• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Domea-direktør: Behov for øget offentlig støtte

Skal folk med almindelige lønindtægter bo i almene boliger i storbyen, er det ikke nok at hæve rammebeløbet og lave længere løbetid på lånene.

Af Michael Thorberg

Konklusionen er ikke til at komme udenom: Der er behov for øget offentlig finansiering, hvis vi skal have almindelige lønmodtagere til at flytte ind i nybyggede almene boliger i København og andre steder med meget høje byggepriser. Jørn Ravn er administrerende direktør i Domea, og han har taget initiativet til at få regnet på, hvor meget der egentlig mangler i budgettet hos de enkelte familietyper, for at de har råd til at flytte ind i en nybygget almen bolig af passende størrelse i fx København. "Det er vigtigt for en storby, at de mennesker, der skal betjene byen, også kan bo i den. Det er også vigtigt for de almene boliger, at de mennesker, som skal være bærekraft i vores boligafdelinger, at de også har råd til at bo der," siger Jørn Ravn som begrundelse for, hvorfor Domea bad eksperterne i CASA om at regne på, hvor meget forskellige familietyper bestående at folk med almindelige lønindtægter har til overs til at betale husleje med. "Vi må undgå, at det ikke kun er folk, der er anvist af kommunen, som bebor de nybyggede boligafdelinger." "Det er fortrinsvis et problem for nybyggede boliger?" "Ja, det er det. Nogle af disse familietyper kan måske komme igennem en venteliste til en eksisterende almen bolig, men specielt i København kan det jo tage årevis. Det er vigtigt for os, at disse familietyper har råd til at flytte ind i nybyggede almene boliger. Vi skal have et fornuftigt tilbud til folk, der er i arbejde og har en almindelig indtægt. Det gør det nemmere for storbyen at tiltrække de mennesker, som skal "betjene" den. Og det giver bærekraft i afdelingerne, så de kan påtage sig nogle boligsociale opgaver."

Råd til nyt køkken om 20 år
En stor del af diskussionen omkring det næsten totale stop for nyt alment byggeri har drejet sig om, at det ikke kan lade sig gøre at bygge inden for det nuværende rammebeløb. Det er Jørn Ravn enig i, men han advarer om, at det ikke er nok at hæve rammebeløbet, således at det bliver muligt at bygge. Der skal også gøres noget ved finansieringen, ellers kan man ikke nedbringe huslejen i det ny almene byggeri til noget, der er til at betale for almindelige mennesker. "Når man så taler om en forbedret finansiering, så er det ikke nok at forlænge lånene. Det vil være lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Tager vi 50- eller 60- årige lån, så bremser vi vores egne muligheder, hvis vi om 20 eller 30 år gerne vil sætte nogle nye køkkener ind. Så vil lånene nemlig være for store til, at der er rum til det." Der er efter Jørn Ravns mening ingen vej uden om at øge det offentlige engagement i bygningen af ny almene boliger: "Det offentlige støtteelement, som blev introduceret tilbage i 1980'erne, er blevet meget udhulet. Så nu er der plads til en øget offentlig støtte, uden at støtten forholdsmæssigt kommer op på det niveau, som den havde for 20 år siden. Startydelsen på lånene skal ned på 2,2 %, hvor den i dag ligger på 3,3 %, og måden det gøres på er ved en øget offentlig støtte - muligvis i kombination med en lidt længere løbetid på lånene. Desuden skal vi have mulighed for at bruge alle de finansielle instrumenter, der er for at skrue en finansiering fornuftigt sammen," siger Domeas administrerende direktør.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2008
Senest opdateret: august 2010