• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Gellerupplan skal finansieres gennem jordsalg

Direktøren for Brabrand Boligforening, Torben Overgaard, foreslår ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at Boligforeningen selv kan finansiere den ambitiøse helhedsplan for Gellerup.

Af Regnar M. Nielsen

Han foreslår, at Velfærdsministeriet giver boligforeningen dispensation til at sælge 30 procent af områdets grønne områder. Hvilket ifølge Torben Overgaard kan indbringe 750 millioner kroner. Direktøren foreslår i avisen blandt andet, at de solgte grunde kan anvendes til et 28-etagers højhus på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Ringvejen. "I de nederste etager kunne være kontorer, og så kunne der være restaurant på toppen. Tænk at kunne sidde deroppe at spise. Måske skal den kunne dreje rundt. Man vil kunne se helt til Sjælland, og den anden vej kan man se ud forbi Silkeborg, siger Torben Overgård blandt andet til Jyllands-Posten. Velfærdsminister Karen Jespersen udelukker dog, at Brabrand Boligforening i tilfælde af salg får lov til at beholde pengene selv. "Efter den gældende lov skal boligforeningen betale af på sine lån, hvis den sælger jord fra. Et eventuelt overskud går i den såkaldte dispositionsfond, som kan anvendes til forskellige formål - det kunne f.eks. være dele af helhedsplanen for Gellerup," siger Karen Jespersen. Ministeren åbner dermed en lille kattelem for, at nogle af millionerne kan sendes tilbage til Gellerup. Men Brabrand Boligforening må først aflevere dem og kan derefter søge i dispositionsfonden.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: oktober 2008
Senest opdateret: august 2010