Fejl i nybyggerier giver klager … i pressen

Af Samina Usman

Tiden, hvor vi så passivt til og lod tingene gå deres gang, selv om vi måske måtte føle os uretfærdigt behandlet, er for længst forbi. Danskerne er blevet mere krævende og er ikke blege for at skride til handling for at få deres ret. Vi klager gerne. Og får vi ikke ret, går vi videre. Gerne til pressen. Det gælder også lejere i almene boliger. En gang var man bare glad og taknemmelig over i det hele taget at have fået tag over hovedet. I dag kræver man sin ret og tjek på tingene fra dag 1. Og den holdningsændring kan man blandt bygherrer i almindelighed og de almene boligselskaber i særdeleshed ligeså godt vænne sig til - og lære af. Bedre information - og måske en pose penge - kan gøre underværker.

Hængt ud i Ekstra Bladet
Da nogle nyindflyttede beboere fra "Brohuset" og "Sejlhuset" i Ørestaden mistede tålmodigheden med deres boligselskab, tøvede de ikke med at henvende sig til pressen. De syntes, at det gik for langsomt med at få rettet op på fejl og mangler i deres nye boliger, og resultatet udeblev da heller ikke: "Lejere i Ørestaden sjofles stadig." Sådan kom overskriften til at lyde på Ekstra Bladets online avis. Det er Boligforeningen 3B og Samvirkende Boligselskaber (SAB), der administreres af KAB, som er bygherrerne bag Brohuset og Sejlhuset, og de kunne altså se sig udstillet i Ekstra Bladet. Beboernes klager gik eksempelvis på, at køkkenet ikke var færdigt, varmen manglede i en radiator, og et skab manglede hylder. Og ifølge fremstillingen i Ekstra Bladet havde beboerne henvendt sig til boligselskaberne, som også havde lovet at kigge på fejlene. Men da intet skete efter flere måneder, fik lejerne nok og gik til pressen.

Mangler kan ikke undgås
Ifølge Rolf Andersson, byggechef i KAB, er det helt normalt, at der er fejl og mangler i et nybyggeri, og at det efterfølgende tager tid at udbedre dem. Til gengæld kalder han det for "stærkt usædvanligt", at beboerne vælger primært at kommunikere til KAB gennem pressen. "Vi kan ikke nægte at modtage et byggeri med mindre fejl, og der er desværre ikke penge til, at det står tomt, mens vi udbedrer manglerne. Brohuset bliver afleveret som værende 95 % i orden, og så lejer vi det altså ud," siger Rolf Andersson og fortsætter: "For eksempel virkede et dørtelefonanlæg ikke, da beboerne flyttede ind, og der var forskellige kosmetiske fejl - hak i gulvet osv. Nogle fejl opdager vi, og andre opdager lejerne, når de har boet i boligen i et stykke tid. Det forsøger vi så at udbedre, og det kan være en langsommelig proces, da der tit er mange håndværksvirksomheder involveret i byggeriet, og det kan tage tid at planlægge og koordinere udbedring, ligesom der kan være tvister, om hvem der har ansvaret for de fejl, vi finder." Alt sammen noget, som gør ventetiden på at få udbedret fejlene uforståelig lang for de nyindflyttede beboere.

Giv en pose penge
I bygherreforeningen nikker sekretariatsleder Henrik L. Bang genkendende til, at entreprenører alt for ofte afleverer et byggeri, der er behæftet med fejl og mangler. Han opfordrer bygherrerne til at gå tidligere ind i processen - fx en måned inden afleveringsdatoen - og tage en snak med entreprenøren om, hvor langt de er nået. Dels for at få et helhedsbillede og dels for at give dem "et los bagi", hvis der er ting, der skal ordnes inden byggeriet overtages. "Princippet er, at bygningen, som afleveres, skal kunne tages i brug. Småfejl er i orden, men hvis der er mange tusinde småfejl, så er det ikke i orden. I sådanne situationer bør beboerne ikke flytte ind, fordi det giver en masse ballade som eksempelvis i Brohuset og Sejlhuset," siger sekretariatslederen. For at imødekomme utilfredse beboere har en gruppe private projektudviklere ifølge Henrik L. Bang forsøgt sig med en ordning, hvor beboerne får en pose penge på eksempelvis 10.000 kroner, og dermed selv får friheden til at hente en håndværker ind, hvis de opdager fejl og mangler. "Groft sagt skubber man problemerne over til brugerne på den måde, men vi har gode erfaringer med det. Folk vil hellere selv tage ansvar. Samtidig slipper beboerne for at blive viklet ind i entreprenørens ufleksible system. Hvis entreprenøren er klog, siger han ja til sådan en aftale. Entreprenøren er nemlig vant til at vade ud og ind ad bygninger men skal pludselig til at bruge tid på at skaffe nøgler og aftale tid med folk, der allerede er flyttet ind, og det forsinker processen og giver utilfredshed. For bygherren er beløbet peanuts i forhold til administrationsomkostninger, og den utilfredshed, der er forbundet med beboerne," siger Henrik L. Bang, som dog erkender, at det kan være svært at skaffe den slags "udbedringspenge," når der er tale om et alment byggeri, der kun har en vis sum penge at gøre godt med.

Informér beboerne fra start
I KAB er man naturligvis kede af at have været hængt ud i Ekstra Bladet, men man har valgt ikke at tage til genmæle i avisen. I stedet har man valgt at informere alle beboerne om de generelle fejl, der er i byggeriet, og i brevet står også, hvad beboerne skal gøre, hvis de opdager fejl, og hvilke typer fejl, der betegnes som akutte. "Lektien, som vi har lært i dag, er, at vi skal være bedre til at informere lejerne om, hvad de kan forvente, inden de flytter ind i et helt nyt hus. Lejerne regner med, at alt er 100 % i orden, når de betaler 10.000 kroner i husleje. Så på den baggrund er det klart, at de bliver skuffede og utålmodige. Men udbedringer sker ikke samme dag. Der kan gå lang tid, og det skal de desværre være indstillet på," siger Rolf Andersson. I KAB vil man fremover også gøre mere ud af at fortælle beboerne, at tingene normalt først falder til ro efter et år til halvandet i et nybyggeri. "Jeg ærgrer mig da over, at vi har fået hængt vores vasketøj frem i pressen. Men på den anden side skal vi tåle at blive analyseret og kigget på udefra. Sådan er vilkårene, og det nytter ikke noget at pibe," siger Rolf Andersson og fortsætter: "Jeg tror, at vi lever i et samfund, hvor vi kommer til at se flere folk, som stiller spørgsmål til autoriteter. De klager og reagerer. Det er ikke så skidt, for det er med til at holde os skarpe."

Et fælles projekt

Brohuset og Sejlhuset er blevet til i samarbejde mellem Samvirkende Boligselskaber (SAB), der bliver administreret af KAB, og Boligforeningen 3B. SAB er bygherre for 62 boliger og 3B for 61 boliger i Brohuset. I Sejlhuset er SAB bygherre for 64 boliger og 3B for 54 boliger. De to københavnske boligorganisationer valgte at indgå en samarbejdsaftale og byde samlet på bygge- og driftsopgaven. Det skete ud fra et ønske om at udnytte fælles ressourcer, erfaringer og viden om at bygge og drive gode almene boliger og om at udvikle bylivet i en helt ny bydel. En udfordring begge boligorganisationer brændte for at deltage i og være en del af.