• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

I offensiven imod både svamp og hysteri

Med en utraditionel kampagneform vil Landbyggefonden oplyse om, hvordan man undgår skimmelsvamp. Målgruppen er først og fremmest beboerne, men det er boligorganisationernes medarbejdere, som skal være budbringere.

 

Af Michael Thorberg

Skønt emnet "skimmelsvamp" i årevis har fyldt meget både i medierne og i bevidstheden hos lejere og mangen en ejendomsadministrator, så er det ikke helt forkert, hvis nogen synes, at der i disse uger er på de små vækster med de usunde virkninger, end der plejer at være. Og det er sandt nok, for lige nu kører Landsbyggefonden en storstilet skimmelkampagne, som skal oplyse om skimmel - og ikke mindst om hvordan man forebygger, at der kommer skimmelsvamp i en bolig. Når Landsbyggefonden i efteråret har sat - og fortsat sætter - fokus på problemet, er der indtil flere grunde til det. I bund og grund handler det naturligvis om at bekæmpe og forebygge skimmel i den almene sektor, men kampagnen har også til formål at oplyse på en stilfærdig og ligefrem måde. Tankegangener, at viden er den bedste måde at imødegå hysteri og vandrehistorier på.

Taler til dem ved siden af
Kampagnen er lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, det er kommunikationsfirmaet Advice, som står for den praktiske gennemførelse af kampagnen, der ikke er tænkt som en gængs kampagne med store annoncer, plakater og tv-reklamer: "En af grundene til, at vi ikke lavede en stor kampagne med traditionelle midler, er, at med en sådan traditionel kampagne er det svært at nå beboerne i de almene boliger. Det ville desuden blive alt for dyrt, hvis det skulle have effekt. Mange læser ikke aviser eller åbner for dansk tv. Dertil kommer, at med en traditionel kampagneform vil der være en stor risiko for, at man skræmmer folk - for det  er ret kompliceret at kommunikere om. Vi skal jo ikke skabe frygt men viden," forklarer Birte Darther Biker, som er senior kommunikationsrådgiver hos Advice. Alternativet til den traditionelle informationskampagne er Det vil sige, at i stedet at forsøge at kommunikere direkte med målgruppen, så satser man på at få fat i dem, der er i kontakt med de mennesker, som man vil nå. Birte Darther Biker forklarer: "Mange ved ikke, hvad skimmel er, og der er mange myter om emnet. Derfor har vi valgt en såkaldt netværkskampagne. Det vil sige, at i stedet for at kommunikere direkte til beboerne om, hvordan man gebærder sig, så kommunikerer man til dem, der er der er i kontakt med beboerne i det daglige. Derfor retter denne kampagne sig især imod driftspersonale og ejendomsfunktionærer. Disse mennesker har en naturlig adgang til at tale med beboerne om, hvordan man opfører sig for at undgå skimmelsvamp. De kan snakke om, hvordan man bor fornuftigt og diskutere indeklima med beboerne."

Alibi-kampagne?
Men hvorfor en kampagne nu? Problemerne med skimmel er jo velkendte, og der har været mange sager gennem de sidste år, hvor lejere og boligorganisationer ind imellem er havnet i bitre opgør, som har fundet deres afgørelse i det retslige system. Er Landsbyggefondens kampagne lavet for at dække over en dårlig samvittighed over  manglende vedligeholdelse og almen negligering af problemernes omfang? Direktør i Landsbyggefonden er Gert Nielsen, og han afviser, at skimmelkampagnen er lavet for at "have alibiet i orden" i forhold til beboere, som får problemer  med skimmelsvamp: "Nej, tværtimod. Den er sat i værk, fordi vi ved, at en tidlig indsats nytter. Jo tidligere beboerne bliver opmærksomme på et problem med skimmelsvampe, jo mindre skade sker der, og jo billigere er det at få løst problemet. Vi erkender, at skimmelsvampe er et reelt sundhedsmæssigt problem for nogle af vores beboere, derfor vil vi med kampagnen fortælle, hvordan de kan være med til at undgå skimmelsvampe, og hvor de kan få hjælp. Derudover ser vi det som vores rolle at være med til at uddanne driftspersonalet, så de ved, hvad de skal gøre, hvis en beboer har problemer med skimmelsvampe." Og så handler det også ifølge Gert Nielsen om at bruge ressourcerne på en mere fornuftig måde: "Naturligvis handler det  også om at spare penge. Hvert år koster sager om skimmelsvampe Landsbyggefonden  rigtig mange penge De penge vil vi meget hellere bruge på at forbedre boligerne i den almene sektor."

Vil undgå kedelige sager
Med kampagnens store fokus på hvad beboerne selv kan gøre for at undgå skimmelsvamp, kunne man let få det indtryk, at Landsbyggefonden forsøger at  tørre problemet af på beboerne? Er det ikke i virkeligheden de almene boliger, som ikke er i den stand, de burde? "Skimmelsvampe kan både skyldes bygningens tilstand og beboernes adfærd. Det betyder, at der også kan gro skimmelsvampe i gode bygninger, hvis beboeren ikke passer på indeklimaet. Det er  en nok så vigtig pointe. Omvendt gælder det også, at selv den mest påpasselige beboer ikke kan forhindre skimmelvækst i et byggeri med byggetekniske problemer. Kampagnens formål er derfor at oplyse om, hvad driftspersonale og afdelingsbestyrelser - kan gøre for at forhindre skimmelsvampe," siger Gert Nielsen. Tidligere undersøgelser har vist, at der forekommer skimmel i cirka hver ottende bolig, samt at det i princippet er ligegyldigt, om der er tale om nyt eller gammelt byggeri. alle - beboere,  I nogle af de mest omtalte sager har kritikken af de almene boligselskaber blandt andet gået på, at beboerne ikke har fået tilstrækkelig og god nok hjælp til at bekæmpe et skimmelangreb. Kan man regne med, at de ramte beboere får bedre hjælp nu? "Ja, en del af kampagnen går jo nemlig ud på at uddanne driftspersonalet til at kunne håndtere sager med skimmelsvampe og tale med beboerne om det, så vi undgår, at beboerne føler sig overladt til sig selv. Det er vigtigt, at driftspersonalet kender svarene på alle de vigtige spørgsmål og kan hjælpe beboerne. Vi skal undgå de kedelige sager."

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: november 2008
Senest opdateret: august 2010