Domea-direktør: Behov for øget offentlig støtte
Skal folk med almindelige lønindtægter bo i almene boliger i
storbyen, er det ikke nok at hæve rammebeløbet og lave længere
løbetid på lånene.
Af Michael Thorberg
Konklusionen er ikke til at komme udenom: Der er behov for øget
offentlig finansiering, hvis vi skal have almindelige lønmodtagere
til at flytte ind i nybyggede almene boliger i København og andre
steder med meget høje byggepriser. Jørn Ravn er administrerende
direktør i Domea, og han har taget initiativet til at få regnet på,
hvor meget der egentlig mangler i budgettet hos de enkelte
familietyper, for at de har råd til at flytte ind i en nybygget
almen bolig af passende størrelse i fx København. "Det er vigtigt
for en storby, at de mennesker, der skal betjene byen, også kan bo
i den. Det er også vigtigt for de almene boliger, at de mennesker,
som skal være bærekraft i vores boligafdelinger, at de også har råd
til at bo der," siger Jørn Ravn som begrundelse for, hvorfor Domea
bad eksperterne i CASA om at regne på, hvor meget forskellige
familietyper bestående at folk med almindelige lønindtægter har til
overs til at betale husleje med. "Vi må undgå, at det ikke kun er
folk, der er anvist af kommunen, som bebor de nybyggede
boligafdelinger." "Det er fortrinsvis et problem for nybyggede
boliger?" "Ja, det er det. Nogle af disse familietyper kan måske
komme igennem en venteliste til en eksisterende almen bolig, men
specielt i København kan det jo tage årevis. Det er vigtigt for os,
at disse familietyper har råd til at flytte ind i nybyggede almene
boliger. Vi skal have et fornuftigt tilbud til folk, der er i
arbejde og har en almindelig indtægt. Det gør det nemmere for
storbyen at tiltrække de mennesker, som skal "betjene" den. Og det
giver bærekraft i afdelingerne, så de kan påtage sig nogle
boligsociale opgaver."
Råd til nyt køkken om 20 år
En stor del af diskussionen omkring det næsten totale stop
for nyt alment byggeri har drejet sig om, at det ikke kan lade sig
gøre at bygge inden for det nuværende rammebeløb. Det er Jørn Ravn
enig i, men han advarer om, at det ikke er nok at hæve
rammebeløbet, således at det bliver muligt at bygge. Der skal også
gøres noget ved finansieringen, ellers kan man ikke nedbringe
huslejen i det ny almene byggeri til noget, der er til at betale
for almindelige mennesker. "Når man så taler om en forbedret
finansiering, så er det ikke nok at forlænge lånene. Det vil være
lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Tager vi 50-
eller 60- årige lån, så bremser vi vores egne muligheder, hvis vi
om 20 eller 30 år gerne vil sætte nogle nye køkkener ind. Så vil
lånene nemlig være for store til, at der er rum til det." Der er
efter Jørn Ravns mening ingen vej uden om at øge det offentlige
engagement i bygningen af ny almene boliger: "Det offentlige
støtteelement, som blev introduceret tilbage i 1980'erne, er blevet
meget udhulet. Så nu er der plads til en øget offentlig støtte,
uden at støtten forholdsmæssigt kommer op på det niveau, som den
havde for 20 år siden. Startydelsen på lånene skal ned på 2,2 %,
hvor den i dag ligger på 3,3 %, og måden det gøres på er ved en
øget offentlig støtte - muligvis i kombination med en lidt længere
løbetid på lånene. Desuden skal vi have mulighed for at bruge alle
de finansielle instrumenter, der er for at skrue en finansiering
fornuftigt sammen," siger Domeas administrerende direktør.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |