KL kæmper for det rene vand i hanerne
Et lille vrid med håndledet og vandet skulle gerne fosse ud af
hanen…
Af Regnar M. Nielsen
Det rene vand vel at mærke. Men nu frygter Kommunernes
Landsforening, at det i fremtiden ikke længere er noget, vi kan
være helt så sikre på, som vi var tidligere. Helt præcist frygter
KL et forslag til harmonisering af godkendelser af sprøjtemidler,
som EU-kommisionen har fremlagt. Et forslag der ifølge KL kan
betyde, at Danmark bliver tvunget til at acceptere sprøjtemidler,
som kan forurene grundvandet og dermed vores drikkevand.
Formanden for KL's Teknik- og
miljøudvalg, Bjørn Dahl fra Venstre, har over for miljøminister
Troels Lund Poulsen indskærpet, at det er utroligt vigtigt, at
ministeren i ministerrådet formår at skabe et bæredygtigt
kompromis, der sikrer de danske interesser. "Forslaget er en
trussel mod vores miljøbeskyttelse. Vi har stramme regler for
sprøjtemidler, fordi vi drikker vandet fra undergrunden," siger
Bjørn Dahl. "Det er meget uheldigt, hvis kommissionen skal til at
bestemme, hvordan vi renser og behandler vores grundvand. Der skal
holdes fast i lovgivning, som tager hensyn til de lokale
miljøforhold," fortsætter Bjørn Dahl.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
april 2008 |
| Senest opdateret: |
august 2010 |