueringsrapporten kommer med. Og det må vel også være derfor, at man har holdt rapporten tilbage." Efterfølgende har Velfærdsministeriet ikke gjort noget stort nummer ud af den ubekvemme evalueringsrapport. Leder man godt på ministeriets hjemmeside, så kan den nu - godt syv måneder efter, at den blev afleveret til ministeriet - downloades i pdf-format.

Fakta om forsøgsloven

• I 2004 vedtog Folketinget en 3- årig forsøgsordning med salg af almene familieboliger.
• Salg i en afdeling skal vedtages af et flertal på et afdelingsmøde. Herudover forudsættes, at enten kommunalbestyrelsen eller boligorganisationens øverste myndighed støtter et salg.
• Salg kan kun finde sted i almene familieboliger, der er over 15 år gamle - og altså ikke i nyere familieboliger og heller ikke i ungdoms- eller ældreboliger.
• Salg skal ske til markedspris, men der ydes køberen et rente- og afdragsfrit lån på 30 % af prisen. Lånet skal først indfries uden rentetilskrivning ved død eller fraflytning.
• De rente- og afdragsfri lån ydes af Landsbyggefonden, hvortil indtægten fra salget også skal indbetales, og hvorfra udbetalingerne af provenuet til boligorganisationerne, kommunerne og staten administreres.
• Salg sker til nuværende beboere. Dog kan der ske salg til tredjemand, hvis der står tomme lejligheder, eller hvis der er tale om særligt problemramte afdelinger.
• En kommune kan modsætte sig salg, hvis der i forvejen er solgt 5 % eller mere af den lokale almene boligmasse.
• Velfærdsministeren har den 1. april 2008 fremsat lovforslag, hvorefter forsøgsperioden forlænges ed halvandet år.