Image-ændring for millioner i Kokkedal

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

Kokkedal får tit en hård tur i mediemøllen og bliver hængt ud som et uroplaget sted med store sociale problemer. For at få bugt med sit dårlige image og styrke Kokkedal som et velfungerende område har Landsbyggefonden bevilget et beløb på knap 12 millioner kroner, som skal bruges over fire år til de tre berørte boligafdelinger i området: Egedalsvænge (3B), Skovengen og Byengen/Nordengen (Andelsboligforeningen Hørsholm- Karlebo). Et af Landsbyggefondens krav var, at de tre afdelinger skulle samarbejde for at få del i pengene. Primært for at sikre en koordineret indsats og afværge at de hver for sig gik i gang med større projekter af samme art.

Tager tid
Egedalsvænge har i højere grad været plaget af unge ballademagere end de to andre boligafdelinger og har derfor mange års erfaring med boligsocialt arbejde. Monia Stoltz, formand for afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge, mener, at den største udfordring er tidsfaktoren. "Ting tager tid, før der er synlige resultater. Kokkedal og Egedalsvænges image er rigtig dårligt. Vi bliver for det meste beskrevet negativt i medierne, for eksempel bruges ordet betonbyggeri konsekvent frem for etagebyggeri. Når beboerne hele tiden læser, at Kokkedal er et skidt sted at bo, så tror de til sidst på det. Derfor skal der ske noget positivt," understreger hun. Lars Lehmann, forretningsfører i Boligkontoret Danmark i Helsingør, der administrerer Andelsboligforeningen Hørsholm-Karlebo, mener, at det er oplagt at lave en fælles social helhedsplan. De tre boligafdelinger barslede nemlig hver for sig med forskellige forslag til løsninger. "Problemerne er ikke på den ene side af hækken. Vi er alle berørte af det. Står vi sammen og gør en fælles indsats, vil resultaterne komme hurtigere og have mere gennemslagskraft," påpeger han.

Ikke brandslukning
I en lejlighed midt i beboelseskvarteret i Skovengen 52A sidder sekretariatsleder Michael Hedegaad Jensen, der holder styr på de nye projekter og planlægger, hvad de mange penge skal bruges til i samarbejde med tre andre kollegaer. Projektet går under navnet "Kokkedal på vej". Beboerne har også været involveret fra startfasen og har haft mulighed for selv at komme med ønsker. "Vores arbejde skal ikke forstås som et brandslukningsprojekt. Formålet er at skabe noget, der kan rodfæste sig, og som er langvarigt," siger Michael Hedegaard Jensen, der kommer fra en stilling som fritidsvejleder i Fredensborg Kommune. En del af fokus er derfor rettet mod sociale problemer i og omkring Holmegårdscentret, der er det eneste center i Kokkedal med ganske få butikker. Egentlig er der ikke ret mange muligheder for de unge, der ønsker et aktivt fritidsliv. Og Boligen møder da også en gruppe unge drenge, der hænger ud omkring centret for at fordrive tiden. Drengene vil hverken fotograferes eller lægge navn til bladet, fordi de indrømmer at have lavet ballade og hærværk i området i mangel af bedre. "I Kokkedal er der meget beboelse. Her er almene boliger og villakvarterer, og området er meget sammensat uden en egentlig bykerne. Vi vælter ikke ligefrem i fritidstilbud til de unge. Er de interesseret i dans, sang og rap, skal de tage turen til København, og det afholder mange unge," forklarer Michael Hedegaard Jensen. En hip hop skole og lokal fodbold er nogle af projekterne, som bliver skudt i gang for at samle de unge, der ikke er organiserede og aktive i foreningslivet.

Bred indsats
Selv om Kokkedal kæmper med såkaldte utilpassede unge, skal de mange millioner kroner ikke kun bruges på de unge. Indsatsen er bred og tager også højde for tilbud til seniorer og børnefamilier i form af bingoaftener, familieture, kulturelle ture, caféaftener og meget mere. En anden vigtig medspiller i den sociale helhedsplan er Fredensborg Kommune. Her opsøger virksomhedskonsulenter de langvarige og sygemeldte kontanthjælpsmodtagere for i fællesskab at finde en vej, der munder ud i beskæftigelse eller uddannelse.

Tilbud har længe været savnet

63-årige Jette Lisbjerg er førtidspensionist og frivillig i en forældregruppe. Igennem 27 år har hun boet i Kokkedal og ser frem til, at der endelig kommer fritidstilbud til beboerne. "Her er ikke meget at lave, hvis man er ung i Kokkedal. En lektiecafé er, hvad jeg kender til. Jeg ser frem til, at der kommer flere aktiviteter, for det har længe været savnet," siger hun. Hovedrysten er, hvad hun har til overs for mediernes dækning af Kokkedal. Og understreger at balladen bliver udført af en lille gruppe unge, men rammer hele Kokkedal i form af dårlig omtale. Hun har forståelse for, at nogle af beboerne føler sig utrygge ved at færdes i og omkring Holmegårdscentret, fordi unge med minoritetsbaggrund tit hænger ud på stedet. Selv er hun ikke nervøs for at gå i Kokkedal på noget tidspunkt af døgnet. Men håber, at de nye tilbud vil styrke sammenholdet og forbedre ryet i Kokkedal.

Tilbage til gamle værdier

På en mintgrøn tallerken ligger tre kyllingelår og en skive mørkt brød. Rapperen Al Agami er sulten og sætter tænderne i et af kyllingelårene. Han er en af de fire ansatte i "Kokkedal på vej" og har en nær tilknytning til Egedalsvænge, hvor han selv er vokset op og har boet igennem flere perioder i sit liv. For to et halvt år siden flyttede han tilbage til sit barndomskvarter og vil nu være med til at gøre en forskel for børn og unge i området. "Kokkedal skal være et fedt sted for alle. Vi skal tilbage til de gamle værdier, som er repræsenteret i foreningslivet og ikke til at opfinde nye idéer," siger han. Arv og miljø Al Agami stillede det som et krav for sin deltagelse i "Kokkedal på vej", at projektet skulle være langvarigt og ikke noget, der blev blæst op i medierne for en kort stund. "De unge har brug for selvtillid, håb og for at føle ejerskab til bydelen. Mit indtryk er, at der ikke bliver lyttet nok til de unge. Derfor skal jeg ud at opsøge dem og høre om, hvad de vil, og hvad de har brug for, at vi laver." Al Agami husker Kokkedal som en noget anderledes by, da han voksede op. I hans øjne vil unge altid prøve grænser af i større eller mindre grad. Han langer ud efter medierne, som efter hans mening ikke dækker de positive historier fra området men kun giver spalteplads til negative historier. "Problemerne med de unge bunder ikke i deres kultur men er betinget af arv og miljø. Og det er heldigvis noget, vi kan påvirke ved at gøre en indsats." Foreløbig skal Al Agami stå i spidsen for en hip hop skole. Et område som den 36-årige rapper har 20 års erfaring med. Samtidig er han tovholder på andre projekter, der bliver sat i søen. "Rammerne er sat op, og vi har fået økonomisk støtte. Nu skal der arbejdes på ideerne," siger Al Agami, der i øvrigt er søn af en tidligere konge fra det Centralafrikanske kongedømme Lado.