Klimaforandringernes udfordring for den almene boligsektor

Af Regnar M. Nielsen

Ifølge de meteorologiske eksperter forandrer klimaet sig. I Danmark kan vi i løbet af de næste 100 år forvente flere og voldsommere storme, betydeligt kraftigere regnbyger og temperaturstigninger, som vil ligge på mellem 0,7 og 4,6 grader. Andre eksperter arbejder på at kortlægge, hvilke konsekvenser det får for eksempelvis naturen, vore afgrøder, vores kultur og vores samfund i øvrigt. Pr. 1. september 2008 havde den almene boligsektor 549.372 boliger fordelt over hele Danmark. Boliger, der fortrinsvist er bygget løbende gennem det 20. århundrede, i vekslende kvalitet og af forskellige materialer. Boligen har sammensat et ekspertpanel bestående af tre senior-forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, som giver deres bud på, hvor godt den almene boligmasse er rustet til forandringerne. De tre senior-forskere er Jørgen Nielsen, der er ekspert i bygningskonstruktioner og sikkerhed, Lars Gunnarsen, der er ekspert i indeklima og Eva B. Møller, som er specialist i fugt. De tre eksperter er enige om, at konsekvenserne af og indsatserne mod klimaforandringerne kan opdeles i tre kategorier:

> De konstruktions- og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

> Betydningen for bekvemmeligheden og komforten i boligen

> Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser

Indledningsvist slår de tre eksperter fast, at den bedste måde at mindske konsekvenserne på er forebyggelse af klimaforandringerne. "Der skal bygges og renoveres så miljørigtigt - herunder så CO2 neutralt - som muligt," hedder det samstemmende fra de tre eksperter. "Bygninger skal være mindst muligt ressourceforbrugende. Det gælder både i forbindelse med opførelsen, driften og genbruget eller nedrivningen," fortsætter de. Indledningsvist bør det også nævnes, at de tre eksperter, SBi har stillet til rådighed for Boligen, er enige i følgende: "Der venter ingen katastrofe lige om hjørnet… Først og fremmest venter der mere af det, som bygningerne i forvejen er opført til at kunne modstå. Det vil sige kraftig regn, kraftig vind og temperaturændringer. Udfordringen er at finde ud af, om bygningerne også er dimensioneret til de fremtidige mere ekstreme vejrsituationer. Det gælder specielt de steder, hvor vi allerede nu ser skader med svigt og fugtproblemer herunder vækst af skimmelsvampe."

Ekstremregnen

Jørgen Nielsen og Eva B. Møller, der er ekspert i fugtskader, fremhæver især naturens voldsomme vandladninger som bekymringsvækkende. De seneste års tiltagende episoder med ekstremregn, hvor der er faldet 70 millioner liter vand pr. kvadratkilometer på en time, er mere end de eksisterende kloaknet er bygget til at klare. Spildevandskomiteen, der er den normgivende myndighed for afløbs- og spildevandsteknik i Danmark, er netop ved at være færdig med en rapport, som anbefaler en ny dimensionering for kloakker og afvandingssystemer i det hele taget. Og anbefalingen er klar. Kloaker bør dimensioneres 30 % større end de gældende normer - et anlægsarbejde der skønnes at komme til at koste 70 milliarder kroner. Det er ikke en udgift, som skal afholdes boligselskaberne, men i høj grad af beboerne gennem skatten. "Ud over oversvømmelser og medfølgende vand i kældre og nedre etager kan den ekstreme regn kombineret med længere tørkeperioder medføre betydelige ændringer i grundvandsstanden. Det kan i nogle tilfælde medføre sætningsskader på ejendommenes fundamenter," siger Eva B. Møller. "Der bør dimensioneres efter, at grundvandsstanden kan ændre sig betragteligt, når der nybygges. Og der bør forskes og udvikles metoder til at begrænse skaderne ved eksisterende byggeri, som ikke er dimensioneret til det," fortsætter hun. "Især skal man være opmærksom på, om tagrender og nedløb kan tage de øgede mængder af vand. Specielt bør man være opmærksom på de flade tage - specielt hvis de har indvendigt tagnedløb. Hvis ikke nedløbet eller for den sags skyld kloakken kan tage de stigende regnmængder, risikerer man, at der kan ophobes store mængder vand på tagene, som vil medføre et stort tryk og udfordre styrke og tæthed af konstruktioner og installationer."

Stormene

Flere og måske kraftigere storme bliver en udfordring men ingen katastrofe. "De ejendomme, vi allerede har, er dimensioneret til at klare betydelige storme. De fleste tænker nok tilbage på den store orkan i 1999, hvor man synes at erindre, at tag efter tag blæste ned. Der skete da også omfattende skader, men efterfølgende undersøgelser har vist, at alle bygninger, der fik større skader i forbindelse med stormen, alle havde fejl i forhold til bygningsreglementet," siger Jørgen Nielsen, der er ekspert i bygningskonstruktioner og sikkerhed. "Den første og måske vigtigste forebyggende foranstaltning, man kan gøre i forhold til sin ejendom, er derfor at kontrollere, om der er fejl ved tagene. Og er der fejl, vil det typisk være i forankringen," fortsætter han. Jørgen Nielsen erkender, at det ikke er til at vide, om der kommer kraftigere og i givet fald hvor meget kraftigere storme end den, der ramte Danmark i 1999. Men han fastslår, at der ikke vil være noget teknologisk problem i forhold til at sikre ejendomme mod endnu kraftigere storme. "Det væsentligste er at finde ud af, hvor meget der skal dimensioneres for, ud over det vi gør i dag. For at finde ud af det, skal der forskes mere. Dels i hvor meget mere det kommer til at blæse, og dels i hvad der kan forebygge skader i nutidens bygninger ved de nye vindforhold. Og så skal der nedsættes et panel, der har autoritet til at udstikke retningslinjer for, hvad man bør bygge og renovere efter fremtidens ekstremvejr" siger Jørgen Nielsen.

Hedebølger og mere fugt

Længere hedebølger vil også give indeklimaproblemer. "Hvis temperaturen stiger, vil luften kunne indeholde mere vand. Det kan resultere i en forøgelse af de problemer, vi i forvejen har med skimmel-svamp," siger Lars Gunnarsen, der er ekspert i indeklima. "Mange materialer vil simpelthen ikke længere være hensigtsmæssige at bruge. Det gælder særligt materialer opbygget af organiske materialer med god evne til at ophobe fugt og ringe evne til at modstå skimmelsvampevækst. Papir og pap kan i den forbindelse være problematisk uden særlige forholdsregler. Og beboerne bør i fremtiden sikre sig at deres nye tapet kan holde til et klima med mere fugt" fortsætter han. Lars Gunnarsen understreger dog i den sammenhæng, at klimaændringerne også kan medføre forbedringer. "Hvis temperaturerne stiger markant, vil vi eksempelvis slippe for nogen af de problemer, mange ejendomme i dag har med kuldebroer og trækgener, ligesom vi vil slippe for en del frost- og tøskader," forklarer han. Det ændrede klima med veksling mellem ekstremregn og tørkeperioder med mere sol vil også fordre større omtanke, når det gælder udendørs materiale-valg. "Lange tørkeperioder med mere og kraftigere sol, der medfører øget UV-stråling, vil virke hurtigere nedbrydende på mange af de udendørs plastprodukter og malingtyper, vi benytter i dag." fortsætter han.

Angreb på bekvemmeligheden

I dag er de fleste boliger bygget og konstrueret til, at de lukker varmen ind. Eksempelvis med store sydvendte vinduer og små tagudhæng, som sikrer solen fri adgang. "Det kan i fremtiden vise sig at være en forkert disposition. Specielt meget af byggeriet med store vinduer kan blive ubehageligt at opholde sig, når der kommer flere og lange hedebølger med mange soltimer," siger Lars Gunnarsen. "Og problemet kan blive betydeligt forstærket af, at vi alle inklusiv husenes beboere jo også ændrer os. Og det går i retning af, at vi i takt med, at vi bliver rigere, også stiller større og større krav til komfort," tilføjer Eva B. Møller. Og det er omfattende investeringer, som skal forhindre, at fremtidens beboere i mange almene boliger skal investere i egne klimaanlæg og ventilations-systemer, som i øvrigt vil belaste CO2-regnskabet yderligere. "Ydermure skal isoleres såvel for at holde varme som kulde ude. Derudover bør boligerne sikres en ordentlig solafskærmning. Enten i form af forskellige persienner eller udhæng. God solafskærmning vil typisk være fleksibel og opsat udendørs," siger Lars Gunnarsen.

Sidste ord fra panelet: Klimaændringer kan øge ghettoisering

De tre eksperter, Jørgen Nielsen, Lars Gunnarsen og Eva B. Møller, er alle enige om, at klimaforandringerne ikke vil medføre en teknologisk udfordring, som ikke kan løses. Men vi vil komme til at navigere i en meget usikker verden, hvor alle fremtidens tiltag er afhængige af, at beslutningerne er truffet på et så solidt videngrundlag som muligt. Det nås kun gennem betydelig forskning. De fremhæver også, at boligernes tilpasning til fremtidens klima vil komme til at koste penge. Og det kan medføre betydelige udfordringer. Udfordringer, der hvis ikke de løses, kan dele den almene boligmasse i A- og B-hold. Dem, der kan betale, hvad de nødvendige forandringer koster, og så dem, der ikke kan. I de boligafdelinger, hvor beboerne er mest ressourcerige og har bedst økonomi, vil man være mest motiveret i forhold til at acceptere de nødvendige forbedringer, der dels sikrer ejendommene mod vejrelementernes fremtidige rasen og dels sikrer at boligerne via fornuftig solafskærmning bliver behagelige at opholde sig i. I dag er det de bedste badeværelser og køkkener, som er med til at gøre en afdeling attraktiv. I fremtiden kan det være den bedste solafskærmning. De tre eksperter er enige i, at en af sektorens største udfordringer ligger i at sikre, at både udsatte og velfungerende boligafdelinger får de nødvendige for-bedringer, som kan beskytte mod fremtidens klima.