Farvel og goddag
Den 1. januar 2008 er Frederikshavn Boligforening en
realitet.
Et vellykket arbejde med at forberede fusionen mellem
Boligforeningen af 1942 i Sæby og Frederikshavns Boligforening af
1945 er slut. Fusionen betyder også, at forretningsfører i
Frederikshavns Boligforening af 1945 gennem næsten 25 år, Leif
Bojsen Poulsen, overdrager ledelsen til Kim Madsen, den hidtidige
forretningsfører i Boligforeningen af 1942 i Sæby. Leif skal indtil
1. juli 2009, hvor han som 62-årig går på efterløn, arbejde som
konsulent for bestyrelse og ledelse, og være en del af
bygherregruppen på to meget store renoveringsopgaver i afdelingerne
Hånbæk og i Lindebo med tilsammen ca. 600 boliger, som skal
totalrenoveres. I den lange periode Leif har været
forretningsfører, har Frederikshavns Boligforening af 1945 udviklet
sig til en stor, moderne og økonomisk veldrevet forening med 2.478
boliger med egen administration. Bestyrelser og medarbejdere har
altid sat stor pris på hans faglige og menneskelige egenskaber og
er glade for, at samarbejdet med ham kan fortsætte i en rum tid
endnu. Kim Madsen, som er 53 år, har gennem 18 år været
forretningsfører i Boligforeningen af 1942 i Sæby. Foreningen har i
disse år været meget byggeaktiv. Boligmassen er fordoblet i Kims
ansættelsesperiode til 812 boliger. En forholdsvis stor
organisation i den gamle Sæby kommune. Kim har med sin økonomiske
uddannelse og faglige baggrund fra det, som dengang hed
Toldvæsenet, sikret, at også at afdelingerne i Sæby er veldrevne og
har en sund økonomi. For at markere forretningsførerskiftet
indbyder organisationsbestyrelsen til reception tirsdag 8. januar
kl. 12-15 i Arena Nord, Rimmens Allé 37, 9900 Frederikshavn.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |